Mere om Håndværk

Håndværk er for dig, der kan lide at bruge hænderne og kombinere teori med praktisk ønsker at få ægte, faglige kompetencer.

Du skal arbejde med træ på skolens træværksted, blandt andet på drejebænk og på andre fede maskiner.

Du får kursus i at køre skolens havetraktor, lærer at betjene drejebænken sikkert og rigtigt og alle andre maskiner på værkstedet og prøver at skrue på en cykel og lappe et dæk og mange andre spændende ting, hvor vi bruger hænderne – og hovedet.

Træ-, metal- og cykelværksted

Vi har et veludrustet værksted, hvor vi kan lave træarbejde, vi har en drejebænk og diverse maskiner, så vi kan udføre og bygge mange ting. På værkstedet har vi indrettet en afdeling til cykelreparation, så vi kan tage os af skolens mountainbikes, som bliver brugt i idrætsundervisningen.

Du kan også komme med på genbrugspladsen og med til affaldssortering.

Endnu mere om linjen

Mål 

  • at du er på banen fra idé til produkt – lave skitser og små arbejdstegninger med mål på inden opstart
  • at du lærer at betjene så meget værktøj som muligt
  • at du lærer at begå sig på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde ved håndtering af værktøj og udstyr, der bruges i håndværksfaget
  • at du får kendskab til forskellige materialer, priser, oprindelse og anvendelsesområder
  • at du lærer at reparere småting og evt. selv producerer tingene for at undgå ”smid væk og køb ny” kulturen.
Efterskoleelev på Bøgevangskolen ved drejebænk