En autisme efterskole giver både trygge rammer og små skub

Vi er en specialefterskole med høj pædagogisk faglighed og er klar til at favne de helt særlige udfordringer, autisme betyder for unge. Bøgevangskolen er et trygt og seriøst specialtilbud for jer, der leder efter en autisme efterskole der har de kompetencer, der skal til, for at unge kan få et vellykket år på efterskole med autisme.

Vores målgruppe er ikke udelukkende unge med autisme. Vi har mange forskellige elever på skolen, med hver deres udfordringer – og styrker. Vi har mange års erfaring, og vi kan skabe et tilbud til unge med autisme, der giver de positive, faste rammer, vi ved, der kan udvikle den unge socialt og fagligt – og altid i elevens eget tempo.

Det er altid en personlig vurdering, der ligger bag vores vurdering af, om Bøgevangskolen er det rigtige valg. Både for den unge selv, skole og de andre elever.

Det er vigtigt for os at alle får et godt og spændende forløb og føler, de er i trygge rammer, mens de går på skolen. Eleverne skal kunne udvikle deres kompetencer med autismen som følgesvend. Når de forlader skolen, skal de være bedre rustet til et selvstændigt liv med selvtillid og selvværd.

Trivsel og faste rammer er nøglen til udvikling for unge med autisme på efterskole

Trivsel og trygge rammer er nøglen til udvikling og læring for alle vores elever. Det gælder nok særligt, hvis eleven har autisme-diagnose. 

Vi understøtter et stærkt socialt miljø, og hjælper eleverne med at danne gode venskaber og sunde relationer. Vores pædagogiske arbejde og særligt målrettede støtte indeholder bl.a.:

  • Individuelle samtaler
  • Vejledning og støtte omkring konkrete problemstillinger
  • Struktur og forudsigelighed
  • Udvikling af en indre motivation
  • Indsigt og forståelse for eget handicap.

 

Det er vores mål, at eleverne skal opnå en stærk følelse af fællesskab, og vi har en uformel omgangstone på efterskolen, der skal understøtte de daglige relationer eleverne imellem og med personalet.

En autisme-efterskole skal skabe trygge rammer

Generelt set er Bøgevangskolen til unge, der har behov for et alternativt skoletilbud, der lægger vægt på et trygt miljø, en genkendelig hverdag og en fast struktur, hvor den unge udfordres på sit niveau.

En typisk dag på skolen kan se sådan her ud:

Morgen

  • 7:00 Stå op og gøre sig klar til dagen
  • 7:30 Morgenmad
  • 8:00 Oprydning og rengøring på eget værelse og morgenmotion
  • 8:45 Morgensamling

Undervisning og værksteder

  • 9:00 Undervisning
  • 10:00 Formiddagspause
  • 10:20 Undervisning
  • 12:00 Middag og derefter pause
  • 13:00 Undervisning
  • 14:45 Den almindelige undervisning slutter
  • Fortælletime, frivillige undervisningstilbud, fritid m.m.

Aften

  • 17:30 Aftensmad
  • Diverse aktivitetstilbud, fritid, m.m.
  • 22:00 På værelset
  • 22.30 Godnat

 

Det er den samme person, eleven møder gennem dagen, spiser aftensmad med om aftenen, og siger godnat til. 

Vi kan både tilbyde både Fri Fagskole og efterskole, og det giver os gode muligheder for at hjælpe mange forskellige elever, og vi kan med god sandsynlighed også hjælpe dig, hvis du er i målgruppen.

Vi modtager dog ikke meget udadreagerende elever eller unge med markante emotionelle skader og tilknytningsvanskeligheder.

Målrettet og tilpasset hjælp til unge med autisme

Vi sørger for de rigtige rammer og udfordringer, der både skaber tryghed og udvikling for netop dig. Vi tager hensyn til  netop din grad af autisme og Bøgevangskolen skal være en tryg trædesten i overgangen til voksenlivet. 

Alle ansatte er uddannede, og vi anvender anerkendte metoder i det pædagogiske arbejde som autisme efterskole og andre diagnoser som fx ADHD.

Fri Fagskole giver en mulighed ud over 9. og 10. klasse

Ud over efterskole har vi på vores Fri Fagskole også tilbud, der ligger ud over 9. og 10. klassetrin. Er du interesseret kan du læse mere om vores tilbud her og se meget mere om, hvad en fri fagskole er hos friefagskoler.dk.

Book en rundvisning

Er du interesseret i at høre mere, kan du altid kontakte os eller booke en rundvisning her: