Sidemenu

Har du spørgsmål?

Ring på
7582 1176

Eller skriv på
mail@bvsk.dk

Indholdsplan 2017/2018

  • Fag 1. års elever
    KREA

    Praksis fortælling

    ”Gitte har ADD, der betyder, at hun har svært ved at koncentrere sig og sidde stille. Det meste at familien har ADHD. Gitte sagde, at der ikke var grund til at lave noget kreativt. Hendes mor havde altid smidt det  ud, som hun kom hjem med, og Gitte havde ikke lyst til at lave noget i det hele taget. Jeg ”lokkede” Gitte ved at vise hende fotos af puder, tidligere elever havde lavet med broderi. Nogle af puderne havde små broderede felter og andre store. Det blev overskueligt for Gitte, for et lille felt kan også give et godt resultat. På den måde blev små øvelser til noget meget synligt, så man får lyst til at lave mere.   Gitte broderede endda i spisestuen, hun var ikke til at stoppe. Gitte lærte på den måde at brodere. Hun koncerterede sig, sad der så fint med nål og tråd og skrev mor med korssting. MOR fik små sirlige felter med mange skønne farver omkring sig så man skulle se lidt ekstra på broderiet for at se ordet MOR. Gitte fik monteret puden og mor blev så glad for puden og resten af familien ville også gerne ha´ en pude. Gitte har nu en kreativ fritidsaktivitet og hun får meget positiv respons. Når man får mulighed for at blive undervist i eksempelvis et håndværk, så kan man opdage, at man kan mere end man tror, og at man fremover kan lære noget nyt.”

    IMG_0588

    Indholdsplan

    Introduktion

    På Bøgevangskolen udfolder vi os kreativt i vores glasværksted, hobbyrum og tekstillokale. Vi kan også finde på at gå ud i naturen og tegne, fotografere eller modellere. Eller vi tager på museumsbesøg eller andre udstillinger. Vi arbejder sommetider ud fra forskellige emner/temaer som inspiration til vores projekter. I de kreative værksteder får du mulighed for at bruge dine hænder, udfolde dine kreative evner og slippe fantasien løs. Det kan være i billedværkstedet, hvor vi f.eks. arbejder med tegning, maleri og decopage. Vi har også et tekstilværksted, hvor du kan lære at bruge en symaskine og lave dine egne ting til værelset eller til gaver. Du kan også arbejde med læder og skind eller lære at strikke, brodere og lave smykker. I glas og keramikværkstedet kan du lære at lave flotte figurer, skåle eller vaser og lignende. Du kommer til at arbejde med nye teknikker og materialer, som du ikke har prøvet før. Måske kan du noget, du ikke troede du kunne, og måske finder du en ny fritidsinteresse. 

    Formål
    At eleverne får mulighed for at tilegne sig kompetencer indenfor de kreative fag og forstår de kreative elementers betydning for forholdet mellem mennesker, samfund og natur set i forhold til både en historisk og nutidig dimension.

    At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk samfund.

    At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.

    At eleverne kan anvende og tage del i kreative processer i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.

    Mål
    At eleverne lærer om dele af musiske, historiske, æstetiske og kommunikationsmæssige sammenhænge, problemstillinger og metoder med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.

    At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper.

    At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv fantasi, følelse og fornuft.

    At give eleven mulighed for, at få indsigt i og viden om kreative processer som kommunikationsmuligheder, oplevelsesformer og udtryksmidler, fordi dette fordrer samarbejde og forståelse for dannelsesfaglige fænomener.

    At eleverne bliver præsenteret for de kreative fags muligheder og begrænsninger samt bidrag til et godt liv.

    Indhold

    • Der arbejdes med f.eks. ler, papir, decopage, læder/skind, glas, maling/akvarel, stof, perler, linoleum, træ, genbrug osv..
    • Der tegnes, males, snittes, formes, måles, modelleres, syes brændes, klippes, skæres og samtales materialernes effekter/anvendelse.
    • Der arbejdes med lys og skygge, farver, perspektiver, proportioner, æstetik osv.
    • Der anvendes redskaber, værktøjer, maskiner/apparater osv.
    • Der arbejdes selvstændigt og sammen med andre.
    • Der skabes inspiration fra andre elever, kunstnere, blade, bøger, film, fotos, medier og naturen.

    Undervisningsmetoder
    Det tilstræbes at undervisningen bærer præg af aktivitetsbaseret hverdagsrelevans, ud-af-huset-aktiviteter (erhvervsrettet såvel som civil), tværfaglighed, produktorientering, og fysisk-kropslige undervisningsaktiviteter, som indfaldsvinkler til deres kognitive, personlige og sociale udvikling 

    Evaluering
    Som evalueringsværktøj arbejder værkstedet bl.a. med metoder, der tilgodeser elever med læse-/skrivevanskeligheder. Der anvendes eksempelvis it-understøttede logbøger, elevfremlæggelse og evaluerende gruppesamtaler. Elevplanen er endvidere central for en dokumentation og en opsummerende samtale med eleven.

    Samfundsfag

    Praksis fortælling

    Vi er midt i en valgperiode, og de fleste elever gider ikke se eller høre mere om valg ” Det er jo det eneste det handler om for tiden ” siger de opgivende. Vi starter derfor i stedet med at  ”spole tilbage i tiden ” og få fortalt den historiske baggrund for, at vi i dag lever i et demokrati – og dermed har stemme- og valgret. Set ud fra den vinkel er eleverne pludselig med igen, og vi tager i fællesskab ”Kandidattesten”, fordi flere af eleverne er blevet interesserede i at finde ud af, hvor de vil sætte deres kryds – når de nu kan og bør bruge den stemmeret, som andre mennesker engang har kæmpet for at få! Når man får en viden, opdager man også sine muligheder.

    Indholdsplan

    Introduktion
    Eleverne skal forberedes til voksenlivet og til at tage aktivt del i samfundet, i videst muligt udstrækning i forhold til deres særlige udfordringer. De skal lære at begå sig i, og forholde sig til hvad der sker omkring dem.

    Formål
    At eleverne får mulighed for at tilegne sig sociale og politiske kompetencer og at forstå de samfundsfaglige elementers betydning for forholdet mellem mennesker, samfund og natur set i forhold til både en historisk og nutidig dimension.

    At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk samfund.

    At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.

    At eleverne kan anvende sociale og politiske kommunikations-kompetencer i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund. 

    Mål
    At eleverne lærer om dele af åndsvidenskabelige, historiske og samfundsfaglige samt æstetiske og kommunikationsmæssige sammenhænge, problemstillinger og metoder med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.

    At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper.

    At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv fantasi, følelse og fornuft.

    At give eleven mulighed for, at få indsigt i og viden om sociale og politiske fænomener, fordi dette fordrer samarbejde og forståelse for dannelsesfaglige fænomener.

    At eleverne bliver præsenteret for sociale og politiske muligheder og begrænsninger og deres bidrag til et godt liv. 

    Indhold

    • Vi ser, hører og læser nyheder.
    • Vi arbejder med personlig hygiejne, opførsel i det offentlige rum, affaldssortering,

    seksualundervisning, ungdomsliv, kriminalitet, stoffer samt demokrati og politik.

    - Vi diskuterer og undersøger aktuelle problemstillinger

    Undervisningsmetoder
    Det tilstræbes at undervisningen bærer præg af aktivitetsbaseret hverdagsrelevans, tværfaglighed, produktorientering, og fysisk-kropslige undervisningsaktiviteter, som indfaldsvinkler til deres kognitive, personlige og sociale udvikling. Elevplanen er endvidere central for en dokumentation og en opsummerende samtale med eleven. 

    Evaluering
    Som evalueringsværktøj arbejder værkstedet bl.a. med metoder, der tilgodeser elever med læse-/skrivevanskeligheder. Der anvendes eksempelvis it-understøttede logbøger, elevfremlæggelse og evaluerende samtaler omkring elevplanen

    IMG_0187 IMG_0188 IMG_0191 IMG_0198 IMG_0199 IMG_0200 IMG_0203 IMG_0205

    Nederste køkken

    Praksis fortælling

    ”Arbejdsdagen starter efter morgensang, med at eleverne henter deres vasketøjskurv på værelserne, og alle mødes i vaskeriet, hvor tøjet sorteres efter kulør og hvilken temperatur det skal vaskes ved. Dette er en af de ting hvor man i løbet af et skoleår, ser en stor udvikling hos de enkelte elever. Den første dag i vaskeriet, er for nogen den første gang de selv skal prøve kræfter med en vaskemaskine, og derfor finder det meget mærkelig at skulle sortere deres tøj. Langsomt finder de ud af hvilken bunke deres tøj hører til i, fra at spørge hvor skal den her ligge, hvor skal den her ligge, hvor skal den her ligge …….., til når skoleåret er omme, at kunne sortere deres tøj, helt uden hjælp. Når vaskemaskinerne er indstillet på de rigtige temperaturer, og sat i gang på den rigtige vasketid, mødes vi alle i køkkenet. Her starter vi med at gennemgå dagens program, og med at sende to af eleverne op i øverste køkken, hvor de skiftevis er i køkkenpraktik en hel dag af gangen.”

    Lars Obel, køkkenlærer 

    ”Dagens program starter typisk med lidt teori, hvor der i plenum fortælles om et emne der har med kost eller køkkenteknikker at gøre. Her kommer vi gennem skoleåret ind på div. emner om kost, madkultur, årstiderne, vasketeknikker, køkkenhygiejne, personlig hygiejne, madtraditioner, økologi, arbejdsplanlægning, fast food, varemærkning etc. etc. Efter 20 – 30 minutters teoriundervisning, gennemgås dagens menu og der forklares hvad dagens arbejdsopgaver består af. Derefter fordeles eleverne ud på nogle små hold hvor de hjælper hinanden med at løse opgaverne og producere en middag. Den første rutine der skal læres er at vaske hænder inden man går i gang med arbejdet. For nogen er det tydelig, at de ikke har den store køkkenerfaring, og skal derfor have meget hjælp og en forklaring på hvordan tingene skal gøres og hvordan redskaberne skal bruges. Andre stortrives i et køkken og går til opgaverne med krum hals. Nogen skal måske skrælle deres første kartoffel, og det kan godt være svært, nogen skal prøve at indstille et komfur eller en ovn for første gang, og det er ikke nemt hvis man ikke kender til tal og teknik. Nogen vil meget gerne have et par latexhandsker på hvis de skal røre ved kød eller fisk, og nogen bliver svinet godt til blot ved at røre en pose mel.”

    Lars Obel, køkkenlærer

     ”I løbet af skoleåret prøver vi at gennemgå nogle små nemme retter med varieret indhold, retter der består af fisk, fars, fjerkræ, hele kødstykker samt vegetariske retter. Vi prøver div. forretter og nogle små desserter. Vi prøver så vidt muligt at have en deadline for hvornår maden skal være færdig, og plejer at spise kl. 12. Mens nogle eleverne laver mad, udnævnes der som regel en eller to andre elever til at være vaskeriansvarlig. Deres opgave er at hænge tøjet til tørre samt at starte de næste vaskemaskiner når de første er færdige. Denne opgave går på skift mellem eleverne, så vaskerutinerne kommer på plads hos alle.”

    Louise Rasmussen, køkkenlærer

    ”Når middagen er spist og alle er mætte og glade, holder vi ½ t. pause. Efter pausen mødes vi igen i køkkenet hvor der nu står oprydning, rengøring, opvask og gulvvask på programmet. Her er det også tydeligt forskel på hvilke rutiner de enkelte elever har i bagagen, samt hvor stor arbejdsiver de besidder. De lykkedes dog altid i fællesskab at få køkkenet gjort rent i løbet af en times tid. Efter endt rengøring går vi alle en tur, turens længde varierer alt efter hvor lang tid det har taget at gøre køkkenet rent, og hvor lang tid der er tilbage at arbejds-/undervisningsdagen. Undervisningen bliver i løbet af skoleåret drejet hen mod at eleverne skal være mere selvstændige, de bliver medbestemmende på hvad vi skal have at spise og prøver selv at handle ind.”

    Louise Rasmussen, køkkenlærer

    Indholdsplan

    Introduktion
    Dette fag hedder det Nederste Køkken, fordi køkkenet er placeret i underetagen på skolen.

    Køkkenet er indrettet således, at hold på 10 – 12 elever kan lave mad og spise sammen.

    Når man som ungt menneske skal ud at bo selv, er det vigtig at kunne nogle basale ting mht. at kunne lave mad, handle ind og vaske tøj. Det er den undervisning der foregår i nederste køkken.Vi arbejder bl. a. med skolens egne kogebog, og eleverne lærer at lave nogle lette sunde hverdagsretter. Vi arbejder med og får kendskab til div. køkkenmaskiner og køkkenteknikker.

    Formål
    At eleverne får mulighed for at tilegne sig kompetencer indenfor køkkenfagets betydning for forholdet mellem mennesker, samfund og natur set i forhold til både en historisk og nutidig dimension.

    At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk samfund.

    At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.

    At eleverne kan anvende køkkenfaget i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.

    At eleverne kan omgås og får kendskab til materialer, teknikker, værktøjer og arbejdsformer fra køkkenfaget på en sikkerhedsmæssig og miljømæssig forsvarlig måde

    Mål
    At eleverne lærer om dele af naturvidenskabelige, historiske og samfundsfaglige samt æstetiske og sundhedsmæssige sammenhænge, problemstillinger og metoder med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.

    At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper. At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv fantasi, følelse og fornuft.

    At give eleven mulighed for, at få indsigt i og viden om køkkenfaget, fordi dette fordrer samarbejde og forståelse for køkkenfaglige fænomener.

    At eleverne bliver præsenteret for køkkenfagets muligheder og begrænsninger og bidrag til det gode liv

    At eleverne kan omgås maskiner og værktøj på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

    Indhold

    • Hygiejne, herunder vigtigheden af god personlig hygiejne og god køkkenhygiejne.
    • Tøjvask, vaskeprogrammer, vasketemperaturer og div. vaskemidler.
    • Håndtering af køkkenredskaber og køkkenmaskiner.
    • Kostråd, kostkompas, madpyramider m.m.
    • Årstidernes produkter, herunder økologiske fødevarer.
    • Arbejdsplanlægning, madplanlægning, indkøb og regnskab.
    • Omregning af opskrifter i forhold til portionernes størrelser.
    • Madlavning ud fra enkelte og overskuelige grundteknikker.
    • Selvstændigt køkken i ”små familier” 2 x 2 uger.
    • Festmad kontra hverdagsmad, fast food og færdigretter kontra hjemmelavet mad.
    • Mad fra andre lande i forhold til dansk madkultur

    Undervisningsmetoder:
    Det tilstræbes at undervisningen bærer præg af aktivitetsbaseret hverdagsrelevans, tværfaglighed, produktorientering, og fysisk-kropslige undervisningsaktiviteter, som indfaldsvinkler til den kognitive, personlige og sociale udvikling.

