Indholdsfortegnelse
Fri Fagskole
Fag på første år - Anderledes 10. klasse
Introduktion
Hold A – 10.klasse er et afklarende og forberedende skoleår.
På 10. klasse linjen er indsatsen personlig udvikling, og vi arbejder helhedsorienteret.
Vi arbejder ud fra den enkelte elevs mål og udgangspunkt. Vi har stor fokus på fællesskabet og gode fælles oplevelser som bindeled mellem eleverne og grundlaget for modning og personlig udvikling.
Ansvarlige undervisere: Anne Bramming, Mads Petersen
Formål
- At eleverne oplever et rummeligt fællesskab, hvor der er plads til at være sig selv og tryghed til at udfordre egne grænser.
- At eleverne medinddrages i deres hverdag og gøres til deltagere i deres egen udvikling og undervisning og på den måde får en demokratisk dannelse, der understøtter deres evne til at deltage i samfundet.
- At eleverne oplever en vedkommende og praktisk undervisning, der rummer flere alment faglige elementer, der kan relateres til de unges liv.
- At eleverne oplever engagement og glæde ved at deltage i undervisningen.
- At eleverne oplever at de ved deres deltagelse gør en forskel for sig selv og for holdet.
- At engagere eleverne i deres hverdag og give dem mod og lyst til at være aktivt involveret i sit eget liv.
- At eleverne gennem undervisningens skiftende tematikker modtager en folkelig oplysning der kan udvide deres forståelse af samfundet og virkeligheden omkring dem.
Mål
- At eleverne udvikler sig personligt.
- At eleverne, gennem livsoplysning, får en dybere forståelse for sig selv og andre og derved evner at indgå i forpligtende fællesskaber.
- At eleverne bliver bekendte med hvilke ressourcer de har og hvordan de kan anvende dem til i højere grad at kunne mestre eget liv.
- At eleverne tilegner sig praktiske og personlige kompetencer der kan anvendes i deres videre liv.
- At eleverne gennem positive oplevelser i fællesskabet styrker deres selvværd og selvtillid og troen på at kunne klare sig.
- At eleverne afprøver egne grænser og oplever at overvinde sig selv.
Indhold
Undervisningen på Hold A er et projektorienteret undervisningsfællesskab hvor indholdet har overvejende praktisk karakter.
Undervisningen tager afsæt i forskellige temaer hen over skoleåret. Der arbejdes med temaerne i projektforløb af varierende varighed.
Med livsoplysning, demokratisk – og folkelig dannelse som hovedsigte, indrettes undervisningen så den rummer mange forskellige fagelementer, så som dansk, matematik, engelsk, biologi og samfundsfag.
Der er fokus på at undervisningen er praktisk og virkelighedsnær og at de færdigheder der arbejdes med kan anvendes i elevens hverdag.
Desuden vægter vi elevinddragelse og søger at give eleverne medbestemmelse inden for de rammer der sættes i undervisningen. På den måde håber vi at skabe engagement og medejerskab hos eleverne, såvel som demokratisk dannelse.
Vi søger at inddrage de udfordringer, konflikter og bekymringer som eleverne oplever aktivt i vores undervisning. Vi tager hånd om disse udfordringer i nuet og konflikter og udfordringer vendes til læringssituationer.
Vi ser undervisningen som en ramme for social interaktion og i denne opstår der ofte spontane muligheder for at arbejde med den enkelte elevs udfordringer i klassefællesskabet.
Et gennemgående indsatsområde er at eleverne udfordres personligt. Vi søger at rykke deres grænser ved at støtte eleverne til at overvinde sig selv og overvinde den tvivl, angst og manglende selvtillid, der ofte holder dem fra at turde være sig selv. Ved at vise eleverne at de kan overskride grænser og gøre ting de ikke turde, håber vi at opbygge mod og selvtillid i eleverne.
10. klasse linjens undervisningsfællesskab lægger stor vægt på at styrke samarbejde, kommunikation og personlige- og sociale egenskaber.
Som del i den varierede gøremålsundervisning, vil disse områder være faste indsatsmål:
- Daglig rengøring og oprydning på værelser.
- Grundlæggende madlavning og køkkenfærdigheder.
- Evnen til at komme op om morgenen, møde til tiden og deltage aktivt i undervisningen.
- God opførsel og god stemning
- Bevægelse og motion
Undervisningsmetoder
Linjeundervisningen er en projektorienteret gøremålsundervisning, og det tilstræbes at skabe en helhed i undervisningen hver uge. Eleverne inddrages i så vidt muligt omfang i undervisningen og indgår også i en del af planlægningsprocessen. Vi søger at inddrage og delagtiggøre eleverne i deres undervisning for at opnå så høj grad af individuel tilpasning og medejerskab, som muligt.
Undervisningen skal så vidt muligt være aktivitetsbaseret og hverdagsrelevant. Eleverne skal i undervisningen træne konkrete virkelighedsnære færdigheder.
I undervisningen vil vi søge ud af huset og opsøge læring i nærmiljøet og i det samfund eleverne bor i. Her anvender vi i særdeleshed naturen som et miljø der kan udfordre eleverne. Vi opsøger kulturinstitutioner, så som museer, biblioteker og butikker. Dette gør vi for at give eleverne et forhold til det samfund de bor og lever i.
Evaluering
Gennem en tæt dialog mellem vejleder og elev og med udgangspunkt i de individuelle elevplaner vil vi afstemme og tilpasse tilbuddet til eleven.
Vi vil på holdet i fællesskab med eleverne evaluere de individuelle forløb og prøve at tilrettelægge fremtidige forløb ud fra den respons der bliver givet.
Fag på første år - STU
Introduktion
Det er vigtigt, at eleverne på Bøgevangskolen har det godt, og kan få det bedre med sig selv, hvis de har brug for det. Det er også vigtigt at have en voksen at snakke med. Derfor er eleverne tilknyttet en vejleder.
Vejlederne gør, hvad de kan, for at eleverne trives og har nogle gode venner. De taler også med eleverne om de ting, eleverne skal arbejde med for at blive endnu bedre til at klare sig selv.
Det er vejlederen, der har kontakt til forældre eller værge. Vejlederen udarbejder løbende den centrale elevplan med udgangspunkt i uddannelsesplanen, sammen med de øvrige lærere og pædagoger, som eleven møder på skolen. Det er også vejlederen, der taler med eleverne omkring den personlige, sociale og faglige udvikling. Dette bliver også noteret ned i elevplanen.
Der undervises i værksteder, hvor alle eleverne er til stede, men også på individuelt plan uden for værkstedsundervisningen.
Undervisere: Steffen Lynggaard, Louise Rasmussen
Formål
Formålene med ADL er:
- At eleverne får mulighed for at tilegne sig almen praktiske færdighed og forstå deres betydning for at have organisatorisk og økonomisk viden, kunnen og holdninger som borger i samfundet.
- At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk samfund ved at indføre eleverne i boligforhold – muligheder og – begrænsninger.
- At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.
- At eleverne kan anvende deres kendskab forskellige livs- og boligsituationer/-muligheder i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.
Mål
For at vi kan opfylde formålene, har vi sat disse mål for arbejdet med elevens almene daglige livsførelse:
- At eleverne lærer om dele af de historiske og samfundsfaglige livs- og bomæssige sammenhænge, problemstillinger og metoder med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.
- At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper. At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv fantasi, følelse og fornuft.
- At give eleven mulighed for, at få indsigt i og viden om sociale, personlige og praktiske fænomener, fordi dette fordrer samarbejde og forståelse for dannelsesfaglige fænomener.
- At eleverne bliver præsenteret for livs- og boligmæssige sociale og politiske muligheder og begrænsninger for et godt liv og praktisk håndtering bliver introduceret til bo-områder.
Indhold
- Samtaler med eleven om hverdagen, og hvordan det går på skolen og derhjemme.
- Ud fra elevens stærke og svage sider og findes der ud af, hvad der skal arbejdes med.
- Eleven støttes efter behov i forhold til økonomi, individuelle og sociale forhold m.m.
- Der drøftes ønsker og mål for fremtiden, og hvor eleven ønsker praktikophold.
- Vejlederen har kontakt til forældre, kontaktpersoner, sagsbehandlere, UU-vejleder m.fl., udarbejder statusrapport, sammen med eleven og besøger kommende bo-arbejdssteder.
- At eleverne til stadighed har mulighed for at få fulgt op på aftaler, mål, handleplaner m.m.
- At eleverne har mulighed for at få praktisk bistand til køb af billetter, gå i bank/netbank og på posthus m.v.
Metoder
Aktiviteterne tager udgangspunkt i den hverdag, eleverne er en del af nu, og som de vil møde, når de en dag er færdige på Bøgevangskolen. De vil blive udfordret på tværs af fagene, med fysisk-kropslige aktiviteter, og med produktorienteret undervisning.
Generelt forsøger vi at undervise på mange måder, så elevernes udvikler sig kognitivt, personligt og socialt.
Evaluering
Eleverne evaluerer jævnligt deres egen udvikling og læring. Det gør de mundtligt sammen med deres lærere. Evalueringer vil efter behov blive opsummeret i elevplanen.
Lærerne evaluerer elevens arbejde og hvilket udbytte, de har af det. Det sker blandt andet med mundtlige samtaler efter fremlæggelser og gruppesamtaler. Skriftlig evaluering sker i elevplanen.
Introduktion
Kostfag foregår i det Nederste Køkken i underetagen på skolen.
Køkkenet er indrettet således, at hold på 10 – 12 elever kan lave mad og spise sammen.
Vi starter dagen med at sortere og ordne vasketøj, herefter har vi et lille teoretisk oplæg og gennemgang af dagens menu.
Vi laver maden i små grupper og efterfølgende spiser vi sammen i køkkenet. Der bliver undervist i de basale ting, som er vigtige at lære, når man som ungt menneske skal ud at bo selv – tøjvask, indkøb, madlavning mm.
Vi arbejder bl. a. med skolens egen kogebog, og eleverne lærer at lave nogle lette sunde hverdagsretter. Vi arbejder med og får kendskab til div. køkkenmaskiner og køkkenteknikker.
Ansvarlige undervisere: Anne Bramming, Steffen Lynggaard, Louise Rasmussen, Louise Thygesen
Formål
At eleverne får mulighed for at tilegne sig kompetencer inden for køkkenfagets betydning for forholdet mellem mennesker, samfund og natur set i forhold til både en historisk og nutidig dimension.
At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk samfund.
At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.
At eleverne kan anvende køkkenfaget i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.
At eleverne kan omgås og får kendskab til materialer, teknikker, værktøjer og arbejdsformer fra køkkenfaget på en sikkerhedsmæssig og miljømæssig forsvarlig måde.
Mål
At eleverne lærer om dele af naturvidenskabelige, historiske og samfundsfaglige samt æstetiske og sundhedsmæssige sammenhænge, problemstillinger og metoder med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.
At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper. At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv fantasi, følelse og fornuft.
At give eleven mulighed for, at få indsigt i og viden om køkkenfaget, fordi dette fordrer samarbejde og forståelse for køkkenfaglige fænomener.
At eleverne bliver præsenteret for køkkenfagets muligheder og begrænsninger og bidrag til det gode liv
At eleverne kan omgås maskiner og værktøj på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.
Indhold
- Hygiejne, herunder vigtigheden af god personlig hygiejne og god køkkenhygiejne.
- Tøjvask, vaskeprogrammer, vasketemperaturer og div. vaskemidler.
- Håndtering af køkkenredskaber og køkkenmaskiner.
- Kostråd, kostkompas, madpyramider m.m.
- Årstidernes produkter, herunder økologiske fødevarer.
- Arbejdsplanlægning, madplanlægning, indkøb og regnskab.
- Omregning af opskrifter i forhold til portionernes størrelser.
- Madlavning ud fra enkelte og overskuelige grundteknikker.
- Festmad kontra hverdagsmad, fast food og færdigretter kontra hjemmelavet mad.
- Mad fra andre lande i forhold til dansk madkultur
Metoder
Det tilstræbes at undervisningen bærer præg af aktivitetsbaseret hverdagsrelevans, tværfaglighed, produktorientering, og fysisk-kropslige undervisningsaktiviteter, som indfaldsvinkler til den kognitive, personlige og sociale udvikling.
Evaluering
Som evalueringsværktøj arbejder værkstedet bl.a. med metoder, der tilgodeser elever med læse-/skrivevanskeligheder. Der anvendes eksempelvis elevfremlæggelse og evaluerende gruppesamtaler. Elevplanen er endvidere central for en dokumentation og en opsummerende samtale med eleven.
Introduktion
I linjefag arbejder vi med samfundsfaglige temaer, livsoplysning, demokratisk dannelse og emner som kropssprog, sociale spilleregler, normer, værdier mm.
Eleverne skal ud fra deres personlige og sociale udfordringer forberedes til voksenlivet i et demokratisk samfund som bygger på folkelig livsoplysning. De skal lære at begå sig i samfundet og forholde sig til, hvad der sker omkring dem. Der arbejdes med selvstændighed i forhold til egen tilværelse og styrelse af personlige, sociale og faglige kompetencer.
Vi underviser ud fra teori og praktiske øvelser, og vi tager forskellige emner op til diskussion på holdet.
Ansvarlig underviser: Louise Rasmussen
Formål
Formålene med undervisningen er, at:
- eleverne får mulighed for at tilegne sig sociale kompetencers betydning for forholdet mellem mennesker set i forhold til både en historisk og nutidig dimension.
- eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk samfund.
- eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer
- eleverne kan anvende sociale kommunikations-kompetencer i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.
Mål
At eleverne bliver klogere på sig selv og andre mennesker
- At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper.
- At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv fantasi, følelse og fornuft.
- At eleverne bliver bevidst om egen livssituation, muligheder, krav, pligter og rettigheder som demokratisk borger i Danmark
- At eleverne bliver præsenteret for sociale muligheder og begrænsninger og deres bidrag til et godt og selvstændigt liv.
Indhold
Vi vil gerne vise eleverne, at undervisningen er vigtig for deres fremtidige liv, og samtidig prøver vi at gøre undervisningen så spændende og nærværende som mulig. Derfor skal eleverne blandt andet arbejde med:
- Personlige mål, status, opfølgning og møder med offentlige samarbejdspartnere.
- MIT-id, E-boks, Borger.dk, netbank osv.
- Egen økonomi, budget.
- Kendskab til lokalsamfundet, butikker, banker, transport muligheder.
- Sociale medier
- Sociale spilleregler og samarbejde
- Takt og tone
- Seksualundervisning
- Demokrati og politik
- Miljø og klima
- Sundhed og bevægelse
Metoder
- Aktiviteterne tager udgangspunkt i den hverdag, eleverne er en del af nu, og som de vil møde, når de en dag er færdige på Bøgevangskolen. De vil blive udfordret med fysisk-kropslige aktiviteter og med produktorienteret undervisning.
- Generelt forsøger vi at undervise på mange måder, så elevernes udvikler sig kognitivt, personligt og socialt.
- Der vil blive arbejdet med oplæg af diverse emner i grupper.
- Eleverne vil få praktiske øvelser i samarbejde og kommunikation.
- Eleverne gennem film, oplæg og debat, individuelt og i grupper tage stilling til samfundsproblematikker med relevans til eget liv.
Evaluering
- Eleverne evaluerer jævnligt deres egen udvikling og læring. Det gør de mundtligt sammen med deres lærere. Evalueringer vil efter behov blive opsummeret i deres elev-status.
- Lærerne evaluerer elevens arbejde og hvilket udbytte, de har af det. Det sker blandt andet med mundtlige samtaler efter fremlæggelser og gruppesamtaler. Skriftlig evaluering sker i elevplanen.
Introduktion
Undervisningen tager udgangspunkt i det praktiske arbejde omkring det at bo selv og praktiske opgaver relateret til at gøre klar til at holde weekend. Vi vil give eleverne nogle erfaringer og redskaber, som de kan bruge i det omgivende samfund.
Med livs- og folkelig oplysning samt demokratisk dannelse som hovedsigte, indrettes undervisningen så den rummer forskellige fagelementer så som dansk og samfundsfag.
Underviser: Steffen Lynggaard, Louise Thygesen
Formål
At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk samfund.
At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.
Mål
At eleverne bliver opdateret på hvad der sker udenfor skolen.
At eleverne oplever det gode ved en gåtur: Hyggelig snak, motion og frisk luft.
At eleverne indgår i fælles aktiviteter omkring oprydning og rengøring.
At eleverne deltager i fælles samtale, samt at de respekterer hinandens synspunkter.
At eleverne får mulighed for refleksion over egne muligheder og ønsker for deres fritid og de får muligheden for at dele disse i et fællesskab.
At eleverne indgår i et fællesskab og udvikler personlig og fælles ansvarlighed samt forståelse for andres behov, som en del af deres demokratiske dannelse set i et nutidigt og fremtidsmæssigt perspektiv.
Indhold
Udforskning af lokalområdet til fods
Oprydning og rengøring af egne værelser og på tildelte fællesområder
Pakning til weekendtur
Opdatering på nyheder nationalt og internationalt
Planlægning af et oplæg/en aktivitet til fællessamlingen fredag eftermiddag.
Holdmøde – fælles afrunding af ugens forløb, deling af individuelle planer for weekenden samt information om kommende aktiviteter. Vi slutter mødet af med en fællesskabende aktivitet.
Fælles afslutning med alle elever i spisesalen.
Metode
Det tilstræbes at undervisningstimerne bærer præg af aktivitetsbaseret hverdagsrelevans, ud-af-huset-aktiviteter og fysisk-kropslige undervisningsaktiviteter. Herigennem får eleverne mulighed for at arbejde med deres udviklingsmål, såvel personligt som fagligt og socialt.
Evaluering
Vi evaluerer jævnligt med eleverne mundtligt. Elevstatus, statusmøder og individuelle samtaler indgår som del af evalueringen.
STU-linjen (2. og 3. år)
Introduktion
På STU-linjen arbejder vi med at ruste eleven til en kommende selvstændig tilværelse og til mødet med arbejdsmarkedet. Målet er at ruste eleverne til at klare sig i en almindelig hverdag som selvstændige individer. Vi arbejder derfor meget med elevens personlige kompetencer inden for daglig livsførelse og selvrefleksion.
Undervisere: Louise Serup, Karina Christensen, Else Marie Mikkelsen, Trine Münch
Formål
Formålene med undervisningen er:
- At eleverne får mulighed for at tilegne sig personlige og sociale kompetencer til at forstå samfundets opbygning og deres rolle heri. At de erfarer den dialektiske effekt i en samfunds-dynamik, såvel i nutiden og fremtiden som historisk set.
- At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk samfund.
- At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.
- At eleverne kan anvende sociale og kommunikations-kompetencer i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.
Mål
For at vi kan opfylde formålene, har vi sat disse mål for undervisningen:
- At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt, tage ansvar i eget liv og forstår kvaliteterne i at kunne samarbejde.
- At give eleven mulighed for, at få indsigt i og viden om sociale og politiske forhold der har indvirkning på deres eget liv, fordi dette fordrer samarbejde og forståelse for dannelsesfaglige fænomener.
- At eleverne lærer om dele af samfundsfaglige samt kommunikationsmæssige sammenhænge, problemstillinger og metoder med udgangspunkt i eget liv og konkrete erfaringer og oplevelser.
- At eleverne bliver præsenteret for sociale og politiske muligheder og begrænsninger og deres bidrag til et godt liv.
Indhold
Vi vil gerne vise eleverne, at undervisningen er vigtig for deres fremtidige liv, og samtidig prøver vi at gøre undervisningen så spændende og nærværende som mulig. Derfor skal eleverne blandt andet lære om og arbejde med:
- Personlige mål, status, opfølgning og møder med offentlige samarbejdspartnere.
- MIT-id, E-boks, Borger.dk, netbank
- Egen økonomi, budget.
- Praktiske opgaver i egen bolig og i fællesskabet
- Fælles projekter: planlægning af temafester, passe bod ved Kultur-/Højskoleaftner, musikuge, Musical, temadage om jul og julemarked, temadage om ”turen går til…” samt sommerudflugten.
- Kreativ produktion til julemarkedet.
- Indretning og økonomi i forbindelse med etablering i egen bolig, boligforening
- Fritid, motion og bevægelse. Muligheder og interesser.
- Ture ud af huset: eks. besøge hjemegn, besøge tidligere elever, praktiksteder, eller andet for fællesskabet.
- Det omgivende samfund, aktuelle emner, valg.
- Præsentation og udførelse af frivilligt arbejde.
- Forbruger guide – praktisk viden omkring vedligehold og behandling af beklædning og bolig.
- Handicapforståelse, synliggørelse af egen formåen og støttebehov.
- Indflytning og udflytning af bolig.
Metoder
Aktiviteterne tager udgangspunkt i den hverdag, eleverne er en del af nu og som de vil møde, når de en dag er færdige på Bøgevangskolen. De vil blive udfordret med fysisk-kropslige aktiviteter, og med produktorienteret undervisning, der både styrker dem personligt og fagligt (særligt i matematik og dansk).
Generelt forsøger vi at undervise på mange måder, så elevernes udvikler sig kognitivt, personligt og socialt.
Evaluering
Eleverne evaluerer jævnligt deres egen udvikling og læring. Det gør de mundtligt sammen med deres lærere. Evalueringer vil efter behov blive opsummeret i elevplanen.
Lærerne evaluerer elevens arbejde og hvilket udbytte de har af det. Det sker blandt andet med mundtlige samtaler efter fremlæggelser og gruppesamtaler. Skriftlig evaluering sker i elevplanen.
Introduktion
Vi arbejder med faget på holdets egen bopæl, deres køkken, deres fællesarealer samt deres værelser.
Undervisningen tager udgangspunkt i det praktiske arbejde omkring det at bo selv og læren om sund levevis. Vi vil give eleverne nogle erfaringer og redskaber, som de fremadrettet kan bruge i egen bolig.
Undervisere: Louise Serup, Karina Christensen, Else Marie Mikkelsen og Trine Münch
Formål
Formålene med undervisningen er:
- At eleverne får mulighed for at tilegne sig kompetencer og strategier inden for husholdning, planlægning og økonomi.
- At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk samfund.
- At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.
- At eleverne kan anvende faget i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.
- At eleverne kan omgås og får kendskab til materialer, teknikker, værktøjer og arbejdsformer fra køkkenfaget på en sikkerhedsmæssig og miljømæssig forsvarlig måde
Mål
For at vi kan opfylde formålene, har vi sat disse mål for undervisningen:
- At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper. At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler personlige og sociale kompetencer.
- At eleverne indgår i et fællesskab og udvikler personlig og fælles ansvarlighed samt forståelse for andres behov set i et nutidigt og fremtidsmæssigt perspektiv.
- At eleverne lærer om dele af naturvidenskabelige, historiske og samfundsfaglige problemstillinger og metoder med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.
- At eleverne bliver præsenteret for en sund livsstil, der kan bidrage til et godt voksenliv.
- At eleverne kan benytte metoder, maskiner, produkter og værktøj på en sikkerheds- og miljømæssig forsvarlig måde.
Indhold
Vi vil gerne vise eleverne, at undervisningen er vigtig for deres fremtidige liv, og samtidig prøver vi at gøre undervisningen så spændende og nærværende som mulig. Derfor skal eleverne blandt andet lære:
- Menuplanlægning, indkøb, madlavning, fællesspisning, regnskab
- Affaldssortering
- Bæredygtighed og madspild
- Tøjvask og tøjbehandling
- Personlig hygiejne
- Rengøring, herunder daglig vedligeholdelse af eget værelse og kollektive rengøringsopgaver på fælles arealer
- Øge elevernes bevidsthed omkring økonomiske og ernæringsmæssige sammenhænge i en hverdags husholdning. Eksempel: pris/kvalitet, Kilo/stk. pris, varedeklarationer, energiindhold osv.
- Husmøder med mødeleder, dagsorden, referent
- Ugeplanlægning i fht. individuelle og fælles aktiviteter
- Individuelle samtaler og vejledning med henblik på opfyldelse af personlige mål
Metode
Aktiviteterne tager udgangspunkt i den hverdag, eleverne er en del af nu og som de vil møde, når de en dag er færdige på Bøgevangskolen. De vil blive udfordret med fysisk-kropslige aktiviteter, og med produktorienteret/ gøremålsundervisning.
Generelt forsøger vi at undervise på mange måder, så eleverne udvikler sig fagligt, personligt og socialt.
Evaluering
Eleverne evaluerer jævnligt deres udvikling og læring. Det gør de mundtligt sammen med deres lærere. Evalueringer vil, efter behov, blive opsummeret i elevplanen.
Lærerne evaluerer elevernes arbejde. Det sker blandt andet med mundtlige samtaler efter fremlæggelser og gruppesamtaler. Skriftlig evaluering sker i elevplanen.
Erhvervslinjen (2. og 3. år)
Introduktion
I hold undervisningen på linjedage arbejdes der med at ruste eleven til en kommende selvstændig tilværelse samt mødet med arbejdsmarkedet.
Der arbejdes med selvstændighed i forhold til egen tilværelse og styrkelse af personlige og faglige kompetencer.
Med livs- og folkelig oplysning samt demokratisk dannelse som hovedsigte, indrettes undervisningen så den rummer forskellige fagelementer, så som dansk, matematik, samfundsfag og it.
Der sættes fokus på interne og eksterne praktikker, samt udvikling og selvrefleksion.
Underviser: Linda Fynholt og Christina Lage
Formål
At eleverne får mulighed for at tilegne sig personlige og sociale kompetencer til at forstå samfundets opbygning og deres rolle heri. At de erfarer den dialektiske effekt i en samfunds-dynamik, såvel i nutiden og fremtiden som historisk set.
At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber og orientere sig i et demokratisk samfund.
At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.
At eleverne kan anvende og styrkes i sociale og kommunikations-kompetencer i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.
Mål
At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt, tage ansvar i eget liv og forstår kvaliteterne i at kunne samarbejde.
At eleverne udvikler deres evne til at orientere sig i samfundet og kan se fordele heri samt hvilken effekt det har for dem personligt, som en del af deres demokratiske dannelse.
At give eleven mulighed for, at få indsigt i og viden om sociale og politiske forhold der har indvirkning på deres eget liv. Dette fordrer samarbejde og udvikling af dannelsesfaglige kompetencer.
At eleverne lærer om dele af en samfundsdynamik. De får indblik i sundhedsfaglige og kommunikationsmæssige sammenhænge, problemstillinger og metoder med udgangspunkt i livs- og folkelig oplysning. Dette tager afsæt i eget liv, konkrete erfaringer og oplevelser.
At eleverne bliver præsenteret for sociale og politiske muligheder og begrænsninger og disses bidrag til et godt liv.
Indhold
- Personlige mål, status, opfølgning og møder med offentlige samarbejdspartnere.
- Den digitale dagligdag samt digital sikkerhed
- Nem-ID, E-boks, Borger.dk, netbank osv.
- Det omgivende samfund, nyheder, aktuelle emner, valg osv.
- Egen økonomi, budget, økonomiske begreber og faldgruber.
- Indretning og økonomi i forbindelse med etablering i egen bolig
- Indflytning og udflytning af bolig.
- Praktiske opgaver i egen bolig og i fællesskabet
- Handicapforståelse, synliggørelse af egen formåen og støttebehov.
- ”Det gode liv”, vigtigheden af sociale relationer, personlige kompetencer, tilknytning til arbejdsmarkedet og fritidsinteresser.
- Fritid, motion og bevægelse. Muligheder og interesser.
- Fælles projekter: indhold af temadag og projekt til julemarkedet.
- Praktisk viden om vedligehold og behandling af beklædning og bolig.
Metode
Det tilstræbes at praktisere gøremålsundervisning, som bærer præg af aktivitetsbaseret hverdagsrelevans. Med udgangspunkt i den enkeltes kognitive, personlige og sociale kompetencer laves fælles projekter og gives individuelle opgaver for at give oplevelsen af at arbejde fokuseret på sine udviklingsmål, såvel personligt, som fagligt og socialt.
Der vil være alment dannende og holdningsskabende diskussioner, ligesom fysisk-kropslige aspekter vil blive inddraget i form af aktiviteter til at bryde undervisningen op samt øvelser i kropsbevidsthed og praktiske opgaver i elevernes bolig.
Den dansk- og matematik faglige undervisningsaktivitet vil være en naturlig del af forløbet, ved f.eks. refleksion (på skrift/i tale) og diskussion af emner, individuelle og fælles opgaver med bl.a. personlig økonomi og budgetlægning. Fremmedsprog, som engelsk, vil naturligt indgå i form af brugen af udtryk og begrebsafklaring af disse. Ud-af-huset oplevelser vil indgå når det er relevant.
Evaluering
Som evalueringsværktøj arbejder værkstedet bl.a. med metoder, der tilgodeser elever med læse-/skrivevanskeligheder.
Der kan udarbejdes beviser for kursuslignende forløb.
Der anvendes evaluerende personlige- og gruppesamtaler, elevfremlæggelser eller it-baserede værktøjer.
Forløbsplan og skolens elevstatus er centrale som dokumentation, samt statusmøder og opsummerende samtale med eleven.
Introduktion
Vi arbejder med faget på holdets egen bopæl, deres køkken, deres fællesarealer samt deres værelser.
Undervisningen tager udgangspunkt i det praktiske arbejde omkring det at bo selv og læren om sund levevis. Vi vil give eleverne nogle erfaringer og redskaber, som de fremadrettet kan bruge i egen bolig.
Undervisere: Louise Serup, Karina Christensen, Else Marie Mikkelsen og Trine Münch
Formål
Formålene med undervisningen er:
- At eleverne får mulighed for at tilegne sig kompetencer og strategier inden for husholdning, planlægning og økonomi.
- At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk samfund.
- At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.
- At eleverne kan anvende faget i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.
- At eleverne kan omgås og får kendskab til materialer, teknikker, værktøjer og arbejdsformer fra køkkenfaget på en sikkerhedsmæssig og miljømæssig forsvarlig måde
Mål
For at vi kan opfylde formålene, har vi sat disse mål for undervisningen:
- At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper. At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler personlige og sociale kompetencer.
- At eleverne indgår i et fællesskab og udvikler personlig og fælles ansvarlighed samt forståelse for andres behov set i et nutidigt og fremtidsmæssigt perspektiv.
- At eleverne lærer om dele af naturvidenskabelige, historiske og samfundsfaglige problemstillinger og metoder med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.
- At eleverne bliver præsenteret for en sund livsstil, der kan bidrage til et godt voksenliv.
- At eleverne kan benytte metoder, maskiner, produkter og værktøj på en sikkerheds- og miljømæssig forsvarlig måde.
