Vi er meget glade for at bo, hvor vi bor. Og det tror vi også, du vil blive.
‘Bøgevangskolen – Vejle Fri Fag- og Efterskole’ ligger smukt i udkanten af Vejle på en bakke tæt på skov, vand og by. Her har vi en flot udsigt over Vejle by – og et ønske om at give dig den bedst mulige udsigt til din fremtid.
Skolens historie går tilbage til 1940’erne, hvor skolen startede som Vejle Husholdningsskole. Med tiden er skolen gået igennem mange forandringer. I dag er vi en af de Frie Fagskoler, og siden 2024 tilbyder vi også muligheden for at gå på efterskole i 9. og 10. klasse.
Vi er her for at hjælpe dig og andre unge med særlige behov. Vi gør det ud fra netop de forudsætninger, du har, så du får en god retning mod livet som voksen.
Du skal have et alsidigt forløb i trygge rammer, hvor du kan udvikle dine færdigheder og blive klar til et liv med mere selvstændighed, selvtillid og selvværd.
Fordi vi kan tilbyde både Fri Fagskole og efterskole, giver det os gode muligheder for at hjælpe mange forskellige elever bedst muligt, og vi kan med god sandsynlighed også hjælpe dig, hvis du er i målgruppen.
Vi har ca. 60 elever i alderen 16-25 år, hvoraf hovedparten er tilmeldt den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU).
Bøgevangskolen er en tidligere husholdningsskole, og din undervisning kan stadig handle om husholdning og madlavning på vores Mad & Gastronomi-linje.
Du kan dog også vælge en række andre fag og linjer inden for Håndværk & Industri og Beklædning & Design og meget mere.
Vi glæder os til at møde dig på skolen. Hvis du vil høre mere og besøge skolen, starter du nemt med at booke en rundvisning her:
For at give dig den bedste oplevelser og hjælpe os med at få nye elever til skolen bruger vi cookies. Hvis du giver dit samtykke kan vi behandle data som f.eks. adfærd og klik. Vi bruger data til at forbedre vores markedsføring og statistik.