    Evaluering
    Som evalueringsværktøj arbejder værkstedet bl.a. med metoder, der tilgodeser elever med læse-/skrivevanskeligheder. Der anvendes eksempelvis it-understøttede logbøger, elevfremlæggelse og evaluerende gruppesamtaler. Elevplanen er endvidere central for en dokumentation og en opsummerende samtale med eleven.

    Musik og sang

    Praksis fortælling

    Jesper er en lidt genert og meget tilbageholdende elev. Han siger ikke så meget, men er meget observerende.

    Han kan godt lide sang og musik og har en rigtig god rytmik. På skolen, hvor han gik, før han startede på Bøgevangskolen, havde han lært at spille trommer. I musiktimerne kan Jesper godt virke lidt fjern og inaktiv, når vi synger fællessang;  men hvis man beder ham om at spille tromme til, lyser han op og bliver meget aktiv. Når Jesper sidder bag trommesættet, har han det rigtig godt.

    Indholdsplan

    Introduktion:
    Bøgevangskolens samlingssal med scene er samtidig skolens musiklokale. Her har vi en stor samling af forskellige musikinstrumenter og lydudstyr. Det betyder at musikholdende, når vi vil fremføre en optræden, blot behøver at ”trække” scenetæppet – og med det samme er vi i en koncertsal med plads til 150 tilskuere. Når vi hvert andet år laver musical kan vi nemt omdanne rummet med flere scener, som en slags total-teater. Musiklokalet er altid åbent og når man har lært, hvordan teknikken virker bliver eleverne opfordret til at benytte faciliteterne mest muligt. Naturligvis som frihed under ansvar. Det betyder at man passer på tingene og rydder op efter sig selv.

    Formål:
    At eleverne får mulighed for at tilegne sig kompetencer indenfor sang & musik og de musiske elementers betydning for forholdet mellem mennesker, samfund og kultur set i forhold til både en historisk og nutidig dimension.

    At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk samfund.

    At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af musikundervisningens indhold og rammer

    At eleverne udvikler samarbejde, medansvar og oplever opfordring til selvvirksomhed.

    At eleverne kan anvende og tage del i sang og musik i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.

    Mål:
    At eleverne lærer om dele af musiske, historiske, æstetiske og kommunikationsmæssige sammenhænge, problemstillinger og metoder med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.

    At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper. At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv fantasi, følelse og fornuft.

    At give eleven mulighed for, at få indsigt i og viden om sangen og musikkens kommunikationsmuligheder, oplevelsesformer og udtryksmidler, fordi dette fordrer samarbejde og forståelse for dannelsesfaglige fænomener.

    At eleverne bliver præsenteret for både sang/musiks muligheder og begrænsninger i bidraget til et godt liv.

    At eleverne gennem arbejdet med sang & musik får styrket selvtillid, motorik og koncentrationsevne.

    Indhold:
    - Fællessang med hovedvægten lagt på danske sange.

    -Kendskab til forskellige musikgenrer, instrumentgrupper samt til, hvordan et orkester kan opbygges.

    -Lytteøvelser –  herunder forskellige musikgenrer, stemninger m.m. udgangspunkt taget i såvel

    elevernes som i lærerens foretrukne musik.

    -Rytme og bevægelse, dramaøvelser, herunder mimeøvelser og lyddramatik

    -Miniprojekter som f.eks: ”Sådan laver man en sang”, ”Sådan arbejder man i et lydstudie”,

    ”Sådan arbejder et symfoniorkester”, ”Sådan laver man en musikvideo”

    -Eleverne gives mulighed for at forstå musikken, dels ved at lytte og dels ved at være udøvende.

    Undervisningsmetoder:
    Det tilstræbes at undervisningen bærer præg af aktivitetsbaseret hverdagsrelevans, ud-af-huset-aktiviteter, tværfaglighed, produktorientering, og fysisk-kropslige undervisningsaktiviteter, som indfaldsvinkler til elevernes kognitive, personlige og sociale udvikling. Der tages udgangspunkt i elevernes erfaringer og i undervisningen veksles mellem lærerens oplæg og elevernes initiativer. Sang og musikundervisningen er såvel produkt- som procesorienteret.

    Evaluering:
    Som evalueringsværktøj arbejder sang & musik bl.a. med metoder, der tilgodeser elever med læse-/skrivevanskeligheder. Elevfremførelse og evaluerende gruppesamtaler. Elevplanen er endvidere central for en dokumentation og en opsummerende samtale med eleven.

    img_72041 img_77221

    fordybelsesfag

    Praksis fortælling

    Vi har i en periode haft værkstedsundervisning i dansk, med rigtig mange sjove aha-oplevelser.

    Derefter blev det tid til matematikværksteder. En af vores elever som er rigtig god til dansk og som virkelig har budt ind, været social og brugt sig selv, fortæller at hun HADER matematik!

    Vi skal på et værksted arbejde med at tage mål af forskellige ting og den pågældende elev kan efter eget udsagn, ikke finde ud af at måle, og siger at det er åndsvagt, og det er derfor hun hader matematik.

    En af opgaverne går ud på at finde noget som måler mellem 25 og 27 cm, eleven sætter sig ned med sit målebånd om halsen og virker uinteresseret. Resten af gruppen render rundt og måler på alt i deres nærhed. På et tidspunkt begynder eleven at kede sig så meget, at hun i smug begynder at sidde og måle på sig selv. Pludselig udbryder hun: Jeg har det – min sko måler 27 cm! Hun bliver dagens helt – og er derefter med til at måle på alt. Hun slutter af med at sige at ”det var sgu da meget sjovt”!

    Indholdsplan

    Introduktion:
    I det daglige fordybelsesbånd har eleverne mulighed for at arbejde med personlige og faglige mål. Det kan være skolefaglige mål som f.eks. dagligt at træne læsning eller blive bedre til hovedregning. Det kan også være mål som f.eks. at blive bedre til at styre sin egen økonomi eller lære at gøre rent. I planlægningen tages udgangspunkt i elevens UU-plan og ønsker.

    Formål:
    At eleverne får mulighed for at tilegne sig kommunikative kompetencer indenfor fagene dansk, matematik og engelsk og deres betydning for forholdet mellem mennesker, samfund og natur set i forhold til både en historisk og nutidig dimension.

    At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.

    At eleverne lærer at anvende danskfaglige, matematiske og engelske kommunikations-færdigheder i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.

    At eleverne lærer at videreudvikle individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk samfund.

    Mål
    At eleverne lærer om dele af åndsvidenskabelige, historiske og samfundsfaglige samt æstetiske og kommunikationsmæssige sammenhænge, problemstillinger og metoder med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.

    At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt eller i grupper. At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv fantasi, følelse og fornuft.

    At give eleverne mulighed for at få indsigt i og viden om dansk, matematik og engelsk som kommunikation, fordi dette fordrer samarbejde og forståelse for dannelsesfaglige fænomener.

    At eleverne bliver præsenteret for danskfaglige, matematiske og engelske kommunikationsteknikkers muligheder og begrænsninger for et godt liv.

    At give eleverne mulighed for at udvikle individuelle kompetencer, der gør dem i stand til at mestre eget liv bedst muligt.

    Indhold:

    Danskfagligt er der mulighed for at arbejde med forskellige genrer, metoder og niveauer og der er fordybelse i skøn- eller faglitteratur, og eksempelvis kan der læses teori til kørekort. Faglige aktiviteter etableres så som scrabble-stafet, løbe-diktat m.m.

    Matematikfagligt er der mulighed for at arbejde med hverdagsrelevante emner som eksempelvis klokken, priser, penge, mål, vægt og f.eks. specifikke fagdiscipliner som eksempelvis gange og division. Der arbejdes både med engangsmaterialer, forskellige trænings Apps og matematikfaglige hjemmesider. Der inddrages relevante spil og fysisk betonede aktiviteter, som eksempelvis gangedart, geometri-memory og gangekrig.

    Engelskfagligt er der mulighed for at arbejde primært med de mundtlige kompetencer. Der tages udgangspunkt i billeder, rollespil og lignende, som afspejler situationer, eleverne kan genkende. F.eks. ”butiksleg”, ”cafè-leg” eller ved sammen at opstille scenarier á la: Du er lige landet i lufthavnen – hvordan spørger du efter tog, en taxi, finder vej eller køber billet til bussen.

    Det vil derudover være muligt for den enkelte elev at arbejde med personlige og sociale udviklingsmål i henhold til UU-planen.

    Undervisningsmetoder:
    Det tilstræbes at undervisningen bærer præg af aktivitetsbaseret hverdagsrelevans, ud-af-huset-aktiviteter (erhvervsrettet såvel som civil), tværfaglighed, produktorientering, og fysisk-kropslige undervisningsaktiviteter, som indfaldsvinkler til deres kognitive, personlige og sociale udvikling

    Evaluering
    Som evalueringsværktøj arbejdes der bl.a. med metoder, der tilgodeser elever med læse-/skrivevanskeligheder. Der anvendes eksempelvis it-understøttede logbøger, elevfremlæggelse og evaluerende gruppesamtaler. Elevplanen er endvidere central for en dokumentation og en opsummerende samtale med eleven.

    Untitled-1 Untitled-2 Untitled-3 Untitled-4

    Psykologi, Pædagogik og Kommunikation

    PPK er et nyt fag på Bøgevangskolen, som dækker psykologi, pædagogik og kommunikation. Du vil blive undervist sammen med dit stamhold en gang om ugen i 1 ½ time.

    Alle kan blive klogere af dette fag. Det forventes at du går aktivt ind i undervisningen, som ud over teori også vil indeholde øvelser og lege. Du kan godt risikere at blive lidt forandret som menneske, da du vil komme til at forstå både andre og dig selv meget bedre, efterhånden som du lærer mere om psykologi, pædagogik og kommunikation. Eleverne skal lære at begå sig og forholde sig til, hvad der sker i og omkring dem.

    Indholdsplan

    Formål
    At eleverne får mulighed for at tilegne sig psykologiske, pædagogiske og kommunikative kompetencer.

    At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der gør dem i stand til at begå sig i relationer med andre ved hjælp af god kommunikation og forståelse af hinanden.

    Mål

    • Blive klogere på sig selv og andre mennesker
    • Blive bedre til at håndtere konflikter
    • Arbejde på den gode relation
    • Få indsigt i udviklingen fra barn til voksen
    • Få indblik i handikapforståelse
    • Vi taler om takt og tone

    Indhold

    Psykologi

    Psykologidelen handler om, vores tanker og følelser. Hvordan påvirker vores tanker vores følelser? Hvordan påvirker følelserne vores adfærd og hvordan påvirker vores adfærd andre menneskers følelser? Vi arbejder med menneskets udvikling fra barn til gammel, hvordan påvirkes tanker og følelser af alder og opvækst? Hvad med livsstil? Hvordan påvirkes vore tanker og følelser af det liv vi lever og den måde vi behandler vores krop?

    Du bliver klogere på:

    • Dine tanker og følelser
    • Hvordan udvikler hjernen sig
    • Hvordan passer du på dig selv og andre
    • Hvordan du kan gøre dig selv og andre mere glade

    Pædagogik

    Pædagogikdelen i faget handler bl.a. om den enkeltes ansvar for sig selv, andre mennesker og samfundet. Hvordan kan man blive et godt medmenneske og en god medborger med de kompetencer man er i besiddelse af? Man har som menneske, i den ene eller anden forstand, et medansvar for sin egen og andres hverdag – og for at vort samfund fungerer, det kan være som f.eks. familiemedlem, samlever, ven, holdkammerat eller kollega – generelt alle de mennesker man kommer i berøring med igennem sit liv. I PPK vil vi pædagogisk berøre følgende:

    • Hvad er et godt menneske?
    • Hvad er en god borger?
    • Hvad betyder vores samfund for os?
    • Hvordan kan jeg udvikle mig? – Blive klogere på mig selv, mine medmennesker og min omverden
    • Hvordan hjælper jeg andre mennesker med at udvikle sig? – Hvad skal der til fra mig, dem selv og samfundet for at man kan udvikle sig?
    • Hvordan kan man drage omsorg for andre mennesker?
    • Hvordan ”spiller” man hinanden gode/bedre?
    • Hvorfor er det vigtigt at vi er der for hinanden?
    • Hvad er en god opvækst?
    • Hvad betyder de mennesker, der omgiver os – for os nu og resten af livet?
    • Kan man bryde en social arv (mønsterbryder)?

    Kommunikation

    Kommunikationsdelen handler om, hvordan du bliver bedre til at kommunikere/snakke med andre. Både det du siger og det du hører. Vi kommunikerer på forskellige måder, både fysisk (med kroppen), verbalt (det vi siger) og nonverbalt (det vi ikke siger). Det handler i høj grad, om at udtrykke sig tydeligt overfor andre mennesker og at lytte uden at dømme. Man kan altid blive bedre til at kommunikere, ligegyldigt hvem man er, og hvor gammel man er.

    • Hvad sker der når der opstår konflikter?
    • Hvad gør JEG når der opstår konflikter?
    • Hvordan bliver jeg bedre til at sige min mening?
    • Hvordan får jeg andre til at forstå, hvad jeg mener?
    • Hvad betyder kropssproget for min kommunikation?

    Undervisningsmetoder

    Undervisningen vil udover teori indeholde div. øvelser, lege, filmklip, film, dokumentarudsendelser mm..

    Evaluering

    Som evalueringsværktøj arbejder vi med metoder, der tilgodeser elevernes læse- og skrivevanskeligheder. Der anvendes løbende mundtlige samtaler omkring emnerne.

    PPK

     

  • Fag 2. og 3. års elever
    Volontørfag

    Praksis fortælling

    ”Sara har lavt selvværd og manglende tro på egne evner. Hun har gennem skoleåret nået til en erkendelse af, at hun ikke ville kunne bestride et almindeligt job eller tage en uddannelse på almene vilkår. Men via de emner/temaer vi har arbejdet med i voluntørfaget, har Sara fået en oplevelse af, og en tro på, at der også er en plads til hende i samfundet, og at hun kan gøre nytte. Sara har opdaget, at det hun troede, slet ikke lige var noget for hende, faktisk viste sig, at have et fremtidspotentiale.

    Lidt imod sin vilje kom hun i praktik i Frelsens Hærs genbrugsbutik, hvilket krævede lidt overtalelse fra lærernes side. Hvor Sara tidligere ville have afvist tilbuddet fra start formåede hun efter et forbesøg i butikken at indvilge i, at prøve det af. Fra første dag, oplevede hun en imødekommenhed, forståelse og ikke mindst accept af, at hun er en ung med særlige behov.  Praktikstedet så hende og hendes behov for tid, ro og tryghed til, at kunne indgå i et samarbejde med de øvrige ansatte og frivillige.