Indhold
Vi vil gerne vise eleverne, at undervisningen er vigtig for deres fremtidige liv, og samtidig prøver vi at gøre undervisningen så spændende og nærværende som mulig. Derfor skal eleverne blandt andet lære:
- Menuplanlægning, indkøb, madlavning, fællesspisning, regnskab
- Affaldssortering
- Bæredygtighed og madspild
- Tøjvask og tøjbehandling
- Personlig hygiejne
- Rengøring, herunder daglig vedligeholdelse af eget værelse og kollektive rengøringsopgaver på fælles arealer
- Øge elevernes bevidsthed omkring økonomiske og ernæringsmæssige sammenhænge i en hverdags husholdning. Eksempel: pris/kvalitet, Kilo/stk. pris, varedeklarationer, energiindhold osv.
- Husmøder med mødeleder, dagsorden, referent
- Ugeplanlægning i fht. individuelle og fælles aktiviteter
- Individuelle samtaler og vejledning med henblik på opfyldelse af personlige mål
Metode
Aktiviteterne tager udgangspunkt i den hverdag, eleverne er en del af nu og som de vil møde, når de en dag er færdige på Bøgevangskolen. De vil blive udfordret med fysisk-kropslige aktiviteter, og med produktorienteret/ gøremålsundervisning.
Generelt forsøger vi at undervise på mange måder, så eleverne udvikler sig fagligt, personligt og socialt.
Evaluering
Eleverne evaluerer jævnligt deres udvikling og læring. Det gør de mundtligt sammen med deres lærere. Evalueringer vil, efter behov, blive opsummeret i elevplanen.
Lærerne evaluerer elevernes arbejde. Det sker blandt andet med mundtlige samtaler efter fremlæggelser og gruppesamtaler. Skriftlig evaluering sker i elevplanen.
Fag der er fælles for årgangene
INTRODUKTION:
Håndværk og Industri er et fag, hvor vi bl.a. kommer rundt om alle de håndværk der kan findes på en skole som vores. Vi tager os af skolens fysiske rammer ude og inde, skolens haver, vi vasker og vedligeholder skolens bus og bil, vi kører på genbrugspladsen og vi tager forefaldende arbejde efterhånden som det dukker op.
Vi har et værksted hvor vi kan lave noget træarbejde, vi har en drejebænk og div. maskiner så vi kan udføre og bygge mange ting. På værkstedet har vi indrettet en afdeling til cykelreparation så vi kan tage os af skolens mountainbikes, som bliver brugt i idrætsundervisningen.
Eleverne vælger sig på valgholdet for et ½ år ad gangen. Vi prøver at få hver enkelt til at berøre så mange områder af faget som mulig, således at alle f.eks. har været med til havearbejde, hvor man kan få et kursus i at betjene havetraktoren. Alle får mulighed for at lære at betjene drejebænken og nogle af maskinerne vi har på værkstedet, alle skal prøve at skrue på en cykel samt lappe et dæk. Alle skal have været med på genbrugspladsen og med til affaldssortering.
Undervisere: Steffen Lynggaard, Mikael Jakobsen og Lars Obel.
FORMÅL:
Formålene med undervisningen er, at:
- eleverne indgår i et fællesskab og udvikler personlig og fælles ansvarlighed samt større forståelse for andre.
- eleverne får erfaring med håndværksfag ud fra et miljømæssigt, samfundsmæssigt og historisk perspektiv, der kan give mulighed for selvstændig kreativitet og kritisk-konstruktiv udvikling.
- eleverne gennem det praktiske arbejde i værkstederne opnår større sikkerhed og selvtillid, der kan bidrage til at danne grundlag for selvstændigt at kunne klare småreparationer i fremtiden.
- eleverne får erfaringer med arbejdet i værkstederne, der eventuelt kan give anledning til ønsket om senere beskæftigelse inden for området.
MÅL:
For at eleverne kan opfylde formålene, har vi sat disse mål for undervisningen:
- Eleverne er på banen fra ide´ til produkt – lave skitser og små arbejdstegninger med mål på inden opstart.
- Eleverne skal lære at betjene så meget værktøj som mulig i en håndværksmæssig situation.
- Eleverne skal lære at måle og beregne hvor meget materiale, der skal bruges til en given opgave.
- Eleverne skal lære at begå sig på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde ved håndtering af værktøj og udstyr, der bruges i håndværksfaget.
- Eleverne skal have kendskab til forskellige materialer, pris, oprindelse og anvendelsesområder.
- Eleverne skal lære at reparere småting og evt. selv producerer tingene, for at undgå ”smid væk”, ”køb nyt” kulturen.
INDHOLD:
Eleverne præsenteres for ting, de kan lave i træværkstedet. Enten noget de selv kan bruge/forære væk eller noget vi stiller på lager til vores julemarked. Eleverne kommer også til at producere ting, der skal sælges i skolens butik: ”Workshoppen”.
Det er vigtigt at eleverne får viden og erfaring om materialer, værktøjer og maskiner i værkstedet, så derfor producerer alle i starten af forløbet en fuglekasse, hvor de lærer at bruge de mest almindelige værktøjer såsom: håndsav, vinkel, tommestok og skruemaskine. Vi snakker om de forskellige materialer og deres egenskaber, og elever får et maskinkursus i de maskiner de må betjene.
Nogle af de projekter vi laver i Håndværk og Industri, er små projekter, der kan udføres i løbet af én undervisningsdag, andre projekter udføres over flere dage, afhængig af vind og vejr.
Eleverne er med til at vedligeholde skolens fysiske rammer samt at holde haven pæn og ren. Træværket skal males, træer og buske skal beskæres, gårdspladserne skal fejes og om vinteren skal vi strø salt og rydde sne.
Vi er også af og til på virksomhedsbesøg, eller et smut på naturskolen Søballegaard – f.eks. til et tema om ”grøn sløjd”.
METODE:
Eleverne får en gennemgang af de maskiner de får lov til at betjene. Nogen af maskinerne skal slibes og vedligeholdes undervejs, det får de også et indblik i hvordan man gør, så de kan udføre opgaverne på egen hånd.
Eleverne arbejder selvstændigt med nogle af opgaverne andre opgaver udføres i fællesskab, på mindre hold afhængig af opgavens omfang.
EVALUERING:
Hver opgave bliver godkendt af én af underviserne, vi holder løbende øje med udførelsen af opgaverne og opfordrer eleverne til at spørge om hjælp, hvis de er i tvivl om noget undervejs.
Der forlanges en vis finish på de opgaver, der skal gives væk eller sælges til andre, og selv om et produkt produceres til én selv skal det laves ordentligt og præsentere sig godt.
INTRODUKTION:
I faget vil vi arbejde med processen fra idé til det færdige produkt. Faget skal være med til at understøtte elevernes praktiske -, faglige – og innovative side bl.a. gennem idéudvikling, idéafprøvning, produktrealisering og evaluering. Vi vil undersøge, hvordan de professionelle arbejder med deres designs, ligesom der også vil være mulighed for at besøge steder, der producerer diverse relevante produkter og steder med særlige undervisningstilbud omkring beklædning og design. Vi vil endvidere se på, hvilket udtryk det færdige produkt signalerer, hvordan produktet er fremstillet herunder bl.a. ud fra form, funktion m.m.. Vi vil også indtænke bæredygtighed samt i perioder masseproducere visse ting, der skal sælges i skolens butik (Workshoppen) og på skolens julemarked. Beklædning og design er et alsidigt gøremålsfag.
Undervisere: Anne Bramming, Dorte Brochmann, Else Marie Mikkelsen og Trine Münch
FORMÅL:
- At eleverne får mulighed for at tilegne sig viden om beklædning og design
- At eleverne kan lade sig inspirere af deres dagligdag, skolens omverden, deres liv og andre kulturer
- At eleverne får mulighed for at indgå i forskellige fællesskaber, samarbejde og støtte hinanden
- At eleverne bruger – og bliver bevidste om deres kompetencer – og opdager nye personlige og fælles kompetencer
- At eleverne får kendskab til arbejdsmetoder, arbejdsredskaber, bæredygtighed og materialer
- At eleverne får mulighed for at komme på virksomhedsbesøg
- At eleverne får mulighed for at have medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – og at de får medansvar
MÅL:
- At eleverne lærer at forstå samspillet mellem idé/tanke og handling frem til det færdige produkt
- At eleverne lærer at arbejde undersøgende, problemløsende og evaluerende, så en kreativ, innovativ og entreprenant tilgang fremmes
- At eleverne såvel individuelt som i samarbejde med andre, gennem stillingtagen og handling, opnår tillid til egne muligheder og opleve glæde ved at arbejde med hænderne
- At eleverne tilegner sig forståelse for ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling/recycling i relation til håndtering af materialer
- At eleverne kan anvende værktøjer, redskaber og maskiner forsvarligt til forarbejdning af materialer
INDHOLD:
- Der arbejdes med f.eks. diverse tekstiler, garn, tråd, gips, beton, glas, maling, papir, karton/pap og træ, skind mm.
- Der udarbejdes div. produkter til salg i skolens butik (Workshoppen) og på skolens Julemarked samt til individuel brug eller udsmykning
- Vi arbejder med idéudvikling, idéafprøvning, produktrealisering og evaluering
- Vi udvikler elevernes innovative og praktiske kompetencer/færdigheder
METODE:
Det tilstræbes at undervisningen bærer præg af gøremålsundervisning. Der vil bl.a. være forskellige aktiviteter og værksteder. Eleverne vil også skulle samarbejde og der vil endvidere være en del procesarbejde og produktion, hvor det kreative – og det praktiske element vægtes højt. Opgaverne vil også kræve, at eleverne arbejder tværfagligt, og at de bliver bevidste om, hvordan alt i en proces spiller sammen. Ekskursioner ud af huset kan forekomme. Generelt forsøger vi at undervise på mange forskellige måder, så eleverne udvikler sig fagligt, kognitivt, personligt og socialt.
EVALUERING:
Som evalueringsværktøj arbejdes der bl.a. med metoder, der tilgodeser elever med læse-, skrive- og motoriske vanskeligheder. Der anvendes eksempelvis elevfremvisning/udstilling af elevproduktioner samt evaluerende samtaler.
INTRODUKTION:
Mad og gastronomi er et valgfag, som vælges for et halvt skoleår ad gangen. Der undervises i faget en gang om ugen, og det varer en hel undervisningsdag. Undervisningen foregår i skolens køkkener. I løbet af dagen skal eleverne tilberede et måltid til skolens elever og ansatte. Efterfølgende skal eleverne vaske op og gøre rent efter dagens arbejde i køkkenet.
I løbet af skoleåret præsenterer vi eleverne for en lang række forskellige retter og ingredienser, så de får et bredt kendskab til madlavning. Eleverne får også undervisning i, hvor vigtigt det er med god personlig hygiejne, samt at et køkken skal være rent og pænt. De undervises også i vigtigheden af sunde fødevarer og grundig tilberedning af særlige fødevarer som fisk og kylling.
Eleverne arbejder med grundlæggende køkkenteknikker og anvendelse af de mest almindelige køkkenmaskiner, så de får erfaringer og større sikkerhed i selvstændigt at kunne tilberede enkle retter. Samtidigt introduceres de også for sværere og mere gastronomiske retter og anretninger, så de får kendskab og oplevelser af at have arbejdet med den side af madlavningen også.
Undervisere: Kim Fredslund, Lars Obel Jacobsen og Karina Christensen
FORMÅL:
Formålene med undervisningen er, at:
- eleverne indgår i et fællesskab og udvikler personlig og fælles ansvarlighed samt større forståelse for andre.
- eleverne får erfaring med madlavning ud fra et miljømæssigt, samfundsmæssigt og historisk perspektiv, der kan give mulighed for selvstændig kreativitet og kritisk-konstruktiv udvikling.
- eleverne gennem det praktiske arbejde i køkkenet opnår større sikkerhed og selvtillid, der kan bidrage til at danne grundlag for selvstændigt at kunne klare egen husholdning i fremtiden, herunder betydning for sund livsstil samt økonomisk husholdning.
- eleverne får erfaringer med arbejdet i køkkenet, der eventuelt kan give anledning til ønsket om senere beskæftigelse inden for området.
MÅL:
For at vi kan opfylde formålene, har vi sat disse mål for undervisningen:
- Eleverne får større kendskab til råvarer, heriblandt: oprindelse, behandling og anvendelse.
- Eleverne får mulighed for at indlære enkle basale køkkenteknikker og -rutiner, herunder hygiejneregler.
- Eleverne får mulighed for at kende og kunne anvende de mest almindelige køkkenmaskiner og -redskaber.
- Eleverne får indsigt i anvendelse af storkøkkenets redskaber og maskiner samt arbejdsgange og rutiner i storkøkkenet.
- Eleverne kommer til at arbejde med forskellige råvarer samt får kendskab til råvarernes gang ”fra jord til bord”.
- Eleverne får kendskab til forskellige aspekter ved indkøb og tilberedning af mad, herunder den ernæringsmæssige værdi, sæson/årstid/højtider, økonomi, traditioner/fornyelse, økologi og madspild.
INDHOLD:
Hver uge undervises der i et nyt tema, der baserer sig på valg af råvarer, ernæring, køkkenteknikker, årstid, højtider eller andre relevante emner.
Der laves mad efter en madplan, der skifter mellem hakket kød, fisk, sammenkogt ret, vegetarret samt fjerkræ/helt kød. Tilbehøret varierer og tilpasses kødretten, og der vil som udgangspunkt altid tilbydes brød og grønt samt kartofler, pasta og eller ris til retterne. Vores fokus på sundhed betyder, at tilbehøret, så vidt det er muligt, består af sunde og grove råvarer.
Eleverne får medindflydelse på sammensætningen af smag og udseende (indbydende præsentation og servering) af den tilberedte mad.
UNDERSTØTTENDE FAG:
I mad og gastronomi inddrages dansk og matematik i den praktiske gøremåls undervisning, hvor det er relevant og nødvendigt.
Eleverne får endvidere kendskab til enkelte engelske og franske begreber inden for gastronomi.
Dansk: Der gennemgås jævnligt enkle overskuelige opskrifter og anvisninger i forbindelse med det praktiske arbejde i køkkenet. Der gennemlæses endvidere eksempelvis holdbarhed, opbevaring og anvendelse af madvarer ifølge emballagen samt brugsanvisninger på rengøringsmidler.
Matematik: Der arbejdes med beregning af den rette råvaremængde samt mål og vægt i forbindelse med tilberedning af mad og bagværk, ligesom dosering på rengøringsmidler beregnes og måles.
METODE:
Til hver undervisningsdag er der et teoretisk eller praktisk oplæg omkring dagens emne. Det kan for eksempel være i form af film og filmklip. Derefter arbejdes der praktisk med tilberedning af et måltid, hvor eleverne selv vælger sig ind på, hvilken del af måltidet de ønsker at arbejde med. Eleverne arbejder både individuelt og i mindre grupper i løbet af dagen.
I løbet af året er der tilrettelagt enkelte ture “ud af huset”. Turene går til eksempelvis landbrug, pluk-selv frugtplantage, fødevarevirksomheder, slagterier eller erhvervsskoler. Formålet med turene er at give eleverne en helt konkret forståelse for fødevareproduktion samt et indblik i de uddannelser, der er inden for gastronomi og fødevarer.
EVALUERING
Der sker en naturlig evaluering i forbindelse med spisningen af den tilberedte mad; såvel fra de involverede elever samt fra andre der spiser med.
Efter undervisningen evalueres dagens indhold, forløb og resultat mundtligt med eleverne (fælles).
INTRODUKTION:
Fælles idræt er obligatorisk for alle elever. Vi benytter os af de muligheder der er i nærområdet i naturen og Sdr. Marks hallen og svømmehallen, skolens fitnessrum, samt vores samlingssal.
Undervisere: Mads Petersen, Claus Børgesen, Tina Christiansen, Louise Serup, Louise Rasmussen og Linda Fynholt.
FORMÅL:
Formålene med undervisningen er:
- At eleverne får mulighed for at tilegne sig kompetencer indenfor motions betydning for dem selv, men også for forholdet mellem mennesker, samfund og natur set i forhold til både en historisk og nutidig dimension.
- At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at leve et sundt og aktivt fritidsliv.
- At eleverne får styrket deres taktile, vestibulære og kinæstetiske sanser.
- At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.
- At eleverne kan anvende motionsaktiviteter i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.
MÅL:
For at vi kan opfylde formålene, har vi sat disse mål for undervisningen:
- At eleverne lærer om sundhedsmæssige sammenhænge, problemstillinger og metoder med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.
- At eleverne får indsigt i, samt forståelse for, hvorfor motion er vigtigt.
- At give eleven mulighed for, at få indsigt i og viden om enkelte motionsformer men henblik på fremtidige fritids- og hobby aktiviteter
- At give eleverne mulighed for samarbejde samt en forståelse for vigtigheden af dette. Ligesom en vis naturfaglige og social indsigt med henblik på deres demokratiske dannelse og udvikling mod at blive aktive borgere i samfundet.
- At eleverne bliver præsenteret for motions muligheder samt udfordringer og perspektiver for et sundt og godt liv.
- At eleverne er med til at opmuntre hinanden til at opnå gode resultater.
INDHOLD:
Vi vil gerne vise eleverne, at undervisningen er vigtig for deres fremtidige liv, og samtidig prøver vi at gøre undervisningen så spændende og nærværende som mulig. Derfor tilbydes forløb for eleverne i blandt andet:
- Fælles- og individuel opvarmning
- Cykling, vandring og løb
- Svømning
- Zumba, aerobic, dance-fitness
- Hockey, boldspil og badminton
- Yoga, pilates og afspænding
- Nerf
- Benyttelse af fitness redskaber i skolens fitnessrum
- Træning med cirkeløvelser og forskellige øvelser der styrker bestemte muskelgrupper og motorikken
- Samvær, god tone og hvordan man benytter sig af de motionsmuligheder der er i det offentlige rum, som ex. tarzanbane, MTB-stier, Sansestier, skovens egne materialer
METODE:
Aktiviteterne tager udgangspunkt i den hverdag, eleverne er en del af nu og som de vil møde, når de en dag er færdige på Bøgevangskolen. De vil blive udfordret med fysisk-kropslige aktiviteter på en måde, der tager hensyn til deres motoriske udvikling, balanceevner og fysik.
EVALUERING:
Løbende mundtlig evaluering sammen med elever og undervisere.
INTRODUKTION:
I Care arbejder vi med mennesker. Vi beskæftiger os med mennesket, fra barn til voksen til gammel. Undervisningen er en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg, diskussioner, interne – og eksterne besøg samt praksis.
Vi sætter fokus på den professionelles rolle i relation til den enkelte borger.
Underviser: Louise Rasmussen
FORMÅL:
- At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk samfund.
- At eleverne kan anvende faget i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.
- At eleverne indgår i et fællesskab og udvikler personlig og fælles ansvarlighed samt forståelse for andres behov set i et nutidigt og fremtidsmæssigt perspektiv.
- At kunne debattere med gensidig respekt.
- At give eleverne en basisviden inden for grundlæggende pædagogik, psykologi, kommunikation, omsorg og samarbejde.
- At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvindsigt.
- At lære eleverne at være åbne og have en kritisk stillingtagen til samfundet.
- at faget bidrager til livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.
MÅL:
- Få indsigt i udviklingen fra barn til voksen
- Få indsigt i div. handikap
- Blive klogere på sig selv og andre mennesker
- Udvikle gode samarbejdsevner
- Få indsigt i egne og andres behov
- Få indsigt i den gode relation
- At blive bevidst om takt og tone
INDHOLD:
Vi vil gerne vise eleverne, at undervisningen er vigtig for deres fremtidige liv, og samtidig prøver vi at gøre undervisningen så spændende og nærværende som mulig. Derfor underviser vi i forskellige temaer som f.eks.:
- Temaet børn, hvor vi kommer omkring børns fysiske – og psykiske udvikling, småbørnsmotorik, kommunikation med børn, sanglege samt omsorg og pleje for børn.
- Temaet ældre, hvor vi kommer omkring ældres fysiske – og psykiske tilstand, kommunikation med ældre, ældre pleje, omsorg og ældres aktivering.
- Temaet selvudvikling, hvor vi ser på kropssprog/kropsbevidsthed, retorik, identitet, selvtillid, selvværd og samarbejde.
- Temaet personligpleje, hvor vi kommer omkring hele kroppens tilstand fra fødder, hænder, hår, mund til intimområder. Vi bliver også klogere på hjælpemidler samt løfteteknikker.
Vi vil gerne opnå, at eleverne bliver opmærksomme, nærværende og interesserede i mennesker omkring dem.
METODE:
Undervisningen vil udover teori indeholde div. interne – og eksterne besøg, øvelser, lege, filmklip, film, dokumentarudsendelser mm..
EVALUERING:
Der anvendes evaluerende personlige – og gruppesamtaler, elevfremlæggelser eller it-baserede værktøjer.
Uddannelses- og elevplan er centrale som dokumentation, samt statusmøder og opsummerende samtale med eleven.
INTRODUKTION:
I valgfaget Dansk går vi bl.a. i dybden med danskfaglige temaer/områder. Vi arbejder både skriftligt og mundtligt. Det gør vi blandt andet ud fra mundtlige oplæg, filmklip, diskussion og præsentation (f.eks. Power points). Vi kommer også til at øve det at læse, stave, grammatik (ordklasser, ordbøjning o.l.), ords betydning, skriftlig fremstilling, kommatering og anden tegnsætning – generelt dansk på mange måder og efter niveau.
Undervisningen tager afsæt i den enkelte elevs faglige kompetencer, dernæst i de områder af danskfaget/sproget, hvor eleven ønsker at forbedre sig. Eleven vil også løbende blive udfordret inden for områder, hvor der spottes evner/potentiale, lyst og motivation.
Underviser: Trine Münch
FORMÅL:
- At eleverne får mulighed for at tilegne sig kommunikative- og skriftlige kompetencer inden for faget dansk. Der lægges vægt på fagets betydning i forholdet mellem mennesker set i både en historisk, kulturel og nutidig dimension.
- At fremme elevernes oplevelse af det danske sprog og sprog generelt gennem bl.a. litteratur og andre udtryksformer som kilde til udvikling af personlig, kulturel og historisk identitet.
- At fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse.
- At undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge talesproget bevidst og alsidigt i samtale, samarbejde og i samspil med andre.
- At eleverne skal opnå skrive- og læseglæde, og øge deres indlevelse og indsigt i virkelighedens verden, samt udvikle/udleve deres fantasi samt kreative side i undervisningen.
- At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber, i et demokratisk samfund samt i verden generelt.
- At eleverne har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer, deres indbyrdes samarbejde – og endvidere lægges der op til deres initiativtagen.
- At eleverne kan anvende dansk kommunikation – og skriftlige færdigheder i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund og i verden generelt.
MÅL:
- Der lægges vægt på, at eleverne mundtligt og skriftligt kan give udtryk for egne tanker ogoplevelser, samt drøfte og vurdere skønlitteratur med udgangspunkt i egne oplevelser og egen forståelse.
- Undervisningen skal lede frem mod at eleverne får tilegnet kompetencer på det faglige, sociale og personlige plan. For at sikre en konstruktiv udvikling bruges realkompetenceskemaerne til at nå disse mål.
- Arbejdet med it og elektroniske medier indgår naturligt i undervisningen.
- At eleverne tilegner sig viden om det at kommunikere på dansk, om skriftlige sammenhænge, om problemstillinger, forskellige metoder og brugen af dem. Der tages udgangspunkt i egne erfaringer, oplevelser, ny viden og div. materialer.
- At eleverne udvikler evnen til både at arbejde selvstændigt og at samarbejde. At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv indstilling til faget.
- At give eleverne mulighed for at få indsigt i og viden om det danske sprog og Danmark generelt.
INDHOLD:
Vi vil i faget arbejde med følgende (niveauet vil være tilpasset den enkelte):
- Læsning, oplæsning og samtale.
- Skrivning, stavning og ordforråd.
- Egne-, andres- og fælles mundtlige – og skriftlige tekster.
- Grammatik.
- Forskellige genre.
- Billeder, billedsprog og billedanalyse.
- Rim, rytme og ordspil.
- Ordsprog og talemåder.
- Kreativ undervisning, it/computer og rollespil/skuespil.
METODER:
Undervisningen/aktiviteterne tager udgangspunkt i den hverdag, eleverne er en del af nu og som de vil møde, når de afslutter deres forløb på Bøgevangskolen. Vi vil dog også arbejde med andre tidperioder. De vil blive udfordret enkeltvis, i par og i grupper – med fysisk-kropslige aktiviteter og med produktorienteret undervisning.
Generelt forsøger vi at undervise differentieret, så eleverne udvikler sig både fagligt, kognitivt, personligt og socialt.
EVALUERING:
Eleverne og læreren evaluerer jævnligt elevernes udvikling og læring mundtligt. Evaluering af undervisningen vil løbende foregå gennem samtaler og fremvisning af forskellige opgaver, rollespil/skuespil og på anden kreativ vis. Der vil blive talt om elevernes udvikling og læring. Evalueringen kan være med til at give eleverne forudsætninger for at sætte sig nogle nye kortsigtede – og eller langsigtede mål. Evalueringer vil, efter behov, blive opsummeret i elevstatussen.
INTRODUKTION:
Undervisningen i Engelsk tager afsæt i den enkelte elevs faglige kompetencer, dernæst i de områder af sproget, hvor eleven ønsker at forbedre sig. Eleven vil fortløbende blive udfordret indenfor områder, hvor der spottes lyst, motivation eller potentiale.
Underviser: Trine Münch
FORMÅL:
Formålene med undervisningen er:
- At eleverne får mulighed for at tilegne sig kommunikative– og skriftlige kompetencer indenfor faget engelsk. Der lægges vægt på fagets betydning i forholdet mellem mennesker set i både en historisk og nutidig dimension.
- At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber, i et demokratisk samfund samt i verden generelt.
- At eleverne har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer, deres indbyrdes samarbejde – og endvidere lægges der op til deres initiativtagen.
- At eleverne kan anvende engelske kommunikations– og skriftlige færdigheder i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund og i verden generelt.
MÅL:
For at vi kan opfylde formålene, har vi sat disse mål for undervisningen:
- At eleverne tilegner sig viden om det at kommunikere på engelsk, om skriftlige sammenhænge, om problemstillinger, forskellige metoder og brugen af dem. Der tages udgangspunkt i egne erfaringer, oplevelser og ny viden.
- At eleverne udvikler evnen til både at arbejde selvstændigt og at samarbejde. At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv indstilling til faget.
- At give eleverne mulighed for at få indsigt i og viden om det engelske sprog og engelsktalende lande.
INDHOLD:
Vi vil gerne vise eleverne, at undervisningen er vigtig for deres fremtidige liv, og samtidig prøver vi at gøre undervisningen så spændende og nærværende som mulig.
I faget engelsk skal vi først og fremmest arbejde med sproget. Eleverne skal lykkes og udvikles og undervisningen tager derfor altid udgangspunkt i elevens egne faglige kompetencer.
Det engelske sprog er komplekst, alsidigt og samtidigt det vigtigste internationale kommunikationssprog. Det er vigtigt både at få helheden med, men også at komme i dybden med de emner og arbejdsområder der arbejdes med.
Derfor tilbydes eleverne:
Mundtlig engelsk
- At blive i stand til at gøre sig forståelig på engelsk i en globaliseret verden, hvor man støder på det engelske sprog både i og udenfor skoleverdenen.
- At udvide eget ordforråd alt efter eget nuværende sproglige niveau.
- At mindske den usikkerhed eleven kommer med i forhold til at tale engelsk foran andre – og i stedet øge de mundtlige engelske færdigheder til at fremme kommunikationen med både kammerater og evt. engelsktalende personer.
- At blive i stand til at stille spørgsmål par- og gruppevis så som f.eks. turister der går på indkøb, på restaurant, ringer efter en taxi, bestiller et hotelværelse mm.
- Muligheden for at forstå forskellige engelsksprogede kulturer, særligt med fokus på Storbritannien og USA. Undervisningen rettes mod at lede eleverne til at forstå, hvordan mennesker i andre kulturer tænker og lever, samtidigt med at sidestille dem med den kultur de kender fra Danmark. De vil blive udfordret i forskellige emner, som sammen med de andre delområder vil gøre undervisningen relevant uanset elevens individuelle niveau.
Skriftlig engelsk
- Muligheden for at blive undervist i engelsk grammatik og arbejde med grammatiske øvelser.
- Diverse engelske krydsordsopgaver, word search opgaver, ordforrådsopgaver, antonym- og synonymopgaver, kend tallene og farverne opgaver mm..
- Muligheden for at arbejde med forskellige trænings Apps og hjemmesider samt inddragelse af forskellige spil og fysisk betonede aktiviteter.
METODER:
Aktiviteterne tager udgangspunkt i den hverdag, eleverne er en del af nu og som de vil møde, når de afslutter deres forløb på Bøgevangskolen. De vil blive udfordret enkeltvis, i par og i grupper – med fysisk-kropslige aktiviteter og med produktorienteret undervisning.
Generelt forsøger vi at undervise på mange måder, så elevernes udvikler sig både kognitivt, personligt, socialt og fagligt.
EVALUERING:
Eleverne evaluerer jævnligt deres egen udvikling og læring. Det gør de mundtligt sammen med deres vejleder og lærer. Evalueringer vil efter behov blive opsummeret i elevens status.
Læreren evaluerer elevens arbejde og udbytte. Det sker blandt andet gennem mundtlige samtaler efter fremlæggelser og gruppesamtaler.
INTRODUKTION:
Matematikundervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes niveau og hvilke hverdagsmatematiske områder den enkelte har behov for at forbedre sig i. Der arbejdes fortrinsvis med hverdagsmatematikken, men eleverne kan også søge udfordring i mere teoretiske emner.
Undervisere: Else Marie Mikkelsen
FORMÅL:
Formålene med undervisningen er:
- At eleverne styrker deres færdigheder inden for hverdagsmatematikken.
- At eleverne udvikler sig til oplyste borgere, der kan agere frit og ligeværdigt i et demokratisk samfund.
- At vi stimulerer elevernes nysgerrighed og øger deres lyst til læring og yderligere dygtiggørelse.
MÅL:
For at vi kan opfylde formålene, har vi sat disse mål for undervisningen:
- At eleverne opnår sikkerhed i tal og titalssystemet
- At eleverne forbedrer deres færdigheder i de 4 regnearter
- At eleverne kan benytte en lommeregner, overslagsregning og tilegner sig personlige algoritmer
- At eleverne får kendskab til digitale hjælpemidler, apps m.m.
- At eleverne får kendskab til brøk- og procentregning
- At eleverne tilegner sig viden om handel og indkøb, prissammenligninger, rabat og kg-pris
- At eleverne kan benytte vores pengesystem og får kendskab til andre valutaer og omregning
- At eleverne får overblik over egen økonomi, indtægter, udgifter, budget
- At eleverne opøver sikkerhed i køkkenmatematik, mål og vægt, kg, g, liter, dl.
