Mere om Krea

På Krea arbejder vi med processen fra idé til det færdige produkt. Du får styrket din praktiske, faglige og innovative side gennem idéudvikling, idéafprøvning, produktrealisering og evaluering.

Du får mulighed for at arbejde med mange forskellige udtryksformer og lære forskellige teknikker, som du kan bruge i dine kreative projekter. Du kommer bl.a. til at arbejde med akrylmaling, ler og brænding, skulpturer og grafisk tryk.

En del af krea foregår også i beklædning og design værkstedet,  hvor du kan strikke, quilte, væve, brodere og fremstille brugsgenstande i stof. Undervisningen tager afsæt i hele processen fra idé till færdigt produkt.

Lær fra de professionelle

Du skal opleve, hvordan de professionelle arbejder med deres designs, og vi besøger steder, der producerer spændende produkter og andre steder med særlig undervisning i beklædning og design. Du skal også lære om, hvilke udtryk de færdige produkter kan signalere, og hvordan produktet bliver fremstillet ud fra form, funktion m.m. Vi vil også tænke bæredygtighed ind.

Salg af dine design i vores butik

I perioder producerer vi ting, vi skal sælge i skolens butik (Workshoppen) og på skolens julemarked.

Mere om branchefaget

Mål

  • at eleverne får erfaring med at arbejde kreativt og udleve deres evner ad den vej
  • at eleverne oplever glæden ved processen og produktet enten alene eller i en mindre gruppe
  • at eleverne får kendskab l forskellige former for materialer og får afprøvet teknikker i skabelsen af et produkt
  • at eleverne får styrket deres tro på egne kompetencer og måske får skabt fritidsinteresser gennem kreativt arbejde
  • at eleverne udvikler prak ske færdigheder ud fra egne forudsætninger.
Efterskole Vejle: Lærer og elev laver håndarbejde på Bøgevangskolen