    På tredje dagen kom hun glædesstrålende tilbage til Bøgevang efter endnu en god arbejdsdag og havde besluttet sig for, at hun gerne ville forlænge praktikken, samt efterfølgende arbejde frivilligt nogle eftermiddage om ugen. Aftalen blev efterfølgende, at Sara hver torsdag resten af skoleåret var i praktik fra kl. 9.00 til 15.00. ”

    Indholdsplan

    Introduktion

    I volontørfaget arbejdes med at ruste eleven til et kommende møde med arbejdsmarkedet.  Eleverne indføres i det frivillige arbejdsområde og får trænet deres erhvervskompetencer med det frivillige arbejde som platform.

    Der arbejdes med selvstændighed i forhold til egen tilværelse og styrkelse af personlige kompetencer.

    Vi har undervisning på skolen, samarbejder med virksomheder og frivillige organisationer og der gives mulighed for praktikker henover skoleåret. Det kan være fra få timer 1-2 gange om ugen til flere ugers varighed.

    Formål
    At eleverne får mulighed for at tilegne sig sociale og politiske kompetencer og at forstå de samfundsfaglige elementers betydning for forholdet mellem mennesker, samfund og natur set i forhold til både en historisk og nutidig dimension.

    At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i arbejdende fællesskaber i et demokratisk samfund.

    At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.

    At eleverne kan anvende sociale og politiske kommunikations-kompetencer i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.

    Mål:
    At eleverne lærer om dele af samfundsfaglige samt kommunikationsmæssige sammenhænge, problemstillinger og metoder med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.

    At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper.

    At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv fantasi, følelse og fornuft.

    At give eleven mulighed for, at få indsigt i og viden om sociale og politiske fænomener, fordi dette fordrer samarbejde og forståelse for dannelsesfaglige fænomener.

    At eleverne bliver præsenteret for sociale og politiske muligheder og begrænsninger og deres bidrag til et godt liv.

    Indhold:

    • Hygiejnekursus, kost, livsstil og sundhed
    • Førstehjælpskursus og elementær brandbekæmpelse
    • Den personlige fremtræden: Kommunikation og samarbejde
    • Arbejdsmarkedskendskab
    • Besøg i organisationer og foreninger, samt gæsteundervisere og oplæg om frivilligt arbejde
    • Frivillige projekter i samarbejde med eksterne partnere samt internt på Bøgevangskolen.
    • Mini-CV/mini Portfolio
    • Introduktion til praktik, praktiske og personlige mål og udfordringer. Individuelt tilrettelagt praktikforløb.
    • Mestring i selvstændig tilværelse; samfund, økonomi og boligforhold,
    • Økonomi: Nem-ID, E-Boks, Net-bank og budget.
    • Kreative og praktiske værksteder
    • Samfundsaktuelle emner

    Undervisningsmetoder:
    Det tilstræbes at undervisningstimerne bærer præg af aktivitetsbaseret hverdagsrelevans, ud-af-huset-aktiviteter (erhvervsrettet såvel som civil), tværfaglighed, produktorientering, og fysisk-kropslige undervisningsaktiviteter, som indfaldsvinkler til deres kognitive, personlige og sociale udvikling

    Evaluering:

    Som evalueringsværktøj arbejder værkstedet bl.a. med metoder, der tilgodeser elever med læse-/skrivevanskeligheder. Der anvendes eksempelvis it-understøttede logbøger, elevfremlæggelse og evaluerende gruppesamtaler. Elevplanen er endvidere central for en dokumentation og en opsummerende samtale med eleven.

    fordybelsesfag

    Praksis fortælling

    Vi har i en periode haft værkstedsundervisning i dansk, med rigtig mange sjove aha-oplevelser.

    Derefter blev det tid til matematikværksteder. En af vores elever som er rigtig god til dansk og som virkelig har budt ind, været social og brugt sig selv, fortæller at hun HADER matematik!

    Vi skal på et værksted arbejde med at tage mål af forskellige ting og den pågældende elev kan efter eget udsagn, ikke finde ud af at måle, og siger at det er åndsvagt, og det er derfor hun hader matematik.

    En af opgaverne går ud på at finde noget som måler mellem 25 og 27 cm, eleven sætter sig ned med sit målebånd om halsen og virker uinteresseret. Resten af gruppen render rundt og måler på alt i deres nærhed. På et tidspunkt begynder eleven at kede sig så meget, at hun i smug begynder at sidde og måle på sig selv. Pludselig udbryder hun: Jeg har det – min sko måler 27 cm! Hun bliver dagens helt – og er derefter med til at måle på alt. Hun slutter af med at sige at ”det var sgu da meget sjovt”!

    Indholdsplan

    Introduktion:
    I faget fordyber vi os i fagene Dansk – Engelsk – Matematik – Bevægelse – It. Her har du mulighed for at arbejde med fagene på nye spændende måder, som du måske aldrig har prøvet før.

    Formål:
    At eleverne får mulighed for at tilegne sig kommunikative kompetencer indenfor fagene dansk, matematik og engelsk og deres betydning for forholdet mellem mennesker, samfund og natur set i forhold til både en historisk og nutidig dimension.

    At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk samfund.

    At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.

    At eleverne kan anvende danskfaglige, matematiske og engelske kommunikations-færdigheder i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.

    Mål
    At eleverne lærer om dele af åndsvidenskabelige og kommunikationsmæssige sammenhænge, problemstillinger og metoder med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.

    At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper. At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv fantasi, følelse og fornuft.

    At give eleven mulighed for at få indsigt i og viden om dansk, matematik og engelsk som kommunikation, fordi dette fordrer samarbejde og forståelse for dannelsesfaglige fænomener.

    At eleverne bliver præsenteret for danskfaglige, matematiske og engelske kommunikationsteknikkers muligheder og begrænsninger for et godt liv.

    Indhold:
    - Danskfagligt arbejdes der med forskellige genrer, metoder og niveauer og der er fordybelse i skøn- eller faglitteratur og eksempelvis at læse teori til kørekort.

    - Faglige aktiviteter etableres så som scrabble-stafet, løbe-diktat m.m.

    - Matematikfagligt arbejdes med hverdagsrelevante emner som eksempelvis klokken, priser, penge, mål, vægt og f.eks. specifikke fagdiscipliner som eksempelvis gange og division.

    -Der arbejdes både med engangsmaterialer, forskellige trænings App’s og matematikfaglige hjemmesider.

    -Hvor det er relevant inddrages forskellige spil og fysisk betonede aktiviteter, som eksempelvis gangedart, geometri-memory og gangekrig.

    - engelskfagligt arbejdes primært med de mundtlige kompetencer. Der tages udgangspunkt i billeder, rollespil og lignende som afspejler situationer, eleverne kan genkende. F.eks. ”butiksleg”, ”cafè-leg” eller ved sammen at opstille scenarier á la: du er lige landet i lufthavnen – hvordan spørger du efter tog, en taxi, finder vej eller køber billet til bussen.

    Undervisningsmetoder:
    Det tilstræbes at undervisningen bærer præg af aktivitetsbaseret hverdagsrelevans, ud-af-huset-aktiviteter (erhvervsrettet såvel som civil), tværfaglighed, produktorientering, og fysisk-kropslige undervisningsaktiviteter, som indfaldsvinkler til deres kognitive, personlige og sociale udvikling

    Evaluering:

    Som evalueringsværktøj arbejder værkstedet bl.a. med metoder, der tilgodeser elever med læse-/skrivevanskeligheder. Der anvendes eksempelvis it-understøttede logbøger, elevfremlæggelse og evaluerende gruppesamtaler. Elevplanen er endvidere central for en dokumentation og en opsummerende samtale med eleven.

    Untitled-1 Untitled-2 Untitled-3 Untitled-4

    Kostfag og livsstil

    Indholdsplan

    Introduktion

    Vi arbejder med faget i holdenes egne køkkener, deres fællesarealer samt deres værelser. Undervisningen tager udgangspunkt i det praktiske arbejde omkring det at bo selv og leve sundt. Vi vil give eleverne nogle erfaringer, som de kan bruge, når de flytter i egen bolig.

    Formål
    At eleverne får mulighed for at tilegne sig kompetencer indenfor kost og motions betydning for forholdet mellem mennesker, samfund og natur set i forhold til både en historisk og nutidig dimension.

    At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk samfund.

    At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.

    At eleverne kan anvende køkken og boligfaget i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.

    At eleverne kan omgås og får kendskab til materialer, teknikker, værktøjer og arbejdsformer fra køkkenfaget på en sikkerhedsmæssig og miljømæssig forsvarlig måde

    Mål
    At eleverne lærer om dele af naturvidenskabelige, historiske og samfundsfaglige samt æstetiske og sundhedsmæssige sammenhænge, problemstillinger og metoder med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.

    At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper. At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv fantasi, følelse og fornuft.

    At give eleven mulighed for, at få indsigt i og viden om kost og motion, fordi dette fordrer samarbejde og forståelse for naturfaglige fænomener.

    At eleverne bliver præsenteret for kost og motions muligheder og begrænsninger og bidrag til det gode liv

    At eleverne kan omgås maskiner og værktøj på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde

    Indhold

    • Madplanlægning, indkøb, regnskab, madlavning til fælles husholdning
    • Selvstændigt vask af eget tøj
    • Rengøring, herunder daglig vedligeholdelse af eget værelse og særlige rengøringsopgaver på fælles arealer.
    • Varedeklarationer og vareundersøgelser
    • Øge elevernes bevidsthed omkring sammenhæng mellem pris og kvalitet
    • Øge elevernes evne til at kunne sammenligne priser, herunder stk.-pris og kilopris
    • Lave individuelt træningsprogram.
    • Snak om sundhed
    • Løbe/gåtur i skoven,
    •  Konkurrencer: Stafetløb, planken, løbe på tid, push ups, styrke, rundbold.

    Undervisningsmetoder:
    Det tilstræbes at undervisningen bærer præg af aktivitetsbaseret hverdagsrelevans, ud-af-huset-aktiviteter (erhvervsrettet såvel som civil), tværfaglighed, produktorientering, og fysisk-kropslige undervisningsaktiviteter, som indfaldsvinkler til deres kognitive, personlige og sociale udvikling

    Evaluering:

    Som evalueringsværktøj arbejder værkstedet bl.a. med metoder, der tilgodeser elever med læse-/skrivevanskeligheder. Der anvendes eksempelvis elevfremlæggelse og evaluerende gruppesamtaler. Elevplanen er endvidere central for en dokumentation og en opsummerende samtale med eleven.

  • Fællesfag
    Morgensang

    20170919_084828

    Introduktion

    Hver morgen har vi morgensamling. Vi starter med en sang og bagefter har morgensamleren et lille oplæg. Det kan være en problemstilling som tages op. Herefter er der almindelig info om den kommende dag.

    Onsdag eftermiddag mødes alle elever i salen. Så er der fortælletime. Lærerne fortæller på skiftende onsdage om et interessant emne, men det kan også være en gæst der fortæller historier om sit eget liv og job.

    Indholdsplan

    Formål

    At eleverne får mulighed for at opdage betydningen for forholdet mellem mennesker, samfund og natur set i forhold til både en historisk og nutidig dimension.

    At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk samfund.

    At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.

    At eleverne kan anvende og tage del i kreative processer i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.

    Mål
    At give eleven mulighed for, at få indsigt i og viden om fælles processer som kommunikationsmuligheder, oplevelsesformer og udtryksmidler, fordi dette fordrer samarbejde og forståelse for konkrete politiske fællesskabende fænomener.

    At eleverne bliver præsenteret for de morgensangens muligheder og begrænsninger samt bidrag til et godt liv.

    Indhold

    • Oplæg fra læreren om aktuelle og relevante emner
    • Fælles-beskeder fra elever og lærere

    Undervisningsmetoder
    Det fælles foredrag som indfaldsvinkling til den kognitive, personlige og sociale udvikling

    Evaluering:

    Fælles samtaler og individuelle refleksioner omkring elevplanen, er endvidere er central for en dokumentation og en opsummerende samtale med eleven.

     

    Krealinien

     

    Praksis

    Kirsten er autist og var meget reserveret, da hun startede på Bøgevangskolen. Hun havde svært ved at føle sig tilpas i en større gruppe af elever. I musiktimerne var hun meget tilbageholden, ville på ingen måde i fokus, og bød sjældent ind med noget. Lidt efter lidt lukkede Kirsten mere og mere op. For nylig skulle vi indspille en musikvideo med den gamle revy – vise: En mægtig smart bikini. Vi manglede en blondine – og pludselig siger Kirsten: ” Det kan jeg godt være”! For sjov siger jeg: ”Du har jo ingen Bikini”! – hvortil Kirsten svarer: ” Jeg finder på noget…”!

     

    Indholdsplan

    Krealinjen består af de tre fag: Kunst, håndarbejde og musik, der på forsøgsbasis i perioder arbejder med tværfaglige projekter.

    Formål:
    At eleverne får mulighed for at tilegne sig kompetencer indenfor sang & musik og de musiske elementers betydning for forholdet mellem mennesker, samfund og kultur set i forhold til både en historisk og nutidig dimension.

    At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk samfund.

    At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af musikundervisningens indhold og rammer

    At eleverne oplever samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.

    At eleverne kan anvende og tage del i sang og musik i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund. 

    Mål:
    At eleverne lærer om dele af musiske, historiske, æstetiske og kommunikationsmæssige sammenhænge, problemstillinger og metoder med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.

    At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper.

    At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv fantasi, følelse og fornuft.

    At give eleven mulighed for, at få indsigt i og viden om sangen og musikkens kommunikationsmuligheder, oplevelsesformer og udtryksmidler, fordi dette fordrer samarbejde og forståelse for dannelsesfaglige fænomener.

    At eleverne bliver præsenteret for både sang/musiks muligheder og begrænsninger i bidraget til et godt liv.

    At elevernes selvtillid, motorik og koncentrationsevne gennem arbejdet med sang & musik styrkes

    Indhold
    I projekterne, som kunne være dukkefilm, musikvideo eller ”lagkagerevy” vil hvert af fagene byde ind medarbejdsopgaver relateret til det enkelte fag. Eleverne får mulighed for at byde ind på diverse arbejdsopgaver i stedet for fag. Projekterne vil derfor i arbejdet inddrage alle elever og lærere fra krealinjen. I perioder, hvor der ikke arbejdes i fællesprojekter, er eleverne – så vidt muligt – efter ønske inddelt i de tre faggrupper: Kunst, håndarbejde og musik

    Musikindhold
    Fællessang

    (Udgangspunktet tages i såvel danske som udenlandske sange)

    Instrumentspil

    (Eleverne får mulighed for at afprøve diverse instrumenter, som kan indgå i ”band-sammenhæng”)

    Rytme og bevægelse

    Lytteøvelser

    Drama, herunder mimeøvelser og lyddramatik

    Projekter, hvori indgår afvikling af f.eks:

    • en koncert…
    • en revy…
    • en musical…
    • en musik-video…
    • en dukkefilm…
    • en animation af et kendt musiknummer…
    • en videofilm…
    • et skyggespil…

    Eleverne gives mulighed for forståelse af musikken, fortrinsvis ved at være udøvende. 