- At eleverne kan bruge metersystemet og får kendskab til målestoksforhold m.m.
- At eleverne får kendskab til geometri – opmåling, areal, omkreds, rumfang m.m.
- At eleverne bliver sikre i kalenderen, klokken, køreplaner mm., rejseplan
- At eleverne får kendskab til at læse skemaer og tabeller
INDHOLD:
Indholdet tilpasses og differentieres den elevgruppe der aktuelt vælger faget.
Der arbejdes med opgaver i relevante emner ud fra ovenstående mål.
METODE:
Der veksles mellem læreroplæg, praktisk matematik, matematik i praktiske opgaver fx bage eller indkøb, træningsopgaver, spil. Der arbejdes individuelt og i små grupper med relevante opgaver.
Vi anvender IT, apps, emat, matematikbøger, internet, konkrete materialer, fx måle og veje redskaber, spil
EVALUERING:
Eleverne evaluerer jævnligt deres egen udvikling og læring. Det gør de sammen med deres lærere.
Lærerne evaluerer elevens arbejde og hvilket udbytte de har af det og hvilke behov. Det sker blandt andet med mundtlige samtaler. Skriftlig evaluering sker i elevplanen.
INTRODUKTION:
I dette valgfag undervises der i en række forskellige musiske discipliner. Eleverne lærer instrumenterne at kende, og spiller sammen i undervisningen. Musiklokalet er altid åbent, og når man har lært, hvordan teknikken virker, bliver eleverne opfordret til at benytte faciliteterne mest muligt. Naturligvis som frihed under ansvar. Det betyder at man passer på tingene og rydder op efter sig selv.
Underviser: Steffen Lynggaard
FORMÅL:
Formålene med undervisningen er udover at varetage livsoplysning:
- At eleverne får mulighed for at tilegne sig kompetencer indenfor sang & musik og de musiske elementers betydning for forholdet mellem mennesker, samfund og kultur set i forhold til både en historisk og nutidig dimension – folkelig oplysning.
- At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til demokratisk dannelse, samt mulighed for at deltage aktivt i fællesskaber i vores samfund.
- At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af musikundervisningens indhold og rammer
- At eleverne oplever samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.
- At eleverne kan anvende og tage del i sang og musik i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.
MÅL:
For at vi kan opfylde formålene, har vi sat disse mål for undervisningen:
- At eleverne lærer om dele af musiske, historiske, æstetiske og kommunikationsmæssige sammenhænge og problemstillinger med udgangspunkt i elevernes egne erfaringer og oplevelser.
- At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper.
- At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv fantasi, følelse og fornuft.
- At give eleven mulighed for, at få indsigt i og viden om sangen og musikkens kommunikationsmuligheder, oplevelsesformer og udtryksmidler.
- At eleverne bliver præsenteret for både sang/musiks muligheder og begrænsninger i bidraget til et godt liv.
- At elevernes selvtillid, motorik og koncentrationsevne gennem arbejdet med sang & musik styrkes
INDHOLD:
Vi vil gerne vise eleverne, at undervisningen er vigtig for deres fremtidige liv, og samtidig prøver vi at gøre undervisningen så spændende og nærværende som mulig. Derfor skal eleverne blandt andet lære:
- Fællessang med udgangspunkt i såvel danske som udenlandske sange
- Instrumentspil hvor eleverne får mulighed for at afprøve diverse instrumenter, som kan indgå i “band-sammenhæng”
- Rytme og bevægelse
- Lytteøvelser
- Projekter, hvori indgår afvikling af f.eks.: en koncert, en musik-video, en animation af et kendt musiknummer, en videofilm.
METODE:
Eleverne gives mulighed for forståelse af musikken ved fortrinsvis at være udøvende.
EVALUERING:
Eleverne evaluerer jævnligt deres egen udvikling og læring. Når valgfagsperioden er slut, evalueres hele forløbet. Det gør de sammen med deres lærer.
INTRODUKTION:
HISTORISK NATUR er faget, hvor vi skal ud i landskabet, for at finde fortidslevn. Vi skal gennemgå den tidlige danske historie teoretisk samt i fællesskab overordnet forstå, hvorfor landskabet i Danmark, tager sig ud som den gør. Vi skal besøge museer samt bruge de muligheder landskabet har givet os såsom Gram lergrav, Trellenæs, marker, fjorde osv.
Underviser: Claus Børgesen
FORMÅL:
- At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at leve et sundt og aktivt fritidsliv samt underbygger elevernes livsoplysning.
- At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer, – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed som støtter til demokratisk dannelse.
- At eleverne får mulighed for at tilegne sig kompetencer indenfor gåtur og vandringens betydning for sig selv, men også for forholdet mellem mennesker, samfund og natur set i forhold til både en historisk og nutidig dimension og derved opnår folkelig oplysning.
- At eleverne gennem gøremålsundervisningen udvikler viden og forståelse indenfor området samt at kunne fordybe sig i en opgave og formidle dette på en udviklende måde.
- At eleverne arbejder individuelt og i samarbejde med andre.
- At eleverne opnår interesse for den danske for-historie.
- Vi vil i undervisningen inddrage matematik, dansk samt en smule engelsk.
MÅL:
- At eleverne har viden om perioden fra sidste istid til ældre stenalder.
- At eleverne har viden om geografi.
- At eleverne har tidlig dansk historisk viden.
- At eleverne har tidlig dansk kulturel samt natur-viden.
- At elverne kan opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier.
- At eleverne øver sig på, at formidle viden gennem skriftligt og mundtligt arbejde og brug af IT for derved at øge deres faglige kompetencer.
- At de oplever glæden ved processen og produktet enten alene eller i en mindre gruppe.
- At eleverne kan samarbejde og hjælpe hinanden.
INDHOLD:
- Der vil være stor vægt på at eleverne samarbejder og støtter hinanden. De skal i fælleskab skabe resultater.
- Undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes elevs forudsætninger og planlægges ud fra disse. Eleverne inddrages i valget af indhold, så de oplever medbestemmelse og ejerskab.
METODER:
- Faget sætter store krav til samarbejde, strategi og koordination.
- Indsigt i mental sundhed samt sanserne vestibulær, kinæstetisk og taktil. Det vil sige arbejde med forståelse af sammenhængen mellem kroppen og sindets påvirkning af livskvalitet og velvære, ved hjælp af naturens oplevelser.
EVALUERING: Eleverne evaluerer mellem hinanden. Underviseren evaluerer eleverne løbende.
INTRODUKTION:
KERAMIK kan vælges fredage 9-12 i én valgfagsperiode
Underviser: Louise Thygesen
FORMÅL:
Formålene med undervisningen er:
At eleverne udfordres kreativt
At eleverne udvikler håndværksmæssige kompetencer
At eleverne oplever glæde ved at arbejde med hænderne
MÅL:
- At eleverne ser muligheder for praktisk kreative aktiviteter i fritiden
- At eleverne for forståelse for æstetik og design
- At eleverne udvikler deres håndværksmæssige færdigheder og motoriske evner
- At eleverne oplever glæden ved at skabe
- At eleverne får styrket selvværd gennem den kreative proces
INDHOLD:
Der arbejdes med forskellige typer ler, der brændes i keramikovn
Indholdet tilpasses og differentieres til den elevgruppe der aktuelt vælger faget.
Der arbejdes med design, farvesammensætninger, lerets egenskaber, enkle teknikker. Der arbejdes med billedmageri, skulptur, brugsgenstande og dekorative elementer. Projekterne kan være fælles eller individuelle. Eleverne får viden om glasering og brug af keramikovn. Der vil være mulighed for at arbejde med RAKU – japansk brændingsteknik i primitiv ovn udendørs.
Der vil indgå en eller flere ekskursioner til relevante steder. Fx Clay-museet i Middelfart for at give eleverne viden om keramikkens historiske, kulturelle betydning.
METODE:
Værkstedsarbejde med max. 8 elever med individuelle eller fælles opgaver, herunder gennemgang af teknikker og brug af håndværktøj.
EVALUERING:
Eleverne evaluerer jævnligt deres egen udvikling og læring med læreren. Produkterne evalueres på holdet
Elevernes produkter udstilles i skolens fællesrum.
INTRODUKTION:
Med udgangspunkt i det landsdækkende ”Ø-pas” introduceres eleverne til øriget Danmark.
Vi skal arbejde med kultur, historie, natur og geografi i forhold til øerne. Eleverne skal undersøge og arbejde med udvalgte øer som vi skal besøge samt lave en kreativ formidling af/udstilling omkring.
Undervisere: Louise Serup og Linda Fynholt
FORMÅL:
- At udvide elevernes viden om dansk natur, geografi og historie samt kulturen på de danske småøer.
- At eleverne gennem gøremåls undervisningen udvikler viden og forståelse inden for området samt at kunne fordybe sig i en opgave og formidle dette på en kreativ og udviklende måde.
- At give eleven en oplevelse af glæden ved noget selvskabt – individuelt og i samarbejde med andre.
- At styrke elevens kreativitet, nysgerrighed på nyt og skabende evner gennem forskellige udtryksmidler og -former inden for formidling af viden samt håndværk, kunst og design.
MÅL:
- At eleverne får styrket deres viden om det samfund og den natur de lever i.
- At de øver en formidling af viden gennem kreativt arbejde og brug af IT for derved at øge deres faglige og kreative kompetencer.
- At de oplever glæden ved processen og produktet enten alene eller i en mindre gruppe.
- At de gennem besøg for oplevet den danske naturs forskellighed og mulighederne i dette.
- At de ved besøg på 2-3 øer for oplevelser som kan give dem lyst og mod på at udforske andre dele af Danmark eller et andet land.
INDHOLD:
- Eleverne introduceres til forskellige danske øer. Dette set såvel i et historisk, kulturelt og naturfagligt – som samfundsmæssigt og livsoplysende perspektiv.
- Ud fra interesse, erfaring og forhåndskompetencer udvælges en ø som den enkelte alene eller i en mindre gruppe vil arbejde med formidling omkring.
- De vil søge informationer i bøger, pjecer og på internettet.
- Der skabes et kreativt produkt og der arbejdes med formidling af viden som skal præsenteres for andre.
- Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og planlægges ud fra disse. Eleverne inddrages i valget af indhold, så de oplever medbestemmelse og ejerskab.
- Der vil være ekskursioner til danske øer og inddragelse af gæstelærere når dette er relevant.
METODE:
- Gøremålsundervisningen vil bære præg af hverdags relevans i såvel teori som praksis.
- Dansk- og matematik faglige elementer vil naturligt indgå som læsning af information om øerne samt opmåling af afstande, størrelse, arealer osv. Fremmedsprog som engelsk vil naturligt indgå som f.eks. begreber og disse vil afdækkes løbende.
- Der arbejdes såvel med individuelle- som gruppe opgaver samt formidling af viden og præsentation af kreative produkter i fælles forum.
- Der vil indlægges ekskursioner til udvalgte øer. Ligesom der kan inviteres gæsteundervisere eller benyttes You-tube videoer.
- Den enkelte elev vil få mulighed for at udtrykke sig personligt, ved at afprøve egne idéer i samråd med lærerne, ex. ved form, farve og materialevalg. De enkelte opgaver sigter på at eleverne får udfordringer der passer til deres forudsætninger.
EVALUERING:
- Der vil være løbende evaluering, lærer-lærer, elev-elev, lærer-elev og elevernes produkter vil blive vist og udstillet. Der vil være mulighed for at fremlægge for skolens øvrige elevgruppe, via evt. PowerPoint oplæg.
INTRODUKTION:
Horsefulness er faget hvor vi sammen med hesten skaber et roligt, tillidsfuldt og trygt rum til at dele de tanker som fylder hos og evt. begrænser eleverne. Faget vil forsøge at styrke elevernes evner til, at turde sætte ord på og italesætte egne udfordringer og skabe forbindelse mellem krop og sind. Faget vil ved hjælp af hestens særlige egenskaber, i at spejle de menneskelige følelser, støtte eleverne til at opleve, at de er kompetente til at tage ansvar, træffe nye valg og finde ro og glæde ved at være lige præcis som de er. Hesten vil guide og støtte eleverne i, at styrke deres kompetencer til at få indsigt i egne kvaliteter, selvaccept og evnen til at kunne sige til/fra. Vi vil benytte os af de muligheder, der er med hestene hos ekstern samarbejdspartner Hestekraften og i naturrummet på hestefoldene, skovstierne og øvelsesbanen.
Underviser: Christina Lage
FORMÅL:
- At eleverne får mulighed for at tilegne sig kompetencer indenfor selvindsigt, mestringsstrategier, kropssprog og kommunikation i samspillet med deres omgivelser, samt forholdet mellem mennesker, samfund og natur set i forhold til både en historisk og nutidig dimension af folkelig oplysning.
- At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at styrke selvværd og selvtillid samt underbygger elevernes livsoplysning.
- At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.
- At eleverne kan anvende øvelser og strategier til positivt mindset og mentale overbevisninger i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.
MÅL:
- At eleverne lærer om fysiske og mentale sammenhænge, problemstillinger og metoder med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.
- At eleverne får indsigt i, samt forståelse for, sammenhængen mellem kropslig bevidsthed og mentale overbevisninger, til at udvikle strategier til at kunne stå ved sig selv og egne grænser.
- At give eleverne mulighed for, at få indsigt i og viden om mindfulness og meditation i samspil med hesten, idet dette fordrer samarbejde og forståelse for naturfaglige og socialpsykologiske fænomener.
- At eleverne opnår brugbare erfaringer med effekten af gode, fordybende, nærværende og sjove øvelser i fællesskab med hesten og andre elever.
- At eleverne er med til at opmuntre hinanden, til at skabe et fælles tillidsfuldt rum hvor der er plads til den enkeltes udfordringer og person, lige præcis som den er.
INDHOLD:
Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes interesse og ønske om at styrke deres mestringer ved at skabe forbindelse mellem sind og kropsbevidsthed.
Vi vil gerne vise eleverne, at undervisningen kan skabe brugbare strategier for deres fremtidige liv, samtidig med at vi forsøger at gøre undervisningen så spændende og nærværende som mulig. Derfor vil eleverne blandt andet få mulighed for at afprøve følgende:
- Indsigt og introduktion i mental sundhed såsom livskvalitet, mindfulness, meditation og visualiseringer.
- Introduktion til omgang og forståelse af hesten og dens særlige egenskaber.
- Individuelle og fælles øvelser på bane med hesten, som udvikler og styrker selvværd og selvtillid.
- Individuelle og fælles øvelser i samarbejde og kommunikation, på bane med/uden heste
- Forskellige øvelser, til indsigt i egen formåen og fysiske/mentale tilstand med og uden hest.
- Arbejde med selvindsigt og selvforståelse, synliggørelse af egne evner, værd, kompetencer og udfordringer.
- Arbejde med forståelse af sammenhængen mellem kroppen og sindets påvirkning af livskvalitet og velvære, ved hjælp af guidning fra hesten.
METODE:
Undervisningen tager udgangspunkt i den hverdag eleverne er en del af nu, deres daglige trivsel og de udfordringer som de vil møder i samspillet med deres omgivelser. De vil blive udfordret med mentale og kropslige aktiviteter og øvelser på en måde, der tager hensyn til deres motoriske udvikling, balanceevner og kognition.
EVALUERING:
Undervisningen og den enkeltes udvikling evalueres løbende gennem samtaler, individuelt og i plenum.