    Billedkunstindhold:

    Målet er, at eleverne bliver bedre til at udtrykke sig gennem billeder af forskellige dimensioner. Vi skal bruge vores sanser; ex. danse, høre musik og føle som indgangsvinkel til billede-arbejdet. Vi skal male, tegne, trykke, forme og sammenføje og derigennem få et bedre og større udgangspunkt for at opleve kulturens billeder. Vi skal inspireres af hinanden, af aktuelle emner, af naturen, af museumsbesøg, kunstnere og dagligdagen.

    Gennem forskellige temaer vil vi komme omkring grundlæggende begreber/værktøjer; såsom farvelære, perspektiv og komposition. Vi har fokus på tegne- og skitsearbejde ved hjælp af diverse tegneteknikker ex. Blindtegning og modelleret tegning.

    Håndarbejdeindhold:

    Målet er, at eleverne bliver bedre til at udtrykke sig gennem billeder af forskellige dimensioner. Vi skal bruge vores sanser; ex. danse, høre musik og føle som indgangsvinkel til billede-arbejdet. Vi skal male, tegne, trykke, forme og sammenføje og derigennem få et bedre og større udgangspunkt for at opleve kulturens billeder. Vi skal inspireres af hinanden, af aktuelle emner, af naturen, af museumsbesøg, kunstnere og dagligdagen.

    Gennem forskellige temaer vil vi komme omkring grundlæggende begreber/værktøjer; såsom farvelære, perspektiv og komposition. Vi har fokus på tegne- og skitsearbejde ved hjælp af diverse tegneteknikker ex. Blindtegning og modelleret tegning.

    Indhold:
    I håndarbejde præsenteres eleverne for nogle af fagets forskellige udtryksformer og teknikker.

    Eleverne undervises i farvelærer og materialekendskab.

    Vi arbejder f.eks. med filtning – hvor der er god mulighed for at tale om uldens oprindelse og naturlige egenskaber.

    Eleverne præsenteres for enkle patchwork teknikker på symaskine.

    Undervisningsmetoder:
    Undervisningen bærer præg af aktivitetsbaseret og fysisk-kropslig undervisningsaktiviteter, som indfaldsvinkler til elevernes kognitive, personlige og sociale udvikling.

    Der veksles mellem fælles emner med afsæt i læreroplæg og individuelle projekter med afsæt i elevernes interesser. Der arbejdes såvel proces- som produktorienteret.

    Evaluering:
    Evalueringen i håndarbejde foregår dels som gruppesamtale dels som samtale med den enkelte. Hvor det er aktuelt kan udstilling eller anden fremvisning af produkter anvendes.Elevplanen er endvidere central for en dokumentation og en opsummerende samtale med eleven.

    img_72511 img_79261

     

    Livsstilslinje (sport og mad)

     

    Indholdsplan

    Formål
    At eleverne får mulighed for at tilegne sig kompetencer indenfor køkkenfagets betydning for forholdet mellem mennesker, samfund og natur set i forhold til både en historisk og nutidig dimension.

    At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk samfund.

    At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.

    At eleverne kan anvende køkkenfaget i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.

    At eleverne kan omgås og får kendskab til materialer, teknikker, værktøjer og arbejdsformer fra køkkenfaget på en sikkerhedsmæssig og miljømæssig forsvarlig måde. 

    Mål
    At eleverne lærer om dele af naturvidenskabelige, historiske og samfundsfaglige samt æstetiske og sundhedsmæssige sammenhænge, problemstillinger og metoder med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.

    At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper. At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv fantasi, følelse og fornuft.

    At give eleven mulighed for, at få indsigt i og viden om køkkenfaget, fordi dette fordrer samarbejde og forståelse for køkkenfaglige fænomener.

    At eleverne bliver præsenteret for køkkenfagets muligheder og begrænsninger og bidrag til det gode liv

    At eleverne kan omgås maskiner og værktøj på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

    Indhold

    • Tilberedning af mad til ca. 70 personer i skolens storkøkken
    • Anvendelse af storkøkkenets redskaber, maskiner, ovn og komfur.
    • Praktiske erfaringer med enkle retter, nemme tilberedningsmetoder og gode arbejdsrutiner
    • Kendskab til forskellige råvarer og deres anvendelse, herunder naturens spisekammer
    • Kendskab til fremmed mad og kultur samt tilberedning af mad fra fremmede lande
    • Syltning og konservering
    • Bålmad, fiskeri
    • Cykelture, løbeture, gåture
    • Svømning
    • Zumba, aerobic, fitness
    • Hockey, boldspil, rundbold og badminton 

    Undervisningsmetoder:
    Det tilstræbes at undervisningstimerne bærer præg af aktivitetsbaseret hverdagsrelevans, ud-af-huset-aktiviteter (erhvervsrettet såvel som civil), tværfaglighed, produktorientering, og fysisk-kropslige undervisningsaktiviteter, som indfaldsvinkler til den kognitive, personlige og sociale udvikling.

    Evaluering
    Som evalueringsværktøj arbejder værkstedet bl.a. med metoder, der tilgodeser elever med læse-/skrivevanskeligheder. Der anvendes eksempelvis it-understøttede logbøger, elevfremlæggelse og evaluerende gruppesamtaler. Elevplanen er endvidere central for en dokumentation og en opsummerende samtale med eleven.

    Beklædning og design linje

    Praksis fortælling:

    Faget Beklædning og Design skulle introduceres for eleverne allerede fredag i den første uge. Mange af elever var stadig generte og meget usikre. Derfor var der brug for en overskuelig og letforståelig designopgave. Men vi ønskede også, at eleverne fik oplevelsen af at lykkes med et super produkt og få erfaringer med, at hvis vi hjælper hinanden, så kan vi meget mere. Derfor var det oplagt, at vi skulle arbejde med et fælles projekt, hvor alle kunne bidrage med det de kunne indenfor en af underviserne defineret ramme.

    Rammen var, at hver elev skulle bidrage med en firkantet perleplade, hvor den yderste kant var sort. Elevernes bidrag blev samlet til en kakkel væg, som efterfølgende er blevet monteret på en skabsside i undervisningsbygningen. Her færdes vi alle dagligt og nyder synet af vores fælles projekt.

    Alle elever - uden undtagelse, lavede mindst én perleplade. Perlerne, som materiale, har den fordel, at de er nemme at arbejde med for alle. Når man er ny og måske lidt genert, er det dejligt at have noget genkendeligt i hænderne, som man kan fokusere på, når øjenkontakten bliver for svær eller spørgsmålene lidt for nærgående. Resultatet var at vi efter de første uger måtte bestille nye forsyninger af perler.

    Beklædning og design 1 Beklædning og design 2

    Indholdsplan

    Introduktion

    Design er et begreb for såvel processen fra idè til færdigt produkt, som det er et begreb for, hvilket udtryk det færdige produkt signalerer; hvordan produktet er fremstillet ud fra form, funktion m.m..

    Vi arbejder naturligvis på andre måder end de professionelle designere. Alligevel kan det give mening at se, hvordan de arbejder med deres design, ligesom det er muligt at besøge steder med særlige undervisningstilbud om beklædning og design.

    Vi ønsker generelt at styrke elevernes kreative og håndværksmæssige side – og derigennem hjælpe eleverne med at opbygge kompetencer inden for beklædning og design, som f.eks. lære dem at anvende værktøjer, redskaber og maskiner forsvarligt til forarbejdning af materialer.

    Eleverne skal være med i arbejdet fra idé til færdigt produkt, lære at bruge håndværksteknikker, arbejde med forskellige materialer, primært tekstil, træ, ler, gips, beton, glas, maling og de skal lade sig inspirere af deres dagligdag, skolens omverden, deres liv og andre kulturer.

    Faget skal være med til at understøtte elevernes praktisk faglige – og innovative side. Derfor vil vi arbejde med:

    • Ideudvikling – som er, hvor eleverne kommer med ideer og løsningsmuligheder på den stillede opgave. De anvender en eller flere designmetoder til at generere ideer og foretage en endelig udvælgelse af en brugbar ide. Eleverne lærer at fastholde og udvikle deres ideer i form af skitser, notater, modeller m.m.. I ideudviklingen kan eleverne f.eks. tage udgangspunkt i den materielle kultur, der omgiver dem, eller hente inspiration fra andre kulturer via internettet.
    • Ideafprøvning – er, hvor eleverne afprøver deres ideer. Det kan være eksperimenter med forskellige materialer, teknikker m.m. i relation til ideen. Der kan laves modeller i skaleret eller fuld størrelse af ideen for at vurdere om den valgte ide er en mulig løsning på den stillede opgave.
    • Produktrealisering – er udarbejdelsen af det endelige produkt. Her kan der, på trods af de ovenfor beskrevne overvejelser omkring ideudvikling og ideafprøvning, opstå uforudsete udfordringer, der gør at eleven må tilbage til tidligere faser i designprocessen.
    • Evaluering – er den løbende vurdering af ideen i relation til de foretagne afprøvninger. Evaluering vil finde sted på ethvert af de ovenfor nævnte trin, da det er evalueringen, der løbende justerer overvejelserne og de trufne beslutninger. Der er således tale om dynamiske processer.

    Ligeledes er det under evalueringen, at ide, proces og produkt kan præsenteres for andre. Dette kan f.eks. ske gennem udstillinger, præsentationer eller elektronisk.

    Formål:

    • At eleverne får mulighed for at tilegne sig viden om beklædning og design.
    • At eleverne får mulighed for at indgå i forskellige fællesskaber, at samarbejde og at støtte hinanden.
    • At eleverne bruger – og bliver bevidste om deres kompetencer – og opdager nye sider/kompetencer ved sig selv.
    • At eleverne oplever nye arbejdsmetoder, arbejdsredskaber og materialer.
    • At eleverne får mulighed for at have medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – og at de får medansvar.        

    Indhold:

    • Der arbejdes med træ, stof, garn, gips, beton, glas, maling, papir, karton/pap osv..
    • Der udarbejdes div. produkter til salg på skolens Markedsdag.
    • Vi arbejder med ideudvikling, ideafprøvning, produktrealisering og evaluering.
    • Vi udvikler elevernes praktiske og innovative kompetencer.
    • Vi besøgersteder med særlige undervisningstilbud om beklædning og design.

    Undervisningsmetode:
    Det tilstræbes at undervisningen bærer præg af aktiviteter/værksteder, hvor de kreative og

    praktiske elementer vægtes højt, og kan sættes i forbindelse med det at idegenerere og producere objekter/ting. Der vil være en stor grad af aktivitet, samarbejde og produktion. Opgaverne vil også kræve, at eleverne arbejder tværfagligt, og at de bliver mere bevidste om, hvordan alle elementer i en proces spiller sammen.

    Evaluering:

    Som evalueringsværktøj arbejder værkstederne bl.a. med metoder, der tilgodeser elever med læse-, skrive og motoriske vanskeligheder. Der anvendes eksempelvis elevfremvisning/udstilling af elevproduktioner samt evaluerende samtaler, samt inddragelse af elevplaner

    Håndværk og Industri

    Industrioghåndvaerk 1 Industrioghåndvaerk 2

    Indholdsplan

    Introduktion

    I faget Håndværk og Industri vil vi prøve at lade eleverne arbejde med forskellige materialer og arbejdsmetoder. Nogle opgaver laves som små individuelle projekter, der kan udføres i løbet af én undervisningsdag. Andre opgaver bliver større projekter hvor eleverne arbejder individuelt eller sammen med andre over flere undervisningsdage. Vi vil prøve at stille krav mht. udførelse og finish til de produkter der fremstilles, både til de ting eleverne laver til sig selv, men også til de ting der massefremstilles. Faget kommer til at indeholde produktion af produkter til skolens jule- og forårsmarked, men vil også omfatte vedligehold af skolens bygninger samt udendørsarealer.

    Formål
    At eleverne får mulighed for at tilegne sig kompetencer indenfor de praktiske fags betydning for forholdet mellem mennesker, samfund og natur set i forhold til både en historisk og nutidig dimension.

    At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk samfund.

    At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.

    At eleverne kan anvende faglige elementer fra håndværk og industri i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.

    At eleverne kan omgås og får kendskab til materialer, teknikker, værktøjer og arbejdsformer fra køkkenfaget på en sikkerhedsmæssig og miljømæssig forsvarlig måde

    Mål
    At eleverne lærer om dele af naturvidenskabelige, historiske og samfundsfaglige samt æstetiske og sundhedsmæssige sammenhænge, problemstillinger og metoder med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.

    At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper.

    At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv fantasi, følelse og fornuft.

    At give eleven mulighed for, at få indsigt i og viden om håndværk og industrifaget, fordi dette fordrer samarbejde og forståelse for praktiske fænomener.

    At eleverne bliver præsenteret for faget muligheder og begrænsninger og bidrag til det gode liv

    At eleverne kan omgås maskiner og værktøj på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

    Indhold

    Eleverne vil med de forskellige former for vedligehold samt byggeprojekter, stifte bekendtskab med forskellige former for håndværk:

    • At eleverne introduceres til forskellige håndværksfag
    • At eleverne får introduceres til forskellige arbejdsmetoder, materialer og processer
    • At eleverne  arbejder med bundne og selvvalgte opgaver
    • Tømrer: Bålplads med bålhytte
    • Maler: Male udhæng, skur og carport
    • Gartner: Plante hæk ud mod vejen, beskære træer og buske, slå græs
    • Mekaniker: Servicere cykler, skifte dæk og olie på skolens køretøjer
    • Entreprenør: Belægningssten ved tørresnor – evt. med overdækning
    • Grøn sløjd: Besøg på en naturskole
    • Ud af huset: Besøge produktionsvirksomheder, byggepladser

    I tillæg til vedligeholdsprojekterne vil der være værkstedsopgaver, dels i skolens egne undervisningslokaler, dels på en produktionsskole. Her vil eleverne få nogle bundne opgaver, men også få mulighed for at arbejde med opgaver efter eget ønske. Værkstedsopgaverne vil omfatte følgende:

    • Værktøjslære og materialelære
    • Træopgaver
    • Betonstøbning
    • Fremstilling af en kniv med skaft og evt. skede
    • Grøn sløjd
    • Trædrejning

    Undervisningsmetoder:
    Det tilstræbes at undervisningstimerne bærer præg af aktivitetsbaseret hverdagsrelevans, ud-af-huset-aktiviteter (erhvervsrettet såvel som civil), tværfaglighed, produktorientering, og fysisk-kropslige undervisningsaktiviteter, som indfaldsvinkler til den kognitive, personlige og sociale udvikling.

    Evaluering
    Som evalueringsværktøj arbejder værkstedet bl.a. med metoder, der tilgodeser elever med læse-/skrivevanskeligheder. Der anvendes eksempelvis it-understøttede logbøger, elevfremlæggelse og evaluerende gruppesamtaler. Elevplanen er endvidere central for en dokumentation og en opsummerende samtale med eleven.

    Mad & Gastronomilinjen

    Mad og gastronomi 1 Mad og gastronomi 2

    Introduktion 

    Mad og Gastronomi er opdelt i tre perioder á 10, 10 og 9 uger

    Formål
    At eleverne får mulighed for at tilegne sig kompetencer indenfor køkkenfagets betydning for forholdet mellem mennesker, samfund og natur set i forhold til både en historisk og nutidig dimension.

    At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk samfund.

    At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.

    At eleverne kan anvende køkkenfaget i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.

    At eleverne kan omgås og får kendskab til materialer, teknikker, værktøjer og arbejdsformer fra køkkenfaget på en sikkerhedsmæssig og miljømæssig forsvarlig måde

    Mål
    At eleverne lærer om dele af naturvidenskabelige, historiske og samfundsfaglige samt æstetiske og sundhedsmæssige sammenhænge, problemstillinger og metoder med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.

    At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper. At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv fantasi, følelse og fornuft.

    At give eleven mulighed for, at få indsigt i og viden om køkkenfaget, fordi dette fordrer samarbejde og forståelse for køkkenfaglige fænomener.

    At eleverne bliver præsenteret for køkkenfagets muligheder og begrænsninger og bidrag til det gode liv

    At eleverne kan omgås maskiner og værktøj på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

    Indhold

    Faget tager udgangspunkt i:

    • Det ernæringsmæssige
    • Det håndværkmæssige
    • Måltidet som helhed
    • Forløb og projekter

    Der arbejdes i elevkøkkenet og storkøkkenet. Eleverne bruger køkkenets maskiner og redskaber og laver 20-70 portioner. Eleverne får kendskab til produktionsmetoder, kvalitet, anvendelse af forskellige råvarer og menuplanlægning.

  • Anden undervisning
    Introugen

    Praksis fortælling

    ”I en lille pause efter skemagennemgangen, henvender Katrine sig til sin trivselslærer. Hun er ret ulykkelig og kan slet ikke forstå at hun skal ”tvinges” til at prøve at have musik som valgfag. Hun har netop valgt Bøgevangskolen fordi hun kunne komme til at lave meget mad og er på ingen måder interesseret i musik. Trivselslæreren tager en snak med Katrine og forklarer, at grunden til skolen gør som vi gør, er netop for at sikre at alle ved hvad de vælger til og hvad de vælger fra. Katrine er stadig utryg ved situationen, men accepterer forklaringen.

    En tid inde i skoleåret, kommer Katrine en dag hen til sin trivselslærer. Efter en snak om stort og småt, siger Katrine: Det var forresten rigtig godt at vi skulle prøve alle valgfagene i starten af skolåret. Jeg skal have musik i næste valgperiode. Jeg fandt ud af at jeg ikke behøver at kunne spille på et instrument, og at man laver mange forskellige ting med musikken, så nu glæder jeg mig faktisk.”

    Underviser Heidi Hundahl

    Indholdsplan

    I introugen bruger vi tiden på, at eleverne lærer skolen og nærmiljøet at kende. Dagens rutiner vil  være struktureret i forhold til elevernes skemaer resten af skoleåret. På den måde lærer eleverne dagens gang at kende fra skolestart.  I introugen har vi særlig fokus på, at eleverne hurtigt bliver trygge ved at være på Bøgevangskolen. Dette gør vi ved at introducere eleverne for  de praktiske gøremål, som fremover bliver en del af elevernes daglige rutiner. Her er eleverne opdelt i stamhold med  tilknyttede vejledere for at skabe overskuelighed for den enkelte elev.

    Det er også vigtigt for skolen, at eleverne fra start får gode muligheder for at opbygge sociale relationer. Programmet er derfor sammensat af en bred vifte af fællesaktiviteter og oplevelser.

    Eleverne vil blive præsenteret for vores daglige undervisning og alle elever vil komme til at afprøve skolens valgfag. På denne måde får eleverne kendskab til valgfagene, så de selv kan vælge de fag, de synes er mest spændende. I slutningen af august arrangeres en fælles dagstur til Søballegaard, hvor der er fællesaktiviteter, opgaver spil og fysiske udfordringer

    IMG_4618-XL IMG_4444-XL IMG_4734-XL IMG_4496-XL

    Temadage i uge 41: Abrahams Børn

    I denne temauge vil vi arbejde med de tre monoteistiske religioner: Kristendommen, Jødedommen og Islam.

    Inspireret af Jens Galschiøts kunst- og dialogprojekt ”Abrahams Børn”, som i efteråret er opstillet i Vejle, vil  vi  undersøge ligheder og forskelle på de tre religioner. Ugen vil være med til at sætte fokus på familieskabet mellem religionerne, med Abraham som stamfader herfor. Vores håb for arbejdet med temaet er, at vi kan bidrage til en mere tolerant  og fredelig sameksistens mennesker imellem.

    AbrahamsBorn Abrahamsborn2

    Indholdsplan

    Formål:

    • At eleverne får mulighed for at tilegne sig viden om de tre religioner: Kristendommen, Jødedommen og Islam.
    • At eleverne får mulighed for at indgå i forskellige fællesskaber,hvor de samarbejder og støtter hinanden.
    • At eleverne bliver bevidste om de tre religioners familieskab
    • At eleverne bruger deres kompetencer – og opdager nye sider af sig selv.
    • At eleverne oplever nye bevægelsesformer og bevægelsesmåder, samt at eleverne får rørt sig.
    • At eleverne får mulighed for at have medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – de får medansvar.

    Mål:

    • At eleverne udvikler deres evne til at samarbejde i grupper.
    • At give eleverne mulighed for indsigt i og viden om de tre religioners fællestræk ,med det mål at udvikle selvforståelse og forståelse for andre.
    • At eleverne bliver præsenteret for forskellige og ligheder i de tre religioner
    • At eleverne kan omgås materialer og IT i forbindelse med temaet ”Abrahams Børn” på en perspektiverende måde.
    • At eleverne får mulighed for at udtrykke sig via kunst og kreativitet.

    Indhold:

    • Der arbejdes med de tre monoteistiske religioner: Kristendommen, Jødedommen og Islam.
    • Der samarbejdes med galleriejer Kirsten Schwartz i temadagene.
    • Vi laver aktiviteter, hvori de tre religioners traditioner og skikke indgår.
    • Vi besøger Christianskirken i Fredericia – og hører bibels-historier i tilknytning til K. Nørgårds glasmosaikker
    • Vi holder en multikulturel fest, hvor der vil være aktiviteter og underholdning med indhold hentet i de tre religioner.

    Undervisningsmetode:
    Det tilstræbes at undervisningen bærer præg af aktiviteter/værksteder, hvor de kreative/

    praktiske/musiske elementer vægtes højt, og kan sættes i forbindelse med handicaps.  Der vil være en stor grad af aktivitet og samarbejde i denne uge. Opgaverne vil også kræve, at eleverne arbejder tværfagligt, og at de bliver mere bevidste om, hvordan kroppen arbejder/fungerer.

    Evaluering:
    Som evalueringsværktøj arbejder værkstederne bl.a. med metoder, der tilgodeser elever med læse-, skrive- og motoriske vanskeligheder. Der anvendes eksempelvis elevfremlæggelse og elevproduktioner samt evaluerende gruppesamtaler.Video og billeddokumentation.

    I forlængelse af tema-arbejdet fortsætter Krealinien med fremstilling af et ”Troens Træ”, som sendes ud af huset som ”vandre-udstilling” til forskellige foreninger/institutioner.

    Tema-uge 13: Hippier i 60’ erne

    Indholdsplan

    Formål:

    • At eleverne får mulighed for at tilegne sig viden om tidsperioden 1960’erne
    • At eleverne får mulighed for at indgå i forskellige fællesskaber, samarbejde og støtte hinanden.
    • At eleverne bliver bevidste om hippietidens betydning for fremtiden
    • At eleverne bruger deres kompetencer – og opdager nye sider af sig selv.
    • At eleverne oplever nye bevægelsesformer og bevægelsesmåder, samt at eleverne får rørt sig.
    • At eleverne får mulighed for at have medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – de får medansvar.

     

    Mål:

    o   At eleverne udvikler deres evne til at samarbejde i grupper.

    • At give eleverne mulighed for at få indsigt i og viden om en tidsperiodes betydning for samfundsudviklingen.
    • At eleverne bliver præsenteret for tidsperiodens forskellige tiltag.
    • At eleverne kan omgås materialer og IT i forbindelse med temaet på en perspektiverende måde.

    Indhold:

    • Vi belyser og arbejder med tidstypiske emner som mad, mode, kunst, musik, ungdomskultur, sprog og kommunikation ud fra samfundsfaglige, historiske og kulturelle perspektiver.
    • Vi lytter til tidstypisk musik og ser danske film fra perioden
    • Vi tager på museumsbesøg eks. i Spinderihallerne i Vejle
    • Vi inviterer relevante personer og/eller ser filmklip med gode fortællinger om tiden.
    • Der arrangeres påskemiddag med tidstypiske retter til festmiddag.

    Undervisningsmetode:
    Det tilstræbes at undervisningen bærer præg af aktiviteter/værksteder, hvor de kreative/

    praktiske/musiske elementer vægtes højt, og kan sættes i forbindelse med temaet: Hippie-tiden i 1960’erne.

    Der vil være en stor grad af aktivitet og samarbejde i denne uge. Opgaverne vil også kræve, at eleverne arbejder tværfagligt, og at de bliver mere bevidste om forskellige udtryksformer i tidsperioden.

    Evaluering:

    Som evalueringsværktøj arbejder værkstederne bl.a. med metoder, der tilgodeser elever med læse-, skrive- og motoriske vanskeligheder. Der anvendes eksempelvis elevfremlæggelse og elevproduktioner samt evaluerende gruppesamtaler.

     

    Tema-uge 8: Bryllup

    I tre dage skal vi arbejde med praktiske, kulturelle, musiske og gastronomiske emner, der vedrører fejring af et bryllup. I dagene vil vi bygge undervisningen op omkring traditioner og skikke for et dansk bryllup, men også inddrage andre kulturers ritualer og konventioner. Temadagene skal kulminere med et bryllup og efterfølgende fest for alle elever og ansatte.

    Indholdsplan

    Formål:

    • At give eleverne mulighed for at få indsigt i og viden om ægteskabets betydning for den enkelte og samfundet i nutidens Danmark..
    • At eleverne får kendskab til danske og andre kulturers tradition og kultur omkring indgåelse af et ægteskab.
    • At øge elevernes begrebsverden omkring traditioner, takt og tone, ritualer, religion m.m. i forbindelse med gennemførelse af en bryllups fest.
    • At inspirere til refleksion over egne erfaringer, værdier, ønsker og drømme.
    • At eleverne får mulighed for at indgå i kulturelle sammenhænge og opleve sig selv som en del af skolens og et samfunds fællesskab.
    • At eleverne bruger deres kompetencer, udfordres, flytter grænser – og opdager nye sider af sig selv.
    • At eleverne i fællesskab får medindflydelse på undervisningen og festens tema. De skal opleve samarbejde, medejerskab og opfordres til initiativ.
    • At de kreative/praktiske/musiske elementer vægtes højt i denne uge 

    Mål:

    • At eleverne udvikler deres evne til at samarbejde i grupper.
    • At eleverne opnår en forståelse for hvad det indebærer at gifte sig i forhold til de normer og værdier der hersker i det omgivende samfund.
    • At eleverne bliver bevidste om og får erfaringer med forberedelserne op til et bryllup.
    • At eleverne opnår et kendskab til og erfaringer med de skikke og traditioner, der vedr. et dansk kirkebryllup.
    • At eleverne bliver bevidste om den kultur og de traditioner de er en del af.
    • At eleverne kan indgå i rituelle fællesskaber i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.
    • At eleverne kan omgås materialer, IT-udstyr, maskiner og værktøj i forbindelse med temaet.

    Indhold:

    • Vi belyser kulturelle og historiske emner såsom traditioner, mad, mode, musik, dans, retorik og kommunikation ud fra samfundsfaglige, religiøse, historiske og kulturelle perspektiver.
    • Vi vil besøge en folkekirke og få gennemgået vielsesritualet.
    • Vi inviterer personer til at lave relevante oplæg og fortælle om historiske eller kulturelle emner.
    • Vi inddrager relevante materialer og IT i forbindelse med temaet.
    • Vi laver aktiviteter af musisk, kreativ, gastronomisk, kulturel og historisk karakter, der understreger temaet og bygger op til den afsluttende fest.
    • Der arrangeres en festmiddag efter traditionelle normer, madlavning, borddækning og ritualer.

    Undervisningsmetode:

    Det tilstræbes at undervisningen bærer præg af aktiviteter/værksteder, og at de kreative/

    praktiske/musiske elementer vægtes højt. Der tilstræbes en stor grad af aktivitet og samarbejde i denne uge.

    Evaluering:

    Som evalueringsværktøj arbejder værkstederne bl.a. med metoder, der tilgodeser elever med læse-, skrive- og motoriske vanskeligheder. Der anvendes eksempelvis elevfremlæggelse og elevproduktioner samt evaluerende gruppesamtaler. Der evalueres ved at gennemføre bryllupsfesten med elever og ansatte. Der evalueres mundtligt i den første fællessamling efter temadagene.

     

    Undervisere: Tovholder EM, BC, KF. Skolens øvrige lærere

    Motionsdag

    Indholdsplan

    Motionsdagen afvikles som på landets øvrige skoler dagen før efterårsferien. Eleverne har på forhånd valgt en aktivitet som de vil deltage i. Der er mulighed for at gå, løbe eller cykle en forudbestemt rute i en skov i nærområdet, hvor vi også møder andre skoler på deres motionsdag.

    Vi har en lille base hvor man kan få et lille hvil eller en forfriskning. Vi går fra skolen til basen og tilbage igen efter endt motionsdag.