INTRODUKTION OG INDHOLD:
E-sport
Den voksne interesse for esport er vigtig at gribe og forme for de unge. Rigtig mange unge træner esport alene og er ikke fokuserede på at træne det som et holdspil. Ved at være seriøs omkring træningen og spillet vil eleverne få en succeshistorie og få en forståelse for vigtigheden i teamplay, træning og fordybelse.
Til vores undervisning kører vi rammesatte øvelser, der får eleverne til at øve sig i specifikke aspekter af spillet. Derved opnår eleverne en kerneforståelse for spillets dybere fysiske opbygning.
Der vil blive arbejdet med digitale såvel som analoge redskaber, hvor eleverne skal beskrive og lave strategier.
Der vil blive arbejdet med forskellige game genre.
FPS: Counter strike: Globel Offensive
MOBA: Dota 2
På kurset der være bærbare, gamermus, headset og mousepad tilrådighed.
Teknologi
På teknologiholdet arbejdes der med at kombinere IT med fysisk kreativitet. Dette opnås ved at understøtte undervisningen med maker teknologier, som 3d printer og vinyl cutter. De produkter eleverne er med til at designe, skal få eleverne til at reflektere over designprocessen.
Der bliver arbejdet med følgende emner og teknologier:
- 2d vector grafik, med vinylcutter hvor vi laver stickers og tshirt tryk
- 3d modellering print at nøgleringe, telefonholder osv.
- Roboteks, hvor vi bygger og laver konkurrencer med EV3 lego robotter
- Programmering hvor vi programmer EV3 Lego robotter.
- Elektronik, hvor vi koder microbits board.
Opgaverne bliver stillet, så der ikke er en enkel vej til resultat, men eleverne har mulighed for selv at gå på opdagelse og eksperimentere med forskellige løsningsforslag.
Spilprogrammering
Kodning og spiludvikling er en voksende branche, og vi vil gerne give eleverne nogle gode redskaber til at komme i gang med det.
Vi starter med at undervise i Scratch, et program som er blevet udviklet på MIT, som benytter sig af samme logik som C# kodning, men er lavet som drag and drop kodning. Begrebet drag and drop kodning, også kaldt visual kodning, er kodning hvor man bygger koden op ved at samle klodser, i stedet for at skrive lange koder. Denne form for kodning er ofte nemmere for elever at forstå, og de slipper for at skulle huske en lang række kommandoer.
Efter at de har fået erfaring med Scratch, går vi igang med at arbejde med Unreal. Unreal er en stor spilengine blandt andet kendt for Fortnite og Pubg. Vi komme også til at arbejde med at lave verdener i VR ved hjælp af HTC vive pro.
Underviser: Jesper Hildebrandt Andersen
FORMÅL:
- At eleverne oplever betydningen af teamplay
- At eleverne udvikler strategiske spilkompetencer
- At eleverne udvikler tekniske og kreative kompetencer
- At eleverne udvikler programmeringskompetencer
MÅL:
- At eleverne opnår en større forståelse for samarbejde i spil
- At eleverne får forståelse for æstetik og design gennem teknologi
- At eleverne udvikler tekniske færdigheder
- At eleverne oplever glæden ved at skabe et simpelt spil fra bunden
- At eleverne får styrket selvværd gennem en kreative design proces
EVALUERING:
Undervisningen evalueres løbende mundtligt individuelt eller på holdet
INTRODUKTION:
Rollespil er en interaktiv fortælling, hvori hovedrollerne i historien er de spillere der sidder om bordet. Historien ændrer sig løbende på baggrund af de valg og handlinger spillerne gør. Alle spillerne indgår på et hold der sammen skal drive historien fremad og løse de udfordringer og dilemmaer der opstår undervejs. Alle spillerne skaber en karakter, eller en rolle, som de gennem spillet skal spille. Ligesom i et teaterstykke skal man fortælle hvad sin rolle siger og gør og det er bedre jo mere man lever sig ind i rollen og historien.
Rollespil bliver hurtigt til en fælles fortælling, hvor man som spiller knytter bånd til de andre på holdet. Historien i spillet bliver på til en oplevelse man har haft i fællesskab. Rollespil danner grundlag for gode sociale relationer med udgangspunkt i det fælles tredje.
Rollespil rummer en del fag-faglige elementer i form af engelsk tekst-og begrebsforståelse, samt basal matematik.
Underviser: Mads Petersen
FORMÅL:
- At eleverne oplever et rummeligt fællesskab, hvor der er plads til at være sig selv og tryghed til at udtrykke sig.
- At eleverne oplever at være en vigtig og værdsat del af en social aktivitet.
- At eleverne i fællesskab har en sjov og positiv oplevelse med hinanden.
- At eleverne udfordres kreativt og inddrages i at skabe en fortælling.
- At eleverne gennem en kreativ og social aktivitet berører alment faglige elementer og lærer at mestre disse.
- At præsentere eleverne for en social aktivitet, der også eksister i foreningslivet i Danmark.
MÅL:
- At eleverne bliver en del af et fællesskab.
- At eleverne tør leve sig ind i en rolle og udfolde deres fantasi og kreativitet.
- At eleverne kan samarbejde om at løse opgaver.
- At eleverne kan give plads til andre i en fælles aktivitet.
INDHOLD:
Rollespil er et interaktivt, kooperativt spil der inddrager og udfordrer eleverne. De må arbejde sammen og forholde sig til dilemmaer undervejs for at afvikle historien. Man kan sammenligne rollespil med mange af de computerspil der eksisterer i dag. Man spiller en rolle med særlige evner og er med til at afgøre hvilken retning spillet skal tage.
Rollespil er en historie der fortælles i fællesskab og alle eleverne vil efter at have deltaget gå fra undervisningen med en unik historie og oplevelse de sammen har skabt.
For at håndtere situationer i historien indgår der terningeslag og matematik, for at afgøre udfaldet af nogle af de valg spillerne tager. Disse matematiske regler for spillet kaldes et system. Systemet er skrevet på engelsk. Eleverne vil derfor opleve at der indgår elementer af engelsk sproglig karakter og basal matematik i faget.
Da rollespil er et fortællings-fællesskab er spillet afhængigt af alle deltagere. Der er derfor en høj grad af elevinddragelse i undervisningen og eleverne vil opleve at være med i historiefortællingen på lige fod med de andre. Der lægges vægt på at undervisningen er sjov og tryg, med mulighed for at tale frit og turde dele ideer.
METODE:
I rollespil er der en flad ledelsesstruktur. Eleverne er ligeså stor en del af historien og spillet, som underviseren og det er i fællesskab at handlingen skabes. Undervisningen er derfor i øjenhøjde med eleverne.
Der lægges vægt på god tone og hensynstagen. En god afvikling af undervisningen kræver at alle viser hensyn og giver hinanden plads. Samarbejde beror i høj grad på kompromiser og eleverne vil derfor ofte opleve ikke at få deres vilje 100%.
Rollespil er et spil og der bliver slået med terninger. Mange kan derfor fristes til at tro, at det er et spil der skal vindes, på samme måde som for eksempel LUDO. Men sådan er det ikke! Spil er kun halvdelen af Rollespil og der lægges derfor stor vægt på af være overbærende og være en ”god taber” og en ”god holdkammerat”. Mange dårlige udfald i spillet kan vendes til noget humoristisk og der arbejdes aktivt med at sige pyt og grine af situationer man havde ønsket anderledes.
Underviseren vil fungere som moderator og afgør hvordan elevernes handlinger og valg påvirker fortællingen. Underviseren sørger for at inddrage alle eleverne ligeligt og er ansvarlig for at eventuelle konflikter håndteres.
EVALUERING:
Eleverne vil i høj grad komme til at evaluere mellem hinanden, når de efter et spil taler sammen om det der er sket. Ligesom når man taler med en god ven om handlingen i en film, kommer eleverne til indbyrdes at diskutere historien og de valg der blev truffet undervejs.
Underviseren vil løbene evaluere spillets forløb sammen med eleverne og tilpasse indholdet til deres ønsker og forudsætninger.
INTRODUKTION:
Eleverne arbejder med selvvalgte motiver. Der arbejdes både 2 – og 3 dimensionalt afhængig af lyst og evner.
Mosaik er en kunstnerisk udtryksform, som har rødder langt tilbage i historien. Det er en udtryksform, hvor alle kan få et godt resultat og en god oplevelse. Mosaik er et medie, som taler til fordybelse og kan virke afstressende. Mosaik er et medie, hvor en lille brik har betydning til det færdige billede. Mosaik er udtryksform som passer godt til STU-elever.
Mosaik kan vælges i 1. periode, fredag fra 9.00-12.00
Underviser: Louise Serup
FORMÅL:
Formålene med undervisningen er:
- At eleverne udfordres kreativt
- At eleverne udvikler håndværksmæssige kompetencer
- At eleverne oplever glæde ved at arbejde med hænderne
- At eleverne står med et færdigt produkt, billede eller møbel
- At eleverne oplever glæde ved skabe et fælles værk
MÅL:
- At eleverne ser muligheder for praktisk kreative aktiviteter i fritiden
- At eleverne for forståelse for æstetik og design
- At eleverne udvikler deres håndværksmæssige færdigheder og motoriske evner
- At eleverne oplever glæden ved at skabe
- At eleverne får styrket selvværd gennem den kreative proces
INDHOLD:
Der arbejdes med forskellige typer fliser og fugning.
Indholdet tilpasses og differentieres til den elevgruppe der aktuelt vælger faget.
Der arbejdes med design, farvesammensætninger, og enkle teknikker. Der arbejdes med plane billeder med mulighed for dekoration af skulptur og brugsgenstande. Projekterne vil være individuelle. Der arbejdes med farvelære.
METODE:
Værkstedsarbejde med max. 8 elever med individuelle eller opgaver, herunder gennemgang af teknikker og brug af håndværktøj.
EVALUERING:
Eleverne evaluerer jævnligt deres egen udvikling og læring med læreren. Produkterne evalueres på holdet og udstilles på skolens område.
INRODUKTION:
I valgfaget Sunde snacks arbejder vi med Sundere alternativer til Snacks og mellemmåltider. Undervisningen har fokus på at eleverne opnår kendskab til Snacks med lavere kalorieindhold, end det de normalt vil købe i et supermarked. Undervisningen vil have et kort teoretisk afsæt i viden om kalorier og indholdet i diverse snacks samt kost og sundhed. Eleverne vil øve sig i at følge en opskrift og at kunne arbejde sammen med andre.
Underviser: Tina Christiansen
FORMÅL:
Formålene med undervisningen er:
- At eleverne lærer at indgå i arbejds- og undervisningsfælleskaber på en etisk, demokratisk og forsvarlig måde
- At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber
- At eleverne kan anvende faget i deres nuværende og fremtidige liv
- At eleverne indgår i et fællesskab og udvikler personlig og fælles ansvarlighed samt forståelse for andres behov set i et nutidigt og fremtidsmæssigt perspektiv.
- At give eleverne en basisviden inden for varedeklarationer
- At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – samarbejde og medansvar
- At lære eleverne at have en kritisk tilgang til det de spiser.
MÅL:
For at vi kan opfylde formålene, har vi sat disse mål for undervisningen:
- At give eleverne viden, så de kan medvirke i den offentlige debat om sammenhængen mellem kost og sundhed
- At ansporer til en sundere levevis.
- At eleverne tilegner sig viden indenfor ingredienser som vil være et sundere alternativ
- At eleverne får indsigt og forståelse for sundhed og livskvalitet
- At eleverne oplever glæden ved at fremstille sundere snacks og mellemmåltider
INDHOLD:
Vi vil gerne give eleverne de bedste forudsætninger for at træffe et sundere valg i deres fremtidige liv, der giver dem mulighed for fysisk og mental sundhed.
Undervisningen vil tage udgangspunkt i den enkeltes ønsker og forudsætninger, så eleverne herved får mulighed for at lave et sundere alternativ til deres favorit snack.
Snacksne vil blive serveret for resten af skolens elever til fællessamling
Undervisningen vil tage udgangspunkt i forskellige temaer:
Snacks og chips
Mellemmåltider
Melprodukter
Sukkererstatning
Chokolade
METODE:
Eleverne kommer med ønske om en snack eller et mellemmåltid, som de gerne vil prøve at lave et sundere alternativ af.
Dansk- og matematik faglige elementer vil indgå som læsning af opskrifter samt afvejning/afmåling af ingredienser og beregning af opskrifter.
Der arbejdes i grupper og præsentation af resultater til alle skolens elever til fællessamling
EVALUERING:
Der evalueres løbende mundtligt efter hver undervisning.
Produkterne evalueres på smag, såvel som den indsats grupperne har lagt i produktet.
INTRODUKTION:
- Der arbejdes med forskellige bageteknikker og dejtyper
- Der vil være smagsbedømmelser og præsentationer af det producerede.
- Underviser: Linda Fynholt
FORMÅL:
- At eleverne prøver kræfter med forskellige teknikker og bagværks-typer.
- At eleverne gennem gøremålsundervisningen udvikler kompetencer inden for området mht. håndværksmæssige teknikker og udviklingen af disse.
- At eleverne oplever glæden ved at bage og arbejde kreativ med skabelsen af et produkt.
MÅL:
- At eleverne får erfaring med at bage og udleve deres kreative evner ad den vej.
- At eleverne får kendskab til forskellige brød og kagetyper, melsorter, hævemetoder samt design og udformning af en kage.
- At eleverne får afprøvet forskellige teknikker inden for bagning.
- At de oplever glæden ved processen og produktet enten alene eller i en mindre gruppe.
- At eleverne får styrket deres tro på egne kompetencer gennem kreativt arbejde med bagning.
INDHOLD:
- Eleverne introduceres til forskellige bageteknikker og kage- og brødtyper. Dette set i et historisk, kulturelt, samfundsmæssigt og livsoplysende perspektiv.
- Ud fra interesse, erfaring og forhåndskompetencer udvælges opskrifter i bøger, blade og på internettet.
- Der vil indgå elementer kendt fra TV-konceptet ”Den store Bagedyst”, såsom en teknisk udfordring eller at skulle skabe et mesterværk.
- At skabe et produkt som skal præsenteres og i visse tilfælde bedømmes af andre
- Ekskursioner til relevante virksomheder og inddragelse af gæstelærere.
METODE:
Gøremålsundervisningen vil bære præg af hverdags relevans i såvel teori som praksis.
Dansk- og matematik faglige elementer naturligt vil indgå som læsning af opskrifter samt afvejning/afmåling af ingredienser og beregning af opskrifter. Fremmedsprog som engelsk vil naturligt indgå som begreber, ingredienser og teknikker, disse vil afdækkes løbende.
Der arbejdes såvel med individuelle- som gruppe opgaver og præsentation af resultater i fælles forum.
Der vil, når det er relevant, indlægges ekskursioner til fødevarevirksomheder eller uddannelsesinstitutioner, ligesom der kan inviteres gæsteundervisere eller benyttes You-tube videoer som instruktion.
EVALUERING:
Der evalueres løbende mundtligt efter hver undervisning og opgaveløsning.
Produkterne evalueres på smag og udseende, såvel som den indsats den enkelte har lagt i produktet.
”Mester-værker” evalueres i et større forum f.eks. ved afstemning.
Der kan uddeles diplomer løbende for individuel eller holdindsats.
INTRODUKTION:
- Der arbejdes med fremstilling af forskellige kreative produkter og processer.