    Formål
    At eleverne får mulighed for at tilegne sig kompetencer indenfor motions betydning for forholdet mellem mennesker, samfund og natur set i forhold til både en historisk og nutidig dimension.

    At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk samfund.

    At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.

    At eleverne kan anvende motionsaktiviteter i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.

    Mål
    At eleverne lærer om dele fællesskabets æstetiske og sundhedsmæssige sammenhænge, problemstillinger og metoder med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.

    At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper. At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv fantasi, følelse og fornuft.

    At give eleven mulighed for, at få indsigt i og viden om enkelte motionformer, fordi dette fordrer samarbejde og forståelse for naturfaglige og socialpsykologiske fænomener.

    At eleverne bliver præsenteret for motions muligheder og begrænsninger for et godt liv.

    Indhold:

    • deltagelse i cykling, gang og løb.
    • motionsbaserede aktiviteter – opmuntre hinanden til at opnå gode resultater i form af f.eks. flest omgange/km/på tid.
    • organiseret samvær, god tone og hvordan begår man sig i det offentlige rum – udenfor vante omgivelser.

    Undervisningsmetoder:
    Det tilstræbes at undervisningstimerne bærer præg af aktivitetsbaseret hverdagsrelevans, ud-af-huset-aktiviteter (erhvervsrettet såvel som civil), tværfaglighed, produktorientering, og fysisk-kropslige undervisningsaktiviteter, som indfaldsvinkler til deres kognitive, personlige og sociale udvikling

    Evaluering:
    Det offentliggøres efter motionsdagen, hvor mange omgange skolen samlet har opnået.

    Untitled-3 Untitled-4

    Juletema uge (47)

    I denne uge lægger vi alt til side for at afholde julemarked og pynte skolen op til jul.

    I perioden op til denne uge har eleverne på volontørfaget, på valgfag og linjefag produceret forskellige ting til salgsboderne.
    Eleverne kommer på hold, hvor de arbejder med forskellige opgaver vedrørende julen.

    Der arbejdes både i køkkenværksteder og kreative værksteder.
    Et hold kører med bussen ud og henter gran og juletræer.
    Ligeledes bliver der lavet en kræmmerbod, hvor indsamlede effekter sættes til salg.

    Når fredagen er omme, er skolen smukt og æstetisk pyntet, så der kan spredes god stemning i julemåneden.
    I løbet af markedsdagen bliver der serveret et lille traktement og elevernes familier, skolens naboer og venner er inviteret.

    Indholdsplan

    Den sidste weekend i november lægger vi alt til side for at afholde julemarked og pynte skolen op til jul.

    I perioden op til denne weekend har eleverne på volontørfaget, på valgfag og linjefag produceret forskellige ting til salgsboderne.

    Eleverne kommer på hold, hvor de arbejder med forskellige opgaver vedrørende julen.

    Der arbejdes både i køkkenværksteder og kreative værksteder.

    Et hold kører med bussen ud og henter gran og juletræer.

    Ligeledes bliver der lavet en kræmmerbod, hvor kræmmerholdet har samlet effekter med salg for øje.

    Når fredagen er omme, er skolen smukt og æstetisk pyntet, så der spredes god stemning i julemåneden.

    I løbet af markedsdagen bliver der serveret et lille traktement og elevernes familier, skolens naboer og venner er inviteret.

     

    Formål
    At eleverne får mulighed for at indgå i kulturelle sammenhænge og opleve sig selv som en del af skolens fællesskab.

    At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk og historisk samfund.

    At eleverne i fællesskab får mulighed for at få medindflydelse på dele af undervisningens og samværets indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.

    At eleverne kan indgå i rituelle fællesskaber i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.

    At eleverne får mulighed for at tilegne sig frivilligheds- og arbejdskompetencer og forstå kompetencernes betydning for forholdet mellem mennesker, samfund og kultur set i forhold til både en historisk, nutidig og fremadrettet dimension.

    At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk samfund, ved at indføre eleverne i det frivillige arbejdsområde, samt at træne deres erhvervskompetencer med det frivillige arbejde som platform.

    At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.

    At eleverne kan anvende deres kenskab til frivillige jobs – og arbejdssituationer i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.

    Mål
    At eleverne lærer om dele af Bøgevangs historiske rituelle fællesskaber med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.

    At eleverne lærer om dele af åndsvidenskabelige, historiske og samfundsfaglige, samt æstetiske og kommunikationsmæssige sammenhænge, problemstillinger og metoder med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser med markedsdage,

    At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper. At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv fantasi, følelse og fornuft.

    At give eleven mulighed for at få indsigt i og viden om kommunikations- og samværsmuligheder, oplevelsesformer og udtryksmidler, fordi dette fordrer samarbejde og forståelse for dannelsesfaglige fænomener.

    At eleverne bliver præsenteret for Bøgevangskolens muligheder og begrænsninger, og opdager deres egne aktive bidrag til et godt liv.

    Indhold


    Fredag arbejdes der med:

    • belysning inden- og udendørs – herunder støbning af lys, juledekorationer, ophæng af lyskæder
    • produktion og indsamling af forskellige effekter til markedsdagens salgsboder.
    • klippe, flette og forme julepynt
    • julegodter – herunder småkagebagning, julekonfekt – og bolsjefremstilling
    • introduktion til traditioner omkring julen, æstetiske udtryk – herunder julens farver, materialer og teknikker
    • ophæng af julepynt, så skolen bærer præg af julens traditioner

     

    Lørdag arbejdes der med:

    • opsætning af salgsboder
    • prissætning
    • salg/kundebetjening
    • traktement
    • nedtagning af salgsboder samt oprydning

     

    Undervisningsmetoder:
    Det tilstræbes at undervisningstimerne bærer præg af aktivitetsbaseret hverdagsrelevans, ud-af-huset-aktiviteter (erhvervsrettet såvel som civil), tværfaglighed, produktorientering, og fysisk-kropslige undervisningsaktiviteter, som indfaldsvinkler til deres kognitive, personlige og sociale udvikling.

    Evaluering:
    Som evalueringsværktøj arbejder værkstedet bl.a. med metoder, der tilgodeser elever med læse-/skrivevanskeligheder. Der anvendes eksempelvis IT-understøttede logbøger, elevfremlæggelse og evaluerende gruppesamtaler.

    Untitled-2 IMG_1583-XL IMG_1619-XL IMG_1629-XL

    Julefrokost

    Praksis fortælling

    ”Enhver julefrokost har traditioner – Bøgevangskolens julefrokost er alt i alt en homogen blanding af mad, drikke, sjov, hygge og underholdning”

                                                                                          Pædagog Tina Christiansen

    Indholdsplan

    Bøgevangskolen holder hvert år julefrokost for eleverne, den sidste dag inden juleferien. Eleverne har her mulighed for at være sammen i hyggelige stunder, inden de skal hjem på ferie. Traditionen tro, er eleverne med til at lave traditionel julefrokost mad, med kolde og varme retter. Eleverne arbejder i løbet af dagen i køkkenet hvor maden skal laves og i spisesalen hvor bordene skal dækkes og der skal pyntes op.  I løbet af frokosten er der underholdning for eleverne.

    Formål
    At eleverne får mulighed for at få at indgå i kulturelle sammenhænge og opleve sig selv som en del af skolens fællesskab.

    At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk og historisk samfund.

    At eleverne i fællesskab får mulighed for at medindflydelse på dele af undervisningens og samværets indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.

    At eleverne kan indgå i rituelle fællesskaber i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.

    Mål
    At eleverne lærer om dele af Bøgevangs historiske rituelle fællesskaber med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.

    At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper. At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv fantasi, følelse og fornuft.

    At give eleven mulighed for, at få indsigt i og viden om kommunikations og samværsmuligheder, oplevelsesformer og udtryksmidler, fordi dette fordrer samarbejde og forståelse for dannelsesfaglige fænomener.

    At eleverne bliver præsenteret for Bøgevangskolens muligheder og begrænsninger, og opdager deres egne aktive bidrag til et godt liv.

    Indhold

    • Madlavning
    • Borddækning
    • Underholdning
    • Fortælling om traditionel dansk julemad og julefrokostens tilblivelse

    Undervisningsmetoder:
    Det tilstræbes at undervisningstimerne bærer præg af aktivitetsbaseret hverdagsrelevans, ud-af-huset-aktiviteter (erhvervsrettet såvel som civil), tværfaglighed, produktorientering, og fysisk-kropslige undervisningsaktiviteter, som indfaldsvinkler til deres kognitive, personlige og sociale udvikling

    Evaluering
    Som evalueringsværktøj arbejder værkstedet bl.a. med metoder, der tilgodeser elever med læse-/skrivevanskeligheder. Der anvendes eksempelvis it-understøttede logbøger, elevfremlæggelse og evaluerende gruppesamtaler.

    IMG_0109 IMG_0154 IMG_3785 IMG_4146

    Boligfag

    “hele skolen bliver gjort rent”

    _DSC4905

    Indholdsplan

    Introduktion:
    Før jul og inden sommerferien har vi en dag hvor alle deltager i rengøring af skolens fællesarealer. Det er et fælles ansvar at deltage i rengøringen og en dag hvor samarbejde blive tydeligt for enhver, jo mere vi arbejder, desto hurtigere bliver vi færdig.  Det er vigtigt for os, at alle i fællesskab føler sig ansvarlige for at efterlade skolen, så den fremstår indbydende og velkommende efter ferien eller for nye elever. På den måde mærker alle at fællesskabet også er helt konkret; det ligger også i rengøring, oprydning og reparationer, og hvis vi løfter sammen går altid nemmere og rarere. Den læring er vigtig for eleverne at tage med sig i fremtiden.

    Formål:
    At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskabet i et demokratisk samfund ved at indføre eleverne i boligforhold, -muligheder og – begrænsninger.

    At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af temadagenes indhold og ramme – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.

    Mål:
    At eleverne bliver præsenteret for boligmæssige sociale og politiske muligheder og begrænsninger for et  godt liv og praktisk håndtering bliver introduceret til bo-fællesskaber.

    Indhold:

    • Alle deltager i rengøring af skolens fælles arealer.
    • Eleverne deles op i hold og får hvert deres rengøringsområder.
    • Der krydses af efter at arbejdsopgaven er løst med eller uden underviser

    Undervisningsmetoder:
    Det tilstræbes at undervisningsmetoderne bærer præg af aktivitetsbaseret hverdagsrelevans produktorientering, og fysisk-kropslige undervisningsaktiviteter, som indfaldsvinkel til deres kognitive, personlige og sociale udvikling.

    Evaluering
    Individuelle- og gruppesamtaler

     

    Juleafslutning

    Indholdsplan

    På årets sidste skoledag afslutter vi med sen morgenmad for alle elever og hele skolens personale. Så går vi i samlet flok ned til kirken, hvor vi deltager i en, for os, særlig tilrettelagt julegudstjeneste. Herefter går vi tilbage til skolen, hvor der traditionen tro bliver serveret en dejlig suppe med friskbagt brød.  Derefter pakkes kufferten og vi ønsker hinanden en glædelig jul.

    Formål
    At eleverne får mulighed for at få at indgå i kulturelle sammenhænge og opleve sig selv som en del af skolens fællesskab.

    At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk og historisk samfund.

    At eleverne i fællesskab får mulighed for at medindflydelse på dele af undervisningens og samværets indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.

    At eleverne kan indgå i rituelle fællesskaber i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.

    Mål
    At eleverne lærer om dele af Bøgevangs historiske rituelle fællesskaber med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.

    At give eleven mulighed for, at få indsigt i og viden om kommunikations og samværsmuligheder, oplevelsesformer og udtryksmidler, fordi dette fordrer samarbejde og forståelse for dannelsesfaglige fænomener.

    At eleverne bliver præsenteret for Bøgevangskolens muligheder og begrænsninger, og opdager deres egne aktive bidrag til et godt liv.

    Indhold
    På juleafslutningsdagen

    • Står fælles op og får morgenmad, som en del af en hel dag med ritualer omkring julen
    • Går fælles til og fra kirke, som en kulturel historisk handling
    • Indgår i en særlig tilrettelagt gudstjeneste fra start til slut
    • Indgår i institutionelle ritualer i kirkerummet som menighed
    • Spiser suppe som afslutning på en traditionsrig dag, hvor alle herefter tager hver til sit

    Undervisningsmetoder:
    Det tilstræbes at undervisningstimerne bærer præg af aktivitetsbaseret hverdagsrelevans, ud-af-huset-aktiviteter (erhvervsrettet såvel som civil), tværfaglighed, produktorientering, og fysisk-kropslige undervisningsaktiviteter, som indfaldsvinkler til deres kognitive, personlige og sociale udvikling

    Evaluering
    Som evalueringsværktøj arbejder værkstedet bl.a. med metoder, der tilgodeser elever med læse-/skrivevanskeligheder. Der anvendes eksempelvis it-understøttede logbøger, elevfremlæggelse og evaluerende gruppesamtaler.

    Selvstændige uger

    Selvstændige uger 1 Selvstændige uger 2

    Indholdsplan

    To gange i løbet af skoleåret har skolens 1.årselever ”selvstændige uger”. I disse uger får eleverne en forsmag på det ansvar og de opgaver der venter dem, når de som 2.årselever flytter fra hovedbygningen ud i husene.

    Eleverne deles op i mindre ”familiegrupper”, hvor de i samarbejde skal udarbejde madplan, budget og fordele de praktiske opgaver. Gruppen har ansvaret for indkøb og tilberedning af alle måltider, ligesom de står for opvaske og rengøring i køkkenet.

    Vi oplever eleverne meget engagerede i opgaverne. Ofte ser vi helt nye sider af vores elever og de fleste rykker meget i disse uger. Ligesom det også for nogen kan være en øjenåbner i forhold til kompetencer, de har brug for at arbejde med.

     

    Indhold:

    • udarbejdelse af madplan og budget
    • udvælgelse af opskrifter og udarbejdelse af indkøbslister
    • indkøb
    • madlavning
    • opvask, oprydning og rengøring af køkken

     

    Undervisningsmetode:
    Det tilstræbes at undervisningen bærer præg af aktivitetsbaseret hverdagsrelevans. Der er en stor grad af produktorientering i disse uger. Ligesom opgaverne denne uge kræver at eleverne arbejder tværfagligt.

     

    Evaluering:
    Under hensyntagen til de elever som har læse-/skrivevanskeligheder evalueres løbende i ugen med eleverne dels ved samtale i mindre grupper, dels ved samtaler med den enkelte elev.

    Tema-uge 19: TUREN GÅR TIL

    Denne uge handler om det sted vi skal besøge. Vores elever får mulighed for at tilegne sig viden omkring omegnen, kulturen og historien. Eleverne vil arbejde med emner omkring stedet og derved opnå motivation for at deltage mere aktivt i vores planlagte ekskursion. Eleverne vil kunne udstille og fremvise deres kreative resultater fra undervisningen, til fællesmøder eller morgensang.

    Indholdsplan

    Formål
    At eleverne får mulighed for at tilegne sig kompetencer indenfor ekskursioners betydning for forholdet mellem mennesker, samfund og natur set i forhold til både en historisk og nutidig dimension.

    At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk samfund.

    At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.

    Mål

    At eleverne lærer om dele af fællesskabets æstetiske, geografiske, nationale og sociale sammenhænge, problemstillinger og metoder med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.

    At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper. At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv fantasi, følelse og fornuft.

    At give eleven mulighed for at få indsigt i og viden om elementer i ekskursionsformen, fordi dette fordrer samarbejde og forståelse for historiske, geografiske og socialpsykologiske fænomener.

    At eleverne bliver præsenteret for ekskursioners muligheder og begrænsninger, samt bidrag til et godt liv.

    Indhold

    • Emner
    • Lokale traditioner
    • Historiske/politiske forhold
    • Geografi/natur og kultur
    • Musik og håndværk
    • Aktivitetsformer
    • Madværksteder hvor eleverne vil være med til at lave maden til hele skolen
    • Kreative værksteder hvor eleverne har mulighed for at kreere forskellige ting, som kan bruges til pyntning i salen og kreere kunsthåndværk og plancher, som kan illustrere den viden de har tilegnet sig om det sted vi skal besøge.
    • IT værksteder hvor der er mulighed for at søge viden, lave power points til fremlæggelse og skrive historier.
    • Musikværksted hvor elever kan synge sange, lytte til musik og spille musik både solo og i sammenspil.

    Undervisningsmetoder:
    Det tilstræbes at undervisningstimerne bærer præg af aktivitetsbaseret hverdagsrelevans, ud-af-huset-aktiviteter (erhvervsrettet såvel som civil), tværfaglighed, produktorientering, og fysisk-kropslige undervisningsaktiviteter, som indfaldsvinkler til deres kognitive, personlige og sociale udvikling

    Evaluering
    Som evalueringsværktøj arbejder værkstedet bl.a. med metoder, der tilgodeser elever med læse- og skrivevanskeligheder. Der anvendes eksempelvis IT-understøttede logbøger, elevfremlæggelse og evaluerende gruppesamtaler.

    IMG_0627 IMG_6715 IMG_7739

    Lejrskole

    Lejrskole

    Indholdsplan

    Indholdsplan

    Hvert år tager skolens elever og ansatte på en fælles tur. I dette skoleår har vi planlagt, at lejrskolen skal være et sted i Danmark. Omegnens seværdigheder vil danne grundlag for ture i området.

    Vi kører samlet afsted i bus.

    Formål
    At eleverne får mulighed for at tilegne sig kompetencer indenfor uden- og indenlands-ekskursioners betydning for forholdet mellem mennesker, samfund og natur set i forhold til både en historisk og nutidig dimension.

    At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk samfund.

    At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.

    At eleverne kan anvende uden- og indenlands-ekskursioner i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.

    Mål
    At eleverne lærer om dele af fællesskabets æstetiske, geografiske, nationale og sociale sammenhænge, problemstillinger og metoder med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.

    At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper.

    At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv fantasi, følelse og fornuft.

    At give eleven mulighed for at få indsigt i og viden om elementer i udenlands-ekskursionsformen, fordi dette fordrer samarbejde og forståelse for nationale, geografiske og socialpsykologiske fænomener.

    At eleverne bliver præsenteret for ekskursioners muligheder og begrænsninger, samt bidrag til et godt liv.

    Indhold
    Bustur til destinationen

    • Indkvartering i 2-6 mands værelser
    • Rundture i omegnen
    • Ture på egen hånd efter interesse og demokratisk afgørelse i mindre grupper med vejledere
    • Fælles spisning

    Undervisningsmetoder:
    Det tilstræbes at undervisningstimerne bærer præg af aktivitetsbaseret hverdagsrelevans, ud-af-huset-aktiviteter (erhvervsrettet såvel som civil), tværfaglighed, produktorientering, og fysisk-kropslige undervisningsaktiviteter, som indfaldsvinkler til elevernes kognitive, personlige og sociale udvikling.

    Evaluering
    Som evalueringsværktøj arbejder værkstedet bl.a. med metoder, der tilgodeser elever med læse- og skrivevanskeligheder. Der anvendes eksempelvis IT-understøttede logbøger, elevfremlæggelse og evaluerende gruppesamtaler.

    Revy

    Om at lave revy

    Arbejdet med at få en revy op at stå er på mange måder et spændende og udfordrende projekt. Vi står med en flok elever, hvor de fleste ikke har så mange erfaringer med at spille teater, de er generte, har et lavt selvværd og er meget nervøse for at skulle stå frem. Mange af dem har også meget svært ved at lære udenad.

    Vi sammensætter selv revyen for at tilgodese, at vi har brug for en revy med mange små roller. Desuden bliver der produceret små videoklip, som vises imellem scenerne. Her kan elever, der er ikke magter at stå på scenen, lettere komme til, idet videooptagelser foregår under tryggere vilkår end det at stå på en scene og skulle huske replikker.

    Undervejs er der mange udfordringer for de elever der er aktører. De skal lære en rolle, der er meget ventetid, de skal spille sammen med andre som måske er meget bedre til at spille teater, eller omvendt måske har meget svært ved at leve sig ind i rollen. De skal øve igen og igen og igen, mens de bliver irettesat af os lærere, der efter bedste evne forsøger at få det bedste frem i eleverne.

    For os der har skrevet revyen, er det også en stor udfordring at erfare, hvorvidt alt fungerer.

    Undervejs har vi kriser og bliver frustrerede, når elever udvandrer pga. et skænderi eller en anden dårlig oplevelse. Ligeledes når det vi kan få eleverne til, ikke svarer til de forventninger vi havde.

    Det fantastiske for os alle er, når det hele kører til sidst. Når eleverne kan deres roller, de er klar og forventningsfulde. Forestillingen præsenteres på ”gammel elevdag” kører erfaringsmæssigt med de småfejl, der nu en gang sker, men det hele skal nok fungere og publikum klapper…

    Praksis fortælling

    Peter kommer fra Nordjylland – og har altid været glad for sang og musik.

    I familien har de altid sunget til sammenkomster.

    Peter er noget genert og har svært ved at være alt for tæt på andre mennesker.

    Da talen kom om at lave noget underholdning til vores gamle elever, når vi mødes igen,

    Udtrykte Peter, at det ville han gerne være med til. ”Vil du være skuespiller eller måske sanger”? ”Jeg kunne faktisk godt tænke mig at prøve begge dele. ” ”Jeg bliver bare så pokkers nervøs – når jeg står på scenen”!

    Velkommen i klubben – det går over, når du har prøvet det et par gange”!

    ” Er du sikker på det”?

    ” Amar’”!!!

    Musical revy

    Indholdsplan

    INDHOLDSPLAN

    Formål:

    At eleverne gennem fordybelse i emnet samt perspektivering af egne og

    fælles oplevelser, styrker personlige, sociale og faglige kompetencer.

    At eleverne udvikler større selvværd og selvtillid.

    At eleverne udvikler en bedre forståelse af sig selv og andre, gennem projektarbejdet med

    musicalen at fremføre et menneskesyn, der vil tilgodese mange forskellige kompetencer

    (forståelse, hjælpsomhed, loyalitet, samarbejdsvilje m. fl.) – for derved at sikre alle en

    Succesoplevelse

    At Bøgevangskolens elever kan stå for underholdningen ved Gammel Elevdag 2018.

    Mål:

    At eleven udvikler evnen til at udtrykke sig gennem musik og dramatik.

    At eleven får styrket koncentrationsevnen.

    At fællesskabsfølelsen mellem elev/elev og elev/lærer styrkes.

    At opleve større hensyntagen, koncentration og tålmodighed blandt eleverne.

    Indhold:

    Temaet for ”LAGKAGEREVYEN 2018 vil være:

    Underholdende temaer og episoder fra skoleårets gang.

    Planlægnings-fase1:

    (Krealinien – instruktører – evt elever  )

    Med udgangspunkt i sjove episoder fra Bøgevangskolens historie og skoleåret 2017/2018 sammensættes en ”lagkagerevy” med henblik på underholdning af deltagere i Gammel Elevdag 2018.

    Planlægningsfase2:

    ( Krea-linien) Mandage fra påskeferien – og frem mod Gl. Elevdag:

    Deltagere på Krea-linien- fagene : Håndarbejde, kunst -og musik arbejder sammen om det fælles projekt i følgende grupper:

    -       Skuespillere, sangere og musikere

    -       Kulisser & rekvisitter

    -       Kostumer & rekvisitter

    -       Musik og teknik

    Der afholdes audition, roller og øvrige arbejdsopgaver fordeles.

    Udtryksfasen:

    Strækker sig over mandage fra påskeferien frem mod Gl.Elevdag .

    Revyen sættes op og spilles på Bøgevangskolens  Gl. elevdag 2018.

    Evaluering: Der evalueres i form af opførelsen  af revyen for deltagere i Gl. Elevdag.

    Projektet evalueres mundtligt, løbende og efter afsluttet forløb.

    I arbejdet med revy-opsætning og – fremvisning bearbejdes og udvikles mange forskellige kompetencer heriblandt:

    Evnen til samarbejde

    Evnen til at overskride grænser

    Evnen til at acceptere

    Evnen til at respektere

    Evnen til at koncentrere sig

    Evnen til at udvise tålmodighed

    Evnen til at tåle mange gentagelser

    Under arbejdet med revyen veksler alle medvirkende mellem følelsen af:

    succes /overblik og fiasko / kaos

    Erfaringsmæssigt bliver et revy-projekt, som sådan,  altid en stor succes og dermed en god oplevelse, hvor man som medvirkende føler et styrket sammenhold – og en styrket evne til at overskride grænser

    Cykeltur

    Cykeltur 2

    Indholdsplan

    Hvert år i slutningen af skoleåret planlægger vi en todages cykeltur med overnatning.

    Vi træner til turen i ugerne op til, så vi er i form til at cykle 100 – 120 km., fordelt over to dage.

    1. dag cykler vi hjemme fra skolen med madpakker. Vi finder et passende overnatningssted, i en radius af 50 – 60 km. fra skolen, i form af en campingplads, lejrskole, shelters eller hytter. Undervejs holder vi nogle små pauser, så alle kan følge med, og midt på dagen spiser vi vores madpakker.

    Midt på eftermiddagen ankommer vi til vores overnatningssted, og en følgebil kommer med vores bagage og forplejning. Efter indkvartering på stedet bader vi og slapper af resten af dagen, med god mad fra grillen og hygge ved bålet.

    2. dag står vi tidlig op og spiser morgenmad, pakker vores følgebil, rydder op efter os, smører dagens madpakker og cykler hjemad igen.

    Midt på eftermiddagen er vi tilbage på skolen, 120 km. og en god oplevelse rigere.

    Formål
    At eleverne får mulighed for at tilegne sig kompetencer indenfor kost, friluft og motions betydning for forholdet mellem mennesker, samfund og natur set i forhold til både en historisk og nutidig dimension.

    At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk samfund.

    At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.

    At eleverne kan anvende friluftsaktiviteter i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.

    At eleverne kan omgås og får kendskab til materialer, teknikker, værktøjer og arbejdsformer indenfor kost og motion på en sikkerhedsmæssig og miljømæssig forsvarlig måde

    Mål
    At eleverne lærer om dele af naturvidenskabelige, historiske og samfundsfaglige samt æstetiske og sundhedsmæssige sammenhænge, problemstillinger og metoder med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser med friluftsaktiviteter.

    At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper. At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv fantasi, følelse og fornuft.

    At give eleven mulighed for, at få indsigt i og viden om kost og motion i forbindelse med trafik- og friluftaktiviteter, fordi dette fordrer samarbejde og forståelse for naturfaglige og psykologiske fænomener.

    At eleverne bliver præsenteret for cykelturens muligheder og begrænsninger for et godt liv.

    At eleverne kan omgås maskiner og værktøj i forbindelse med temaerne kost, friluft og motion på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

    Undervisningsmetoder:
    Det tilstræbes at undervisningstimerne bærer præg af aktivitetsbaseret hverdagsrelevans, ud-af-huset-aktiviteter (erhvervsrettet såvel som civil), tværfaglighed, produktorientering, og fysisk-kropslige undervisningsaktiviteter, som indfaldsvinkler til deres kognitive, personlige og sociale udvikling

    Evaluering
    Som evalueringsværktøj arbejder værkstedet bl.a. med metoder, der tilgodeser elever med læse-/skrivevanskeligheder. Der anvendes eksempelvis it-understøttede logbøger, elevfremlæggelse og evaluerende gruppesamtaler.

    Lars Obel, idrætslærer.

    Gl. Elevdag

    En gang om året, altid lørdagen før Kr. Himmelfartsdag, inviterer skolen alle tidligere elever til at komme på besøg og møde gamle skolekammerater og hilse på skolens ansatte. Der er mulighed for at gense sit gamle værelse, kigge i gamle billeder og dagen afsluttes altid med fællessamling og underholdning i Salen. I skoleåret 2017/18 vil nuværende elever stå for underholdningen i form af en lagkage-revy

    Eleverne deltager gennem hele dagen med at forberede middagsmaden, dække borde i spisesalen, forberede underholdningen og under middagen hjælper eleverne med at servere maden og sørge for drikkevarer. Eleverne bliver opdelt, så de elever der er i gang med deres 2. eller 3. år på skolen, sidder sammen med de tidligere elever, så de får mulighed for samvær med gamle skolekammerater under middagen. 1. års elever står for serveringen og oprydningen efter middagen.

    Indholdsplan

    Formål:

    At eleverne får mulighed for at opleve, at de er og bliver en del af skolens historie og at skolen danner ramme om et fællesskab, der rækker ud over tiden som elev på skolen.

     

    Mål:

    At eleverne lærer om dele af Bøgevangs historiske rituelle fællesskaber med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.

    At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper.

    At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv fantasi, følelse og fornuft.

    At give eleven mulighed for at få indsigt i og viden om kommunikations og samværsmuligheder, oplevelsesformer og udtryksmidler, fordi dette fordrer samarbejde og forståelse for dannelsesfaglige fænomener.

    At eleverne bliver præsenteret for Bøgevangskolens muligheder og begrænsninger, og opdager deres egne aktive bidrag til et godt liv.