- Det producerede klargøres til salg i Workshoppen
- Underviser: Linda Fynholt
FORMÅL:
- At eleverne prøver kræfter med forskellige kreative teknikker og materialer
- At eleverne gennem gøremålsundervisningen udvikler kompetencer inden for området mht. håndværksmæssige teknikker og udviklingen af disse.
- At eleverne oplever glæden ved at arbejde kreativt med skabelsen af et produkt.
- At eleverne får oplevelsen af at kvaliteten af slutproduktet er vigtig for om det er salgbart.
MÅL:
- At eleverne får erfaring med at arbejde kreativt og udleve deres evner ad den vej.
- At de oplever glæden ved processen og produktet enten alene eller i en mindre gruppe.
- At eleverne får kendskab til forskellige former for materialer og afprøvet teknikker i skabelsen af et produkt.
- At eleverne får styrket deres tro på egne kompetencer og skabt fritidsinteresser gennem kreativt arbejde.
INDHOLD:
- Eleverne introduceres til forskellige teknikker og metoder samt materialer, herunder genbrugsmaterialer til up-cycling. Dette set i et historisk, kulturelt, samfundsmæssigt og livsoplysende perspektiv.
- Ud fra interesse, erfaring og forhåndskompetencer udvælges projekter, som vi arbejder individuelt og i fællesskab med.
- Vi vil søge informationer og inspiration i bøger, pjecer og på internettet.
- Der vil blive skabt produkter af Hama-perler, stearinlys og genbrugsmaterialer og ting fra naturen.
- De skabte produkter skal have en kvalitet og en finish, som gør dem salgbare i skolen butik, Workshoppen.
- At skabe et produkt som skal præsenteres og i visse tilfælde bedømmes af andre
- Ekskursioner til relevante forretninger og i naturen, for at indsamle materiale og få inspiration til projekterne.
METODE:
Gøremålsundervisningen vil bære præg af hverdags relevans i såvel teori som praksis.
Dansk- og matematik faglige elementer naturligt vil indgå som læsning af instruktioner, opmåling og beregning af opgaver. Fremmedsprog som engelsk vil naturligt indgå som begreber og teknikker, disse vil afdækkes løbende.
Der arbejdes såvel med individuelle- som gruppe opgaver og præsentation af resultater i fælles forum.
Der vil, når det er relevant, indlægges ekskursioner til genbrugsbutikker eller i naturen ligesom der kan inviteres gæsteundervisere eller benyttes You-tube videoer som instruktion.
Den enkelte elev vil få mulighed for at udtrykke sig personligt, ved at afprøve egne idéer i samråd med lærerne, ex. ved form, farve og materialevalg. De enkelte opgaver sigter på at eleverne får udfordringer der passer til deres forudsætninger.
EVALUERING:
Der evalueres løbende mundtligt efter hver undervisning og opgaveløsning.
Elevernes produkter vil blive udstillet og sat til salg i Workshoppen.
Der vil være mulighed for at fremlægge for skolens øvrige elevgruppe.
INTRODUKTION:
Knivmageri kan vælges i anden periode.
Underviser: Mikael Jakobsen
FORMÅL:
Formålene med undervisningen er, at:
- eleverne får erfaring med et håndværksfag og udvikler håndværksmæssige kompetencer
- eleverne øver sig i at fordybe sig i en længerevarende arbejdsproces
- eleverne oplever glæde ved at arbejde med hænderne
- eleverne gennem arbejdsprocessen opnår større tro på egne evner
MÅL:
For at eleverne kan opfylde formålene, har vi sat disse mål for undervisningen:
- eleverne får en forståelse for æstetiske arbejdsprocesser
- eleverne opnår materialekendskab
- eleverne afprøver forskellige værktøjer
- eleverne gør sig umage
INDHOLD:
Eleverne skal producere en kniv. De får udleveret et færdigsmedet knivblad og en firkantet træklods som skal udformes til et knivskæfte. Eleverne skal designe knivskæftet og efterfølgende udforme træklodsen ved hjælp af slibemaskiner, raspe og sandpapir.
METODE:
Eleverne får en gennemgang af forskellige materialer og deres egenskaber, og de maskiner, de må benytte gennemgås. Fælles på holdet snakkes der desuden om forskellige designs. Eleverne arbejder derefter selvstændigt med deres kniv.
EVALUERING:
Eleverne evaluerer løbende processens udvikling med underviseren. De færdige knive evalueres desuden på holdet. De færdige produkter udstilles i skolens fællesrum.
INTRODUKTION:
I ugerne 16 og 17 arbejder elever og personale med en musicalforestilling. På forhånd har eleverne valgt om de vil deltage som skuespillere i forestillingen, arbejde med kulisser, arbejde med kostumer, stå for PR eller forplejning.
Alle elever og personaler deltager i forberedelserne, som kulminerer i en premiere til skolens ”Gammel elevdag” og forældredag lørdag og søndag uge 17.
Ansvarlige: Steffen Lynggaard, Tina Christiansen, Karina F. Christensen
Undervisere: alle personaler
FORMÅL:
- At eleverne får indsigt i den historiske og kulturelle baggrund for at lave amatørteater.
- At eleverne får mulighed for at tilegne sig viden om, elementerne i at stable en teaterforestilling på benene.
- At eleverne gennem fordybelse i emnet samt egne og fælles oplevelser, styrker personlige, sociale og faglige kompetencer.
- At eleverne får mulighed for at udvikle større selvværd og selvtillid ved oplevelsen af succes i projektarbejdet.
- At eleverne får mulighed for at styrke deres fællesskab.
MÅL:
- At eleverne udvikler evnen til at udtrykke sig gennem bl.a. musik og optræden.
- At fællesskabsfølelsen mellem elev/elev og elev/ansat styrkes.
- At opleve større hensyntagen, samarbejde, hjælpsomhed og tålmodighed blandt eleverne.
- At eleverne oplever værdien i at bidrager til et fælles projekt.
- At eleverne får styrket koncentrationsevnen.
INDHOLD:
I to valgfagsperioder arbejder eleverne, der har valgt musical som valgfag med sange, danse og skuespil hver for sig og sammen i grupper. Det hele sammen sættes i musicalugerne.
I ugerne op til premieren arbejder eleverne i forskellige grupper.
Skuespillerne – arbejder med at lære replikker, sange og sceneoptræden.
Kulisseholdet – arbejder håndværksmæssig og kunstnerisk med at bygge scenerne.
Kostumeholdet – arbejder med at kreere det helt rigtige kostume og sminke til de forskellige roller i musicalen.
PR-holdet – arbejder med at invitere relevante publikummer, lave plakater og producere optagelser af forestillingen.
Køkkenholdet – står for forplejningen de 3 uger vi øver.
METODE:
Vores elever får mulighed for at stifte bekendtskab med begrebet ”Musical” ved at deltage i opbygningsfasen samt forestillingen.
Eleverne vil bl.a. blive udfordret i arbejde med at udtrykke sig foran et publikum f.eks. gennem sang, musik og teater.
Vi undervisningsdifferentiere, så alle elever har mulighed for at udvikle sig fagligt, personligt og socialt.
EVALUERING:
Der evalueres løbende i processen. Det sker både individuelt og i grupper. Hver dag starter alle elever og undervisere med en opfølgning, på forløbet, i de forskellige grupper, så mål og delmål hele tiden evalueres. Efter musicalen evalueres hele forløbet og forestillingen af skolens elever og ansatte.
Pædagogiske tilrettelagte aktiviteter
Trivslen hos eleverne er fundamentet for udvikling og læring, og det pædagogisk samvær er med til at skabe det sociale miljø, som får og venskaber og relationer til at opstå.
Det pædagogiske arbejde og særlige målrettet støtte indeholder bl.a.
- Individuelle samtaler
- Vejledning og støtte omkring konkrete problemstillinger
- At skabe struktur og forudsigelighed
- Udvikle og fastholde en indre motivation
- Få indsigt og udvikle forståelse for eget handicap
Hverdagen er fyldt med gøremålsundervisning, men i fritiden er aktiviteten ikke formålet, men det fælles tredje som muliggør at eleverne opnår en fællesskabsfølelse og et godt udgangspunkt for at danne relationer. En fælles handling har værdi i sig selv. Men den kan også få en pædagogisk værdi, hvis der i fællesskabet er involveret et pædagogisk ansvar, herunder trivsel for eleverne
Den uformelle omgangstone på skolen spiller en vigtig rolle, da følelsen af ligeværd og jævnbyrdighed er ved at tage form i et ungt menneskes dannelse
Det helt særlige ved skolen er kombinationen af undervisning og samvær. Det er den samme person, eleven møder gennem dagen, spiser aftensmad med om aftenen, og siger godnat til. Mulighed for tryghed og tæthed i relationen giver grobund for nogle helt særlige relationer, og give en særlig kvalitet i det pædagogiske arbejde.
FORMÅL
- At eleverne får mulighed for at opleve den helhedsorienterede pædagogik
- At eleven får brudt med negative oplevelser af eksklusion og oplever et betydningsfuldt fællesskab
- At eleverne oplever at venskaber er tilgængelige for dem også
- At eleverne får lyst til at opsøge og opdyrke nye relationer, hvis dette er et ønske.
Eleverne oplever at få venner, de lærer at vedligeholde og konfliktløse i venskaberne, noget som kan være en stor udfordring og mangeårige venskaber ses ikke ofte.
Netværket som den unge opnår på skolen, varer ofte ved når eleverne forlader efterskolen og er med til at forøge den enkelte elevs livskvalitet
INTRODUKTION
Før jul og inden sommerferien har vi to dage, hvor alle deltager i rengøring af såvel eget værelse som skolens fællesarealer. Det er et fælles ansvar at deltage i rengøringen, og i løbet af dagene bliver effekten af samarbejdet tydeligt for eleverne: jo mere vi arbejder, desto hurtigere bliver vi færdige.
Det er vigtigt for os, at alle i fællesskab føler sig ansvarlige for at efterlade skolen, så den fremstår indbydende og velkommende efter ferien eller for nye elever. På den måde mærker alle, at ordet ‘fællesskab’ også er helt konkret. Det ligger nemlig også i rengøring, oprydning og reparationer, og hvis vi løfter i flok, går altid nemmere og rarere. Den læring er vigtig for eleverne at tage med sig i fremtiden.
Ansvarlig underviser: Sanne Kirkeby
Undervisere: Hele personalegruppen er involveret.
FORMÅL
Formålene med undervisningen er, at:
- eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskabet i et demokratisk samfund ved at indføre eleverne i boligforhold, -muligheder og -begrænsninger.
- eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af temadagenes indhold og ramme – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.
MÅL
Målet med undervisningen er, at eleverne bliver præsenteret for boligmæssige sociale og politiske muligheder og begrænsninger for et godt liv og praktisk håndtering bliver introduceret til bo-fællesskaber.
INDHOLD
Vi vil gerne vise eleverne, at undervisningen er vigtig for deres fremtidige liv, hvor det at holde sin bolig ren samt at værne om fællesskabet er vigtige egenskaber.
Således gør vi rent i de to dage, således at der den ene dag gøres rent på eget værelse og den anden dag på et af skolens fællesarealer. Alle elever deltager og på dag to deles de op i hold, der får hver deres område at gøre rent på. Der krydses af efter at arbejdsopgaven er løst.
UNDERSTØTTENDE FAG
Gøremålsundervisningen inddrager dansk og matematik i det praktiske arbejde, hvor der skal læses opgaveliste, evt. fremgangsmåde, brugsanvisning på rengøringsmidler samt doseres rette mængde.
METODER
Aktiviteterne tager udgangspunkt i den hverdag, eleverne er en del af nu og som de vil møde, når de en dag er færdige på Bøgevangskolen. Undervisningen skal også udvikle eleverne kognitivt, personligt og socialt.
EVALUERING
Evalueringen foregår mundtligt undervejs i forløbet. Der evalueres individuelt, i grupper og samlet.
INTRODUKTION
Hver morgen efter klargøring af værelser og inden undervisningen begynder, mødes alle elever og lærere i samlingssalen. Varighed 15 minutter.
Undervisere: Annette Arnholm, Susanne Ladefoged, Henrik Pedersen, Louise Serup og Steffen Lynggaard
FORMÅL
- At udvikle og støtte op om følelsen af fællesskab på skolen gennem sang og samvær.
- At have et mødested hvor alle kan komme til orde.
MÅL
- At eleverne udvikler deres evne til at være i et fællesskab
- At eleverne har mulighed for at deltage aktivt i samtaler og fællessang
- At give eleverne mulighed for at øve sig i at optræde/fortælle noget for en stor forsamling
- At præsentere indhold som eleverne ikke selv vil opsøge
INDHOLD KAN VÆRE
Fællessange
Fødselsdagssang
Nyhedsorientering
En god historie
Ugen der gik
Præsentation af kommende arrangementer og ændringer i dagligdagen
Debat
Elevoptrædener
Filmklip
Og andet
METODE
Morgensamlingen vil have karakter af at være en form for lille fortælletime, hvor det er det, den pågældende lærer er optaget af, der er omdrejningspunktet. Morgensamlingen vil ofte være en veksling mellem fortælling, samtale og fællessang.
EVALUERING
Form og indhold evalueres løbende af de deltagende undervisere.
INDHOLD
Hver onsdag afsluttes skoledagen med en fortælletime, hvor alle elever deltager i salen. Den ansvarlige lærer fremlægger et emne for eleverne og ofte forsøger læreren at skabe en debat om for eksempel adfærd på internet og facebook, seksualitet eller ensomhed og venskab.
Andre gange har læreren arrangeret et besøg af en gæstelærer, der har noget på hjerte. Det kan være en politibetjent, der fortæller om sit arbejde med unge, eller en handicappet der fortæller om sit liv i kørestol og om trafiksikkerhed.
Undervisere: Personalegruppen afholder fortælling parvis og på skift.
INTRODUKTION
En gang om året inviterer skolen alle tidligere elever til at komme på besøg for at møde gamle skolekammerater og hilse på skolens ansatte. Der er mulighed for at gense sit gamle værelse, kigge i gamle billeder, og dagen afsluttes altid med fællessamling og underholdning i fællessalen.
Eleverne deltager gennem hele dagen med at forberede middagsmaden, dække borde i spisesalen og forberede underholdningen. Under middagen hjælper eleverne med at servere maden og sørge for drikkevarer.
Eleverne bliver opdelt, så de elever der er i gang med deres 2. eller 3. år på skolen, sidder sammen med de tidligere elever, så de får mulighed for samvær med gamle skolekammerater under middagen. 1. års elever står for serveringen og oprydningen efter middagen.
Ansvarlige underviser: Kirsten Olesen
Undervisere: Hele personalegruppen deltager i denne særlige dag.
FORMÅL
Formålene med dagen er, at eleverne får mulighed for at opleve, at de er og bliver en del af skolens historie samt at skolen danner ramme om et fællesskab, der rækker ud over tiden som elev på skolen.
MÅL
For at vi kan opfylde formålet, har vi sat disse mål for undervisningen:
- At eleverne lærer om dele af Bøgevangskolens historiske og rituelle fællesskaber med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.
- At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper.
- At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv fantasi, følelse og fornuft.
INDHOLD
- Madlavning
- Borddækning
- Fællessang
- Underholdning
- Socialt samvær med personer udenfor skolens normale liv
METODER
Aktiviteterne tager udgangspunkt i de personlige og sociale kompetencer, de enkelte elever har.
EVALUERING
Der evalueres mundtligt i løbet af dagen samt den følgende mandag i plenum.
INTRODUKTION
Hvert år tager skolens elever og ansatte på en fælles tur. I dette skoleår har vi planlagt, at lejrskoleturen går til Bornholm. Områdets seværdigheder vil danne grundlag for ture i området. Ligesom socialt samvær og planlagte aktiviteter på lejren er en vigtig del af indholdet.
Vi kører samlet afsted i bus til lejren.
Ansvarlige undervisere: Anne Bramming. Karina F. Christensen og Christina Lage.
Undervisere: Alle undervisere er involveret i lejrskolen.
FORMÅL
At eleverne får mulighed for at tilegne sig kompetencer indenfor indenlands-ekskursioners betydning for forholdet mellem mennesker, samfund og natur set i forhold til både en historisk og nutidig dimension.
At eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk samfund.
At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af undervisningens indhold og rammer – samarbejde, medansvar og opfordring til selvvirksomhed.
At eleverne kan anvende indenlands-ekskursioner i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.
MÅL
At eleverne lærer om dele af fællesskabets æstetiske, geografiske, nationale og sociale sammenhænge, problemstillinger og metoder med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser og derved fremme livs- og folkeligoplysning.
At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper.
At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv fantasi, følelse og fornuft.
At give eleven mulighed for at få indsigt i og viden om elementer i ekskursionsformen, fordi dette fordrer samarbejde og forståelse for nationale, geografiske og socialpsykologiske fænomener.
At eleverne bliver præsenteret for ekskursioners muligheder og begrænsninger, samt bidrag til et godt liv.
INDHOLD
Bustur til/fra destinationen
- Indkvartering i 2-4 mands værelser
- Rundture i omegnen
- Ture på egen hånd efter interesse og demokratisk afgørelse i mindre grupper med vejledere
- Fælles spisning
- Socialt samvær omkring spontane såvel som planlagte aktiviteter
METODE
Undervisningen bærer præg af aktivitetsbaseret hverdagsrelevans, ud-af-huset-aktiviteter (erhvervsrettet såvel som civil), tværfaglighed, produktorientering, og fysisk-kropslige undervisningsaktiviteter, som indfaldsvinkler til elevernes kognitive, personlige og sociale udvikling.
EVALUERING
Som evalueringsværktøj arbejder værkstedet bl.a. med metoder, der tilgodeser elever med læse- og skrivevanskeligheder. Der anvendes f.eks. IT-understøttede logbøger, foto, film, elevfremlæggelse og evaluerende gruppesamtaler.
Morgenmad
Morgenmåltidet tilberedes af den vagthavende lærer samt 4 – 5 elever der deltager på skift. Morgenmad kl. 7:20 – 7:50.
Formiddag (snack)
Der er 20 minutters pause om formiddagen kl. 10.15 – 10.35, hvor der serveres frugt samt kaffe/the.
Frokost
Middagsmåltidet tilberedes dels af eleverne selv i mindre grupper og dels af køkkenpersonalet og elever i køkkenpraktik. Forberedelserne foregår i løbet af formiddagen. Middagsmad kl. 12:00 – 12:30.
Aftensmad
Aftenmåltidet tilberedes af den vagthavende lærer samt 4 – 5 elever der deltager på skift. Aftensmad kl. 18:00 – 18:30
Undervisere: Alle lærere der er på arbejde deltager i de fælles måltider. Alle elever deltager i alle måltiderne, men i løbet af skoleåret begynder eleverne i træningshusene at lave deres egne måltider morgen og aften, og de afvikler måltiderne i husene uden deltagelse af lærere. Vi lægger vægt på at måltiderne afvikles i en rar og hyggelig atmosfære.
INTRODUKTION
Outdoorturen er et tilbud til eleverne om at deltage i en udfordrende tur med overnatning. Eleverne kan vælge at cykle eller at vandre. Vi træner til turen i ugerne op til, så vi er i form til at cykle 100 – 120 km., fordelt over to dage. Vandreturens længde ligger ikke fast, før vi ved, hvem der vil med, hvorefter ruten og distancen tilpasses deltagerne.
- dag drager vi hjemme fra skolen med madpakker. Cykelholdet finder et passende overnatningssted, i en radius af 50 – 60 km. fra skolen, i form af en campingplads, lejrskole, shelters eller hytter. Vandreholdet går afsted mod et shelter eller en teltplads, som ligger en god dagsvandring væk. Undervejs holder vi nogle små pauser, så alle kan følge med, og midt på dagen spiser vi vores madpakker.
Midt på eftermiddagen ankommer vi til vores overnatningssted, og en følgebil kommer med vores bagage og forplejning. Efter indkvartering på stedet bader vi og slapper af resten af dagen, med god mad fra grillen og hygge ved bålet.
- dag står vi tidlig op og spiser morgenmad, pakker vores følgebil, rydder op efter os, smører dagens madpakker og drager hjemad igen. Midt på eftermiddagen er vi tilbage på skolen en god oplevelse rigere.
Undervisere: Lars Obel Jakobsen, Mads Petersen og Mikael Jakobsen
FORMÅL
Formålene med outdorturen er, at eleverne:
- får mulighed for at tilegne sig kompetencer indenfor kost, friluft og motions betydning for forholdet mellem mennesker, samfund og natur set i forhold til både en historisk og nutidig dimension.
- videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk samfund.
- kan anvende friluftsaktiviteter i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.
- kan omgås og får kendskab til materialer, teknikker, værktøjer og arbejdsformer inden for kost og motion på en sikkerhedsmæssig og miljømæssig forsvarlig måde.
MÅL
For at vi kan opfylde formålene, har vi sat disse mål for outdoorturen:
- At eleverne lærer om dele af det naturvidenskabelige område, med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser med friluftsaktiviteter.
- At eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper.
- At give eleven mulighed for, at få indsigt i og viden om kost og motion i forbindelse med trafik- og friluftaktiviteter, fordi dette fordrer samarbejde og forståelse for naturfaglige og psykologiske fænomener.
- At eleverne bliver præsenteret for cykeltur og vandring som elementer i et godt liv.
METODER
Eleverne deles op i to hold: Vandrehold og cykelhold. I løbet af de to dage skal eleverne færdes og bo sammen under andre forhold, end til dagligt. Særligt skal man støtte og vente på hinanden, når de personlige fysiske grænser er ved at være nået.
udover de fysiske strabadser skal eleverne hjælpes ad med madlavning og at sørge for, at overnatningsstederne er klar. Inden vi forlader sovestederne, skal der ryddes pænt op efter os.
EVALUERING
Der evalueres med eleverne gennem dialog løbende under turen og bagefter ved hjemkomst.
INTRODUKTION
Hvert år afholder Bøgevangskolen Mortens Aften med lækker mad, underholdning samt evt. god musik og dans.
I år afholdes festen som en middag d. 09. november 2023
Vi bruger en undervisningsdag på at forberede festen, som afholdes om aftenen. Eleverne arbejder i dette skoleår på egne hold, og hvert hold arbejder med hver deres del af forberedelserne. I løbet af dagen skal der laves pynt og mad, bordene skal dækkes, spisesalen pyntes, og der skal arrangeres underholdning.
Om aftenen afholdes festen med spisning og underholdning. Eleverne sidder til bords, og personalet serverer og rydder op.
FORMÅL
Formålene med undervisningen er:
- At eleverne oplever forberedelser og deltagelse i festligt samvær, herunder sociale spilleregler.
- At eleverne får kendskab til traditioner ud fra et historisk, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv.
- At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af temadagens indhold, og opfordres til medansvar og selvvirksomhed.
MÅL
For at vi kan opfylde formålene, har vi sat disse mål for undervisningen:
- Eleverne får mulighed for at være med til at tage beslutninger omkring indholdet og arbejdet i de enkelte grupper, hvilket kan være med til at give medansvar og opmuntre til initiativ og engagement.
- Eleverne får viden om og erfaringer med en traditionel dansk høstfest.
- Eleverne får mulighed for at deltage som gæst i en traditionelt opbygget fest, herunder tage ansvar for personlig hygiejne, fremtoning og påklædning.
- Eleverne oplever glæden ved socialt samvær i forbindelse med festen.
INDHOLD
Eleverne arbejder på deres stamhold. I løbet af skoledagen forbereder holdene en del af aftenens fest. Om eftermiddagen er der tid til personlig forberedelse til festen. Det omfatter blandt andet bad og påklædning i festtøj.
Aftenen indledes med velkomstdrik, hvorefter der spises 3 retter mad og serveres drikkevarer af personalet. I løbet af aftenen er der underholdende indslag, hvorefter der ønskes tak for i aften og godnat omkring kl. 21.30.
METODER
Før alle de praktiske dele af dagen, holder lærerene et oplæg om, hvad Mortens Aften er. Fortællingerne tager således udgangspunkt i historie og kultur
UNDERSTØTTENDE FAG
I forbindelse med forberedelserne til aftenens middag kan der inddrages dansk og matematik, hvor det er relevant.
I køkkenet skal der udregnes portioner, mængder og mål, ligesom der evt. skal læses enkle opskrifter, anvisninger eller fremgangsmåder.
I de øvrige forberedelser kan der inddrages dansk i forbindelse med udarbejdelse af sanghæfte, vejledninger til borddækning o.lign.
EVALUERING
Dagen efter festen evalueres ved fællessamling både forberedelser og fest. Der evalueres senere på de enkelte hold omkring deres oplevelser af dagen. Der evalueres på de sociale, praktiske og traditionsmæssige dele af høstfesten.
INTRODUKTION:
I løbet af et skoleår afholdes div. fester for eleverne evt. med et overordnet tema. Dette kan være sommerfest, forårsfest, Halloween fest eller andet tids eller årstidsrelevant.
Vi kan bruge en undervisningsdag på at forberede festen. Elevholdene kan bidrage til dele af forberedelserne eller et enkelt hold/team står for dette.
Der kan laves snacks og der pyntes op og der arrangeres underholdning.
Festen afholdes typisk om aftenen ud fra det valgte tema og eleverne får tid til at gøre sig klar til fest.
Undervisere: De lærere der står for de enkelte temadage.
FORMÅL:
- At eleverne oplever forberedelser og deltagelse i festligt samvær, herunder sociale spilleregler.
- At eleverne får kendskab til traditioner og temaer ud fra et historisk, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv.
- At eleverne i fællesskab har medindflydelse på dele af festens indhold, og opfordres til medansvar og selvvirksomhed.
- At blive bevidste om og få forståelse for forskellen på hverdag og fest.
- At eleverne oplever eller få kendskab til, hvor traditioner kommer fra og kan føres videre.
MÅL:
- Eleverne får mulighed for at være med til at tage beslutninger omkring indholdet og arbejdet i de enkelte grupper, hvilket kan være med til at give medansvar og opmuntre til initiativ og engagement.
- Eleverne får mulighed for at deltage som gæst i en tema-opbygget fest, herunder tage ansvar for personlig hygiejne, fremtoning og påklædning.
- Eleverne oplever glæden ved og udfordringerne i socialt samvær i forbindelse med festen.
- At give eleverne mulighed for at få indsigt i, viden om og forståelse for historiske og kulturelle sammenhænge i afholdelse af en fest.
- At eleverne kan omgås materialer, computer, maskiner og værktøj i forbindelse med temaet.
INDHOLD:
- Vi belyser emner som er relevante for temaet såsom mad, påklædning, musik, sprog og kommunikation ud fra historiske og kulturelle perspektiver.
- Vi kan tage på ture ud af huset i forbindelse med temaet.
- Vi kan inviterer evt. relevante personer med gode fortællinger om emnet.
- Vi laver underholdning/aktiviteter som er typiske for emnet.
- Der arrangeres underholdning samt evt. dans for eleverne.
METODE:
Undervisningstimerne tager udgangspunkt i gøresmålsundervisningen og bærer præg af aktivitetsbaseret hverdagsrelevans, ud-af-huset-aktiviteter, tværfaglighed, produktorientering, og fysisk-kropslige undervisningsaktiviteter, som indfaldsvinkler til elevernes kognitive, personlige og sociale udvikling.
Den dansk- og matematik faglige undervisningsaktivitet vil være en naturlig del heraf, f.eks. planlægning af aktiviteter, lave opslag om festens tema osv. Fremmedsprog, som engelsk, vil naturligt indgå i form af brugen af udtryk og begrebsafklaring af disse samt afklaring af hele temaer, som ikke bunder i dansk kultur og historie.
EVALUERING:
Som evalueringsværktøj arbejdes der med metoder, der tilgodeser elever med læse-skrivevanskeligheder.
Efter festen evalueres typisk mundtligt ved fællessamling eller på de enkelte hold omkring deres oplevelser af dagen. Der evalueres på de sociale, praktiske og traditionsmæssige dele af festen.
INTRODUKTION
Bøgevangskolen holder hvert år julefrokost for eleverne. Traditionen tro er eleverne med til at lave traditionel julefrokostmad med kolde og varme retter. Eleverne arbejder i løbet af dagen i køkkenet, hvor maden skal laves, og i spisesalen hvor bordene skal dækkes og lokalet pyntes op. I løbet af frokosten er der underholdning for eleverne.
Enhver julefrokost har traditioner og Bøgevangskolens julefrokost er alt i alt en homogen blanding af mad, drikke, sjov, hygge og underholdning. Eleverne har mulighed for at være sammen i hyggelige stunder, inden de skal hjem på ferie.
FORMÅL
Formålene med undervisningen er, at:
- eleverne får mulighed for at få at indgå i kulturelle sammenhænge og opleve sig selv som en del af skolens fællesskab og traditioner.
- eleverne videreudvikler individuelle kompetencer, der bidrager til at deltage aktivt i fællesskaber i et demokratisk og historisk samfund.
- eleverne kan indgå i rituelle fællesskaber i deres nuværende og fremtidige liv, som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund.
MÅL
For at vi kan opfylde formålene, har vi sat disse mål for undervisningen:
- eleverne lærer om dele af Bøgevangskolens historiske og rituelle fællesskaber med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.
- eleverne udvikler deres evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper. At eleverne arbejder med fælles og individuelle løsningsforslag og hermed udvikler en kritisk-konstruktiv fantasi, følelse og fornuft.
- eleverne opdager deres egne aktive bidrag til et godt liv og til de fælles oplevelser og traditioner, der er på såvel skolen som i det omgivende samfund.
INDHOLD
- Madlavning
- Borddækning
- Underholdning
- Fortælling om traditionel dansk julemad og julefrokostens tilblivelse
METODER
Aktiviteterne tager udgangspunkt i den hverdag, eleverne er en del af nu og som de vil møde, når de en dag er færdige på Bøgevangskolen. Kulturen og ritualerne omkring en dansk julefrokost er i centrum, og gennem aktiviteterne bidrager vi til at viderebringe disse til eleverne.
Generelt forsøger vi at undervise på mange måder, så elevernes udvikler sig kognitivt, personligt og socialt.
EVALUERING
Evalueringen er mundtlig og sker i løbet af dagen og aftenen. Elevernes egne ord til hinanden om den gode mad, flotte opdækning og underholdningen er vigtig i evalueringen.
FORMÅL
Formålet med ”Klar til dagen” med vejleder er at støtte hver enkelt elev i den bedst mulige start på dagen, hvilket kan være meget individuelt. Indholdet kan omhandle alt lige fra at lytte, at give et motiverende skulderklap, påmindelse om en aftale, bestilling af fx en lægetid og hjælp til andre personlige og praktiske ting.
Klar til dagen bruges desuden på mindre rengørings- og oprydningsopgaver på elevværelset.
Undervisere: Vejleder på stamholdene.