    Indhold

    • Madlavning
    • Borddækning
    • Fællessang
    • Underholdning

    Undervisningsmetoder:
    Det tilstræbes at undervisningstimerne bærer præg af aktivitetsbaseret hverdagsrelevans, ud-af-huset-aktiviteter (erhvervsrettet såvel som civil), tværfaglighed, produktorientering, og fysisk-kropslige undervisningsaktiviteter, som indfaldsvinkler til deres kognitive, personlige og sociale udvikling

    Evaluering
    Som evalueringsværktøj arbejder værkstedet bl.a. med metoder, der tilgodeser elever med læse- og skrivevanskeligheder. Der anvendes eksempelvis IT-understøttede logbøger, elevfremlæggelse og evaluerende gruppesamtaler.

    Det tilstræbes at alle ansatte deltager gennem hele dagen.

     

    IMG_3308-XL IMG_3319-XL

  • Pædagogisk tilrettelagt aktivitet
    Fortælletime

    Indholdsplan

    Organisering:
    Hver onsdag afsluttes skoledagen med en fortælletime, hvor alle elever deltager i salen. Den ansvarlige lærer fremlægger et emne for eleverne og ofte forsøger læreren at skabe en debat om f.eks. adfærd på internet og facebook, seksualitet eller ensomhed og venskab. Andre gange har læreren arrangeret et besøg af en gæstelærer, der har noget på hjerte. Det kan være en politibetjent, der fortæller om sit arbejde med unge, eller en handicappet der fortæller om sit liv i kørestol og om trafiksikkerhed.

    Lærere: alle lærere afholder fortælling parvis og på skift.

    ADL

    Praksis fortælling

    ”Torben som er 2. års elev, bor i hovedbygningen, fordi han ved skolestart til 2. skoleår ikke var klar til at bo i en af vores bo-enheder. Torben havde svært ved at forstå skolens regler og han havde mange stunder, hvor han ikke fulgte dem. Torbens vejleder valgte, at hver dag skulle Torben og hende mødes, så Torben skulle fortælle hvad han havde lavet dagen før, og hvad hans indhold for dagen skulle være. Disse obligatoriske møder forsatte et par måneder og gav en tydelig struktur for Torben. Hans adfærd blev mere positiv, og han overholdte skolens regler.

    Nu vurderede lærerne, at Torben var klar til at flytte i en af vores bo-enheder.

    Torben vidste ikke noget om lærernes plan og da hans vejleder sagde, at hun skulle tale med ham vidste han ikke, hvad samtalen handlede om. Torben blev rost og da vejlederen sluttede af med, at han nu var parat til at flytte i bo-enheden, blev han så glad, at han sprang op af sin stol. Torben begyndte at vaske op og gik omkring sig selv, mens han udbrød ”Altså Tina, jeg føler mig så beæret!” Det er altid vores arbejde at bidrage til at eleverne udvikler sig så positivt, at de har mulighed for at være selvstændige. Når eleverne opdager, at de kan lære, så kan de tage ansvar for eget liv og får flere muligheder i livet fremover!”

    Indholdsplan

    Det er vejlederens ansvar at holde ekstra øje med de elever, som man er vejleder for. Det er vigtigt, at du som elev på Bøgevang har det godt, så du kan få det bedre med dig selv, hvis du har brug for det. Det er også vigtigt at have en voksen at snakke med. Vi gør, hvad vi kan for, at du trives og har nogle venner. Hvis du får problemer, så taler din vejleder med dig, så vi sammen kan finde en løsning. Vi taler også om de ting, du skal arbejde med for at blive endnu bedre til at klare dig selv.

    Det er vejlederen, der har kontakt til forældre eller værge. Med udgangspunkt i din uddannelsesplan udarbejder din vejleder løbende en elevplan. Det gøres i samarbejde med de øvrige lærere og pædagoger, der er med i såvel undervisningen som fritiden på Bøgevangskolen.

    Som vejleder gennemgår vi løbende det vi har skrevet sammen med vore elever, så de ved, hvad der står i elevplanen.

    Formål
    At eleverne får mulighed for at tilegne sig almen praktiske færdighed og forstå deres betydning for at have organisatorisk og økonomisk viden, kunnen og holdninger som borger i samfundet.

    At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk samfund ved at indføre eleverne i boligforhold, – muligheder og –begræsninger.

    At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.

    At eleverne kan anvende deres kendskab forskellige livs- og boligsituationer/-muligheder i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.

    Mål
    At eleverne lærer om dele af de historiske og samfundsfaglige livs- og bo-mæssige sammenhænge, problemstillinger og metoder med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.

    At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper. At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv fantasi, følelse og fornuft.

    At give eleven mulighed for, at få indsigt i og viden om sociale, personlige og praktiske fænomener, fordi dette fordrer samarbejde og forståelse for dannelsesfaglige fænomener.

    At eleverne bliver præsenteret for livs- og boligmæssige sociale og politiske muligheder og begrænsninger for et godt liv og praktisk håndtering bliver introduceret til bo-områder.

    Indhold
    Samtaler med eleven om hverdagen og hvordan det går på skolen og derhjemme.

    Ud fra elevens stærke og svage sider og findes der ud af hvad der arbejdes med.                          Der gives støtte efter elevens behov til økonomi, individuelle forhold, sociale forhold m.m.

    Der drøftes ønsker og mål for fremtiden, og hvor eleven ønsker praktik ophold.

    Vejlederen har kontakt til forældre, kontaktpersoner, sagsbehandlere, UU-vejleder m.fl., udarbejder statusrapport, sammen med eleven og besøge kommende bo-arbejdssteder.

    At eleverne til stadighed har mulighed for at få fulgt op på aftaler, mål, handleplaner m.m.

    At eleverne har mulighed for at få praktisk bistand til køb af billetter, gå i bank/netbank, på posthus osv.

    Undervisningsmetoder:
    Det tilstræbes at undervisningstimerne bærer præg af aktivitetsbaseret hverdagsrelevans og samtaler, som indfaldsvinkler til deres kognitive, personlige og sociale udvikling

    Evaluering
    Som evalueringsværktøj arbejdes der bl.a. med metoder, der tilgodeser elever med læse-/skrivevanskeligheder. Der anvendes eksempelvis it-understøttede logbøger, elevfremlæggelse og evaluerende gruppesamtaler.

     

    IMG_4558-XL IMG_4574-XL

    Måltider

     

    Maaltider1

    Indholdsplan

    Organisering:
    morgenmåltidet tilberedes af den vagthavende lærer samt 4 – 5 elever der deltager på skift. Middagsmåltidet tilberedes dels af eleverne selv i mindre grupper og dels af køkkenpersonalet og elever i køkkenpraktik. Forberedelserne foregår i løbet af formiddagen. Aftenmåltidet tilberedes af den vagthavende lærer samt 4 – 5 elever der deltager på skift.

    Morgenmad kl. 7:30 – 8:00

    Middagsmad kl. 12:15 – 13:00

    Aftensmad kl. 18:00 – 18:30

    Der er 15 minutters pause om formiddagen kl. 9.45 – 10:00, hvor der serveres frugt samt kaffe/the.

    Alle lærere der er på arbejde deltager i de fælles måltider. Alle elever deltager i alle måltiderne, men i løbet af skoleåret begynder eleverne i træningshusene at lave deres egne måltider morgen og aften, og de afvikler måltiderne i husene uden deltagelse af lærere. Vi lægger vægt på at måltiderne afvikles i en rar og hyggelig atmosfære.

    Værelsesrengøring

    Indholdsplan

    Organisering:
    hver morgen mandag – fredag gør eleverne egne værelser rene i tidsrummet 8:00 – 8:30. Der skal ryddes op, luftes ud, redes seng, fejes gulv/støvsuges, vaskes spejl og håndvask, tømmes skraldespand. På hvert værelse hænger der en plan for hvilke dage der skal støvsuges mm. Værelserne bliver tilset af ganglærere, og eleverne venter på deres værelse, indtil det er godkendt. Hvis man har fået sit værelse godkendt i en lang periode uden kommentarer, kan man få en smiley, der tilkendegier, at værelset ikke skal godkendes af en lærer.

     

    Spil dansk dag - Ærlige sange…

    På Spil Dansk 2. november 2017 havde vi besøg af troubadur og sangskriver Carsten Hentze. Han præsenterede os for et væld af egne, finurlige, overvældende og rammende sange.

    Carsten er en lidt ældre herre, som først havde sin medie-debut som 58 årig.

    Jeg kan kun ærgre mig over at jeg selv først stiftede bekendtskab med hans sang og musik som 62-årig.

    Han er værd at lytte til…

    Efter koncerten kunne vi ikke sige farvel til Carsten Hentze – vi var simpelthen nødt til at sige: På gensyn!

    Michael Bhutho

    Musiklærer

    Indholdsplan

    Organisering:
    I forbindelse med Spil Dansk Ugen (Altid uge 44) vil vi på skolen markere det nationale Spil Dansk Dag (torsdagen i uge 44). Vi vil gøre det på forskellig måde. Til tider vil vi engagere et dansk musiknavn udefra – og til tider vil vi markere det med en fællessangstime og brug af egne kræfter.

     

     

     

    Carsten-Hentze

    Mortens aften

    Praksis fortælling

    ”Historien om, hvorfor vi spiser mortensgås, blev første gang trykt på dansk i 1616. Her fortælles det, hvordan Morten for sin helligheds skyld blev udpeget til biskop i den midtfranske by Tours, hvor han levede i 300-tallet, men Morten ønskede af beskedenhed ikke at blive indsat i det høje embede og gemte sig i en gåsesti. Gæssene røbede ham imidlertid ved deres skræppen. Han bestemte derfor, at gæssene hvert år på denne dag, den 11. november, skulle lade livet for at blive spist. Mortensgåsen er i dag oftest udskiftet med en and.”

    Indholdsplan

    På Bøgevangskolen holder vi hvert år Mortensaften, hvor de ansatte har deres familier med. Bøgevangskolens elever er på dagen, med til at forberede middagen, som traditionen tro, står på and med tilbehør. Eleverne arbejder i gennem dagen, i køkkenet hvor maden skal laves, og i spisesalen hvor der skal dækkes bord og pyntes op. Ved selve middagen, hjælper eleverne med at servere maden og sørge for drikkevarer, imens de sidder sammen med de ansattes familier, og nyder den gode middag. På denne traditionsrige dag, får eleverne mulighed for at være sammen med hinanden, i en kontekst hvor de selv har været aktører til indholdet. Efter middagen vil der være underholdning i vores fælles sal, som eleverne står for.

    Formål
    At eleverne får mulighed for at få at indgå i kulturelle sammenhænge og opleve sig selv som en del af skolens fællesskab.

    At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk og historisk samfund.

    At eleverne i fællesskab får mulighed for at medindflydelse på dele af undervisningens og samværets indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.

    At eleverne kan indgå i rituelle fællesskaber i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.

    Mål
    At eleverne lærer om dele af Bøgevangs historiske rituelle fællesskaber med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.

    At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper. At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv fantasi, følelse og fornuft.

    At give eleven mulighed for, at få indsigt i og viden om kommunikations og samværsmuligheder, oplevelsesformer og udtryksmidler, fordi dette fordrer samarbejde og forståelse for dannelsesfaglige fænomener.

    At eleverne bliver præsenteret for Bøgevangskolens muligheder og begrænsninger, og opdager deres egne aktive bidrag til et godt liv.

    Indhold

    • Madlavning
    • Borddækning
    • Underholdning
    • Historisk fortælling om traditionen

    Undervisningsmetoder:
    Det tilstræbes at undervisningstimerne bærer præg af aktivitetsbaseret hverdagsrelevans, ud-af-huset-aktiviteter (erhvervsrettet såvel som civil), tværfaglighed, produktorientering, og fysisk-kropslige undervisningsaktiviteter, som indfaldsvinkler til deres kognitive, personlige og sociale udvikling

    Evaluering
    Som evalueringsværktøj arbejder værkstedet bl.a. med metoder, der tilgodeser elever med læse-/skrivevanskeligheder. Der anvendes eksempelvis it-understøttede logbøger, elevfremlæggelse og evaluerende gruppesamtaler.

    Mortensaften-1 Mortensaften-2

    Aftenarrangementer

    Aftenarrangementer

    Indholdsplan

    Organisering:
    På fem hverdagsaftener i vinterhalvåret vil der blive arrangeret højskoleaftener i tidsrummet 19:30 – 21:30. Undervejs vil der være en halv times kaffe og kage pause. Udbuddet har folkeoplysende indhold og planlægges i samarbejde med SUK. Udbuddet varierer fra koncerter, til foredrag og teaterforestillinger med efterfølgende debat. Forældre, ansatte og medlemmer af skolekredsen inviteres. Der er mødepligt for skolens elever.

     

    Fastelavnsfest

    Fastelavn 1 Fastelavn 2

    Indholdsplan

    Indholdsplan

    Traditionen tro holder Bøgevangskolen hvert år fastelavnsfest for eleverne. Eleverne har her mulighed for at være sammen i hyggelige stunder, hvor de kan more sig med udklædning og rollespil. Eleverne opfordres til at bruge deres fantasi og finde deres egen udklædning.  Eleverne er med til at pynte salen, udsmykke tønden, indkøb af indhold til tønden og lave mad.

    Formål
    At eleverne får mulighed for at indgå i kulturelle sammenhænge og opleve sig selv som en del af skolens fællesskab.

    At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk og historisk samfund.

    At eleverne i fællesskab får mulighed for medindflydelse på dele af undervisningens og samværets indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.

    At eleverne kan indgå i rituelle fællesskaber i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.

    Mål
    At eleverne oplever dele af Bøgevangs historiske, rituelle fællesskaber med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.

    At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper.

    At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv fantasi, følelse og fornuft.

    At give eleven mulighed for at få indsigt i og viden om kommunikations- og samværsmuligheder, oplevelsesformer og udtryksmidler, fordi dette fordrer samarbejde og forståelse for dannelsesfaglige fænomener.

    At eleverne bliver præsenteret for Bøgevangskolens muligheder og begrænsninger, og opdager deres egne aktive bidrag til et godt liv.

    Indhold

    • Madlavning
    • Borddækning
    • Udklædning
    • Pyntning af salen
    • Fortælling om fastelavnens traditioner

    Undervisningsmetoder:
    Det tilstræbes at undervisningstimerne bærer præg af aktivitetsbaseret hverdagsrelevans, ud-af-huset-aktiviteter (erhvervsrettet såvel som civil), tværfaglighed, produktorientering, og fysisk-kropslige undervisningsaktiviteter, som indfaldsvinkler til deres kognitive, personlige og sociale udvikling

    Evaluering
    Som evalueringsværktøj arbejder værkstedet bl.a. med metoder, der tilgodeser elever med både læse- og skrivevanskeligheder. Der anvendes eksempelvis elevfremlæggelse og evaluerende gruppesamtaler.

Del siden
Se hvordan du får teksterne